Atuagagdliutit - 23.03.1961, Blaðsíða 16

17 trawlere for arbejdsløse henter
BLOCH & ANDRESEN
NORDISK TEKSTIL AKTIESELSKAB
A
København Grundlagt 1847 Fredericia
millioner af D-mark ved
Det er i realiteten et helt lille fabriksan-
læg, man har ombord i trawleren. Her ses
et af de rum, de ufaglærte, tidligere ar-
bejdsløse tyskere opholder sig i, når fisken
behandles.
kilisaut fabrikeravigssuvoK. tåssa tyskit su-
jornagut sulinermut ingrnikut iliniarsimå-
ngitsut sullvfigssaerusimagaluarsimassut
aulisagkerissarfiat.
En af de tyske filetarbejdere,
tyskit nerpiliornermik sulissut ildt.
lettering på en af vore fabrikker i
land, mens de fjorten er uden for-
håndskendskab til trawlfiskeri. Besæt-
ningen får ialt udbetalt 4 pct. af net-
tooverskudet, og rundt regnet har
hver mand 1000 D-mark om måneden,
ca. 1700 danske kr. Men det er også et
hårdt arbejde, når vi fisker. Hver
mand arbejder i tolv timer ad gangen
og sover i seks, og vi arbejder i tre-
holdsskift. Uheldigvis har jeg på den-
ne første tur konstateret, at vi skal
bruge et par mand til. Dem får vi, næ-
ste gang vi kommer til Kiel.
Fuld last på 14 dage
— Fanger De kun torsk?
— Vi fanger også en ubetydelig
mængde rødfisk og helleflyndere på
fra 50 til 100 kg, men hovedformålet
er store, meget store torsk. Når tor-
sken kommer ind i skibet, skæres ho-
vederne af på maskine, leveren og
indmaden tages ud og resten køres ad
en lang slidske hen til arbejderne, der
filetterer eller behandler fisken. Alt
fiskeaffald omdannes til fiskemel. Fi-
ikårfite-
rineK
Væveri
iluarsaineK
Efter-
behandling
Kalipauser-
suineK
Farveri
asingar-
saineK
Blegeri
eKisaineK
Krympