Atuagagdliutit - 23.03.1961, Blaðsíða 28

teriangniat neruvkautigssmeKartarnerat
handele teriangnianik nujuartanik
neruvkautigssissarungnaerpoic tai-
Tnåitumigdlo landsråde 1960-ime na-
lunaerfigisimavdlugo teriangnianut
nerdlersuivfit Kanga nåpartitigausi-
massut teriangniamianut teriangnia-
nik nerdleruerusugtunut tuniuneKar-
sinaussut.
landsrådip isumaKatigissutigå kom-
munalbestyrelsenut aulisartut piniar-
tutdlo peKatigigfé isumaKatigalugit
aulajangigagssångortineKåsassoK ner-
dlersuivfit teriangniamianut kikunut
tuniuneKåsanersut. nerdlersuivfime
handelip sanatisimassai inuinamut a-
ngivatdlårput. inuinamut iluaxutau-
nerungåsaoK nerdlersuivfit mikissut
ardlaligssuit pigigåine.
åmale imåisinauvoK nerdlersuivfit
pissariaKåsanatik, tåssame ujarnat ta-
måkununga atorneKardluarsinaung-
mata, sordlume putdlatinut ujarnat a-
torneKartartut, imalunime neruvkau-
tigssat putdlatine inigssineKartarsi-
nåuput tamatumuna teriangnissat ta-
måkunane nerissamigssamut sungiu-
ssitiniardlugit.
tåssa månamit inuinait teriangniar-
tartut nerdlersuivfingnik neruvkau-
tigssartaKartitsiniartugssångorput, a-
kerdlianigdle imåitariaKarpoK teri-
angniamiap nerdlersuivfingnik inig-
ssititerivfigisimassåne avdlat taimai-
liortåsanatik imalunit putdlatinik ki-
ssartunigdlo inigssissarnatigdlo teri-
angniarniartåsanatik.
naluneicångilaK Thuleme piniartut
tamarmik ingmikut inimingnersima-
ssamingnik avdlanitdlo piniarfigerKU-
ssåungitsumik neruvkautigssersui-
ssarfeKarmata. åma nalunenångilaK
tamatuma kinguneranik piniartut te-
riangniardluartardlutigdlo teriangni-
artait merKorigdlumartussarmata.
Maneragssup avangnå’tungåne Ke-
Kertånguit ilåine teriangniat Kerner-
tat neruvkautigssersomeKartarput. ta-
matumuna angussat pitsavigssuput,
tåssame Keicertånguanit tåukunånga
teriangniat Kemertat amé pineicartar-
tut silarssuarmit tamarmit pineicar-
tartutut amerdlatigingmata.
åma nalungilarput teriangniarar-
pagssuit ukiut tamaisa ukiorigsingi-
nerane toKussarmata imalunit autdlai-
niarfigssångorångat merKordlugtu-
ssardlutik. teriangniarKat toKUSSUt tå-
ssaunerussarput inussutigssakitdlior-
nikut, nerivdluartarsimassume nåpau-
tinut akiusinaunerussarput. tamåna
pingårtumik aussaunerane ukiaune-
ranilo sila siagdlerajugpatdlårsimatit-
dlugo pissarpoK. neruvkaivdluartaråi-
ne teriangniat pissat merKoringneru-
lemerat angussariaKarpoK.
tåssa Kalåtdlit-nunånut iluaKutau-
ssugssauvoK taimailiordlune teriang-
niat pissaussartut amerdlisitdlugitdlo
aningaussarsivdluarnerussaleråine.
nerdlersuivfigpagssuitdle neruv-
kautigssartalersomerat suliagssangåt-
dlugssuvoK. taimailiortoKamaviångi-
laK maligtarissagssatigut nerdlersuiv-
fiuteKartut piniarfigissartagåine av-
dlat piniartamigssåt inerterKutigine-
Kångigpat. taimåitumik taimåitunik
maligtarissagssiortoKamigsså ilimagi-
ssariaKarunarpoK, tamatumane ki-
ngunerissugssaungmago sulissut kisi-
mik iluanårutenartugssaunigssåt.
maligtarissagssatigut aulajangerta-
riaKåsaoK nerdlersuivfingnik isuma-
fingnigtoK nunap ilåne taimaisiorfing-
mine kisime piniarsinautitåusassoK.
taimale kisermåussisinauneK taimåg-
dlåt suliagssamingnik nåkutigingnig-
tunut atutariaKarpoK, taimåingigpåme
nunap ilåne tåssane nerdlersuivfing-
nik, putdlatinik kissartunigdlo inig-
ssérusugkaluartut avdlat akomuser-
sorneKåinåsangmata.
nunaminerme aulajangersimassume
nerdlersuivférKat amerdlasut pigine-
Karnigssåt pingårtungmat nerdlersu-
ivfit ingmingnut ungasigpatdlångor-
dlugit inigssititemavérsårtariaKarput,
åmame tamatumuna angutip atautsip
nunamineK inimingnersimasså ang-
nertuvatdlålerdlune avdlat piniarne-
rånut akornutauleratarsinaungmat.
taimåitumik nunamernit kisermåu-
ssivdlime piniarfiusinaussut nåmåi-
nartumik angnertussuseKartitariaKar-
put. piniarfiusinaussordle angnertor-
ssugpat angut eKiasuitsoK ardlaling-
nik inimingnisinautitaussariaKarpoK.
kisermåussisinaunerdle arsårissutigi-
neKarsinaussariaKarpoK inuk tåuna
sivisunerussumik neruvkautigssersui-
ssarsimångigpat. taimaisiorsimångine-
rale nåpåumik avdlamigdlunit pissu-
teKarsimagpat arsåringningneK inga-
langniartariaKarpoK.
handelip tamatigut nerdlersuiving-
nik uj amersui vdluartarsimaneranut
pissutauvoK niviugkat ujarKat alå-
ngortåinik akåringningitdluinarnerat.
tåssame Kianarpatdlårissaramiko. pi-
ngårnerpårdle tåssa una, niviugkat
nigdlertume KuperdlulineK ajormata
neruvkautigssat sivisunerussumik pi-
usinaussarput. åma angmamat ang-
nikitsutikåine anguneKåsaoK Kingmit
angalåinartut pinatik teriangniat kisi-
mik pulasinaunigssåt.
magister Vibep misigssuineratigut
påsinarsivoK teriangniarKat toKUSSUt
amerdlanerit aprilip autdlartisimaler-
nerata oktoberivdlo nånerata akornå-
NORDAFAR A/S
Fiskeristationen er åben 1/5—1/10
og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild. Stationen på-
tager sig alle arter reparationer og-
så for ekko- og radaranlæg.
Telegramadresse:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit
1/10-mut angmassarpOK perKumautig-
ssatdlo aulisamermutdlo atortugssat
tamaisa niorKUtigissardlugit. taratsut
angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluar-
sagagssat tamarmik iluarsameicarsi-
nåuput. imap itissusianut ugtortautit
radaritdlo ilångutdlugit.
telegramerniaråine:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
ne tomissartut, taimåitumik Kåumati-
ne tåukunanerpiaK teriangniarKat ne-
ruvkautigssaKartineKartariaKarput ag-
dlivdlutigdlo sångisungorsinaorKUv-
dlugit.
Kalåtdlit-nunånut tamarmut ilua-
KUtaussugssaugunarpoK sapingisamik
amerdlasut kisermåussagssamingnik
neruvkautigssersugagssarsigpata tau-
valo teriangniat arnavissat neruvkau-
tigssaKartitdluardlugit. tamatumuna-
me tåukua piancatik imugtugagssa-
Kardluartisavait. teriangniarKat nang-
minérdlutik nerisinaulerniariartut tai-
Den kgl. grønlandske Handel udlæg-
ger ikke længere foder til vildræve og
har derfor i 1960 meddelt landsrådet,
at materialerne i de opsatte rævefo-
derkasser kan overlades til de ræve-
jægere, der vil fodre ræve.
Landsrådet besluttede at overlade
til kommunalbestyrelserne sammen
med fiskeri- og fangerforeningerne at
afgøre, hvilke rævejægere kassernes
materialer bør overlades til. Hande-
lens kasser er jo alt for store til be-
nyttelse af private. Den private har
langt mere gavn af’ at have ganske
små kasser, men til gengæld at have
mange af dem i sit område.
Det er dog også muligt, at man ikke
behøver at benytte kasser, thi har man
gode sten, kan man lige så godt bygge
rummet af sten, ligesom man bygger
rævefælder, eller man kan ligefrem
lægge foder i sine rævefælder, så ræ-
vene får vane at æde der.
Det bliver således de private ræve-
jægere, der nu selv kommer til at for-
syne kasserne med foder, men til gen-
gæld bør det så sikres dem, at i det
område, hvor en jæger har opsat sine
foderkasser, må ingen andre opsætte
foderkasser, rævefælder og sakse og
heller ikke skyde ræve.
Det er almindelig kendt, at fan-
gerne i Thule hver har deres område,
hvor de udlægger foder, og hvor andre
ikke må nedlægge ræve i den pågæl-
dendes område. Og det er også be-
kendt, at dette arbejde giver fangerne
mange ræve og ræve med smukke
pelse.
Ude i det nordlige Stillehav er der
nogle få små øer, hvor foder udlægges
for blåræve. Resultatet er så godt, at
disse små øer tilsammen producerer
lige så mange blåræveskind, som hele
den øvrige verden producerer tilsam-
men.
Hver mand sit område
Det er også kendt, at alt for mange
rævehvalpe hvert år dør inden vinte-
ren eller kun har en dårlig pels, når
jagttiden begynder. De hvalpe, der
dør, er navnlig dem, der er i dårlig fo-
derstand, medens de, der er i god fo-
derstand, har større modstand mod
sygdom, og dette gælder særlig i dår-
lige, regnfulde somre og efterår. God
fodring vil bevirke god fangst af ræve
med smuk pels.
Det vil således være godt for Grøn-
land, om man på denne måde kan
fremme rævefangsten og dermed ind-
tægtsmulighederne, ved at mange ræ-
vejægere begynder at fodre i hele lan-
det.
Men det er et stort arbejde at for-
syne mange kasser med foder. Ingen
vil gøre det, hvis ikke der kommer
vedtægter om, at andre ikke må ned-
matutaoK neruvkautigssaKartitdluar-
tariaKarput.
somitiginarKajarpoK teriangniarni-
artartut nerdlersuivingnik misilissut
imungangåtsiaK misilérérdlutik misi'
ligtagaKardluarérdlutigdlo påsissa-
mingnik agdlauseringnigkumåsagpata,
Kalåtdlit-nunånime inungnut atausiå-
kånut inuiaKatigingnutdlume ani'
ngaussarsiornerup tungåtigut iluaKU-
tåusangatinartut sapingisamik misili'
garneKardlutigdlo soKutiginiartaria-
Karput. —
Ph. Rosendahl-
lægge ræve i foderudlæggernes områ-
der. Sådanne vedtægter kan derfor
sikkert ventes vedtaget, så den, der
gør arbejdet, også bliver den, der får
udbyttet deraf.
Reglerne bør gå ud på, at foderud-
læggeren får en eneret i sit område.
Men på den anden side bør en ræve-
jæger ikke beholde eneretten, hvis han
forsømmer at udlægge foder, for da
tager han pladsen op for andre, der
gerne vil have foderkasser, fælder el-
ler sakse på det område.
Da det er vigtigt at have mange,
men små kasser i området, bør kas-
serne heller ikke stå med så stor af-
stand fra hinanden, at foderudlægge-
rens område bliver urimelig stort, da
også det vil kunne skade andres jagt-
Derfor bør der kun gives eneret til
områder af rimelig størrelse. Men der
bør også kunne gives en driftig mand
flere områder, hvis distriktet er stort
nok dertil. Eneretten bør fortabes, hvis
han i længere tid undlader at forsyne
området med foder. Men skyldes hans
undladelse, at sygdom eller andet er
årsag til forsømmelsen, bør området
dog ikke fratages ham.
Fluer og hunde
Når Handelen altid lagde mange
sten udenom og oven på foderkasser-
ne, var grunden den, at i skygge af
sten bryder fluer sig ikke om at kom-
me. Der er for koldt for dem. Men det
vigtigste er, at hvor der er koldt, mi-
ster fluerne evnen til at lægge æg, og
således kommer der ingen larver i fo-
deret, der derfor kan holde sig frisk
længe. En lav indgang sat i sten vil
også hindre, at kun ræve, men ikke
omstrejfende hunde, kan nå ind til fo-
deret.
Magister Vibes undersøgelser viser,
at den tid, der er farligst for ræve-
hvalpene, og hvori der dør flest, er i
tiden fra begyndelsen af april til i
slutningen af oktober, og det er derfor
i disse måneder, at rævehvalpene bør
have så let adgang til foder, at de kan
vokse sig stærke.
Det vil sikkert være en fordel for
hele Grønland, om så mange som mu-
ligt skaffer sig eneret til foderområ-
der og udlægger foder til rævemødre-
ne, så de får rigelig mælk til hvalpen,
og lægger foder til hvalpene, når disse
kan æde selv.
Det vil være interessant, om de jæ-
gere ,der fremtidig forsøger på foder-
udlægning, vil skrive om deres resul-
tat, når de har forsøgt dermed i læn-
gere tid og har indvundet erfaringer
derom, thi i Grønland bør alt prøves
og følges, som kan give håb om for-
tjeneste for den enkelte mand og der-
med for Grønland.
Ph. Rosendahl.
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
Ingmlnut Igdler-
sornlarit —
ABIS-ip pQjutai kisisa
atortékit.
pfirtat tamarmik Kav-
dlunåtut kalfltdlisutdlo
ilitsersdtitaKarput.
handelip niuvertarflne
pineKarsinåuput.
ndmagpoK onaruvit pi-
ngasunik rcorsungnik na-
nortalingnik piniaraluar-
tutit.
Carlsbergip
aningauss-
auteicarfia
inui-
aKatigftdlo
Frederiksborgip igdlussårssua HillerødimTtok 1859-ime ikuatdlagdlune aseruatitertoru-
jugssuvoK, Carlsbergivdle fmiorfigssuinik tungavilissup J. C. Jacobsenip igdlorssuarssuaK
tåuna Danmarkip OKalugtuarissaunerane iluatingnartut ilåt nåparnekarKigsInångortfpå.
uvdlumlkut Danmarkip oKalugtuarissaunera-
nut tungassunik katerssugausivigssOvoK,
katerssugautai Carlsbergfondip suiineragut
pårissauvdlutik ilaortugauvdlutigdlo.
ærlsbeift
Foderudlægning til ræve
JOHN H. MARSH:
sineriak saunikulik
nugt.: Hans Hansen
(nangitaic)
umiarnerit sigssamltut aKaguane
uvdlåkut iterdlutigdlo takulerpåt ava-
timingne umiarssuaK erssersimåtdlar-
toK — tåssa Natalia igpagssigamiung-
mat Walvis Bayimingånit autdlarsi-
massoK. umiarssuaK ånåussiniut suju-
limisutdle umiardlusiordlune nerissag-
ssanik imermigdlo timukartitseriara-
luamialerpoK, tauvalo kujavarteriar-
dlune OKåtåruminik avalagtitsivdlune.
tamatumflna sarfarnera sékortuvat-
dlångilaK, naugdlo umiamemit unga-
sialårtukasingmut kisiåne erssitsumut
tipigaluit taimåitoK umiarnerit pisi-
naussortaisa angusinauvait. nutårtu-
gagssaKaleramik Kimåtdlautigivigpåt,
kisiåne imeK sule kigtårussåratdlarta-
riaKarpåt, tåssalo assangnigssaming-
nut uvngiarnigssamingnutdlunit imig-
ssaKartångitdlat. åmalo ungasikase-
Kingmat imånut nalugkiarsinausså-
ngitdlat. ipautivigput angutitaitdlo sa-
påtip akunera uvngiameKarsimångi-
namik nujuartatungajak issikoKalersi-
måput.
Finlaysonip umiarnerit tikiniariara-
migit tuinguit agdlagkissartartut mar-
dluk apunertik nalunaerutigalugo
Walvis Bayimut autdlartipai. ånåussi-
niarnertigdlo ingerdlatitdlugo ardlale-
riardlune taimaisiortarpoK. tamatigut
mardlukutårdlugit autdlartitarpai, åi-
på ajutusagaluarpat åipåta ångusinau-
nigsså isumagalugo. tingmiånguanut
tåukununga ingerdlaniameK ajorna-
kusdrtorujugssdvoK, 370 milime inger-
dlavigssarissarpait, imersiagssaKångit-
sukut inoKajuitsukortardlutik, åmalu-
me avKutå ilisimångilåt, kisalo åma a-
jornartorsiomerat agdlisamiartutut it-
dlugo kipisångitsumik nigermik anor-
ssårtuarpoK, tingmiånguåkuluitdlo ag-
ssorungnåisångitdlat. taimåitorme ag-
dlagkissartitat Kence nalunaerutinik
nagsardlutik aputdluartarput. nal. a-
ktinere Kulit avKutertik ingerdlassar-
simavåt.
Finlaysonip taimatut tulnguanik ag-
dlagkissartitsissamera Walvis Bayime
KUtdlersaKarfingmut iluaKuterujug-
ssuångorpoK, nalunaerssdtit erKordlu-
artut ikiortigalugit piarérsarneK okI-
nerungårtumik nukingernerussumig-
dlo ingerdlåneKarsinaulerdlune.
sivitsoriångitsoK umiarssuaK ånåu-
ssiniut Natalia maskinerne åipånik a-
jortoratarpoK, avdlatutdlo ajornaKing-
mat umiarssup nålagå aulajangerpoK
Walvis Bayimut utinarniardlune. umi-
arssuaK ånåussiniaraluaK ånåussaKar-
minanilo utinalinguarujoK ..
Natalia nerissagssanik imermigdlo
tivsukautiterisitdlugo umiarnerit ku-
jatåne milinik 60-inik ungasissusiling-
mitdlutik kaligtåumik umiartut aju-
nångaj agssaulersimåput.
unuat pingajugssåt sujulimisutdle
någdliuperårnartigaoK. umiarssuar-
miut 13 sule umiamermitut panerni-
tånguerutdlutik masagput, Kiassoru-
jugssuput, kåKalutik imerusoKalutig-
dlo. imermik isumavdlutigssaKångit-
dlat, Kanordlunime ilungersortigigalu-
arunik tingmissartumingånit imermik
nåkartitsivigineKarsinaunigssartik ili-
maginiarsinåungilåt-------tingmissar-
tortartoK Kanordlunit pikorigtigigalu-
arune erKoriagagssamik taima angni-
kitsigissumik erKuisinåungilaK. umiar-
ssuarmiut ilait pingasut afrikamiut i-
merusimgnermit umiarssuarmigdlo a-
seroriatåmigsså ånilånganginermit u-
ningåinarsinaujungnaersimassut aula-
jangerput nalugdlutik nunaliamiar-
dlutik. ilagåt Mathias igpagssaungmat
ånarnavigsut ilåt, imame toKunga-
jangnine soKutiginago misilérKingnia-
lerpoK, taimatutdle sapisemialermat
Samuale Martilo kagdluput. umiarssup
nålagåta pilerssårutåt tusamiariara-
miuk sapingisaminik inerterinialera-
luarpoK, kisiåne åipåtigut nalungilå
umiarnikumiginaraluarunik imalunit
OKåtårdlugo nunamut nalungniåsaga-
luarunik åssigingmik tamarmik suju-
nigssaKåsavdlutik. tauvale nalugdlune
nunaliamiardlune misiliniaraluåsagåi-
ne imaKa iluagtitsivigssausinauvoK —
nalunaKaoK, taimaisiornikut imaKa ta-
marmik ånåuneKarsinåusagaluamer-
put..
angutit tåukua pingasut nangagag-
ssaunatik pilerssårutertik nåmagsinia-
lerpåt nålagkamik inerteriniaussårne-
rigalua soKutiginago, aKaguanilo uv-
dlåkut nal. Kulingiluat Kångilarai imå-
nut tingiput.
tåssåguinaK malerujugssuarmit aut-
dlaruneKarput. ilatik umiarssuarmi-
tut sigssamitutdlo issigingnårtoralugit
tamanut tamaunga malingnit erKåri-
neKalerput. KaKUtigut niaKue erssiat-
dlagtalerput, tåssalume umiarnermit
ungasigdliartuinardlutik avangnamui-
naK sarfautitilerdlutik. sarfamerssua
pisinaussartik tamåt akiomiarssaråt
kigåikaluaKissumigdlo sigssaK Kanig-
dliartulerdlugo. umiarnerit sigssaml-
tut ikingutimik avangnarpariartorne-
rat maligdlugo timånit ingerdlaKasiu-
pait. tangmårsimavfingmingnit milip
Kenca ingerdlarérdlugo angutit ag-
ssangmikut tigorKautdlutik avalagter-
put, ukualo nalugtut umiarssuarmit
imamut tinginerånit nal. akunerata
KerKa Kångiutordlo ikingutitik sigssa-
mut amoråneKartut umiarssuarmioKa-
taisa umiarssuarmingnit issigait. Ma-
thiarse ajupilugtornerdnguatsiavig-
POK, taratsumik imersimassorujugssfl-
vok, erninardluinardlo Coxip anersår-
tinialerpå pivdlugulo pivdlugo aner-
sårtitdlugo. tangmårsimavfingmingnut
orKUteriardlugit ikumatitap kigdlinga-
nut inigssipait, minutitdle mardlugsuit
Kångiututdlo Mathiarse tåssångåinaK
niverpoK noKalerdlunilo. Coxip aner-
sårtiniarKilerpå, kisiåne tamatumuna
pigssåungilaK. auk Kåpiornerdlo Kar-
nagut kuginalivigput, tåssalo sigssa-
mut apunermingnit nal. akunerata
KerKa KångiutoK ilisimarKigane toKU-
vok. — Samuale Martilo inur>arigser-
Kerivigput.
Mathiarsip toKunera ilamingnut u-
miarssuarmitunut ussersornikut nalu-
naerutigåt. tauva toKUssortartik asia-
rutdlugo tingerdlautigssiaminermik u-
ligdlugo siorKat atånut iligatdlarpåt
KanoK IsiorneKarnigsså OKaluserencå-
ratdlåsavdlugo.
ulerKileriarmat umiarssuarmiut sig-
ssamltut måna arfineK-pingasungor-
simassut umiatsiaK ånangniut imisi-
niardlugo oKåtåraluarKingnialerpåt.
mardlungnik ilariaramik tamatumuna
artorssautigivatdlångineruvåt, ma-
lingnutdlo sånikartinavérsarnera ta-
matumuna ajornångineruvoK. måsså-
kut Coxip umiatsiaK kujavarteruniar-
nera någdliuper årnartoruj ugssil vok,
amerdlanerit nalorårdlutik ilungersu-
axalutigdlo ingerdlarussåpalårput, tai-
28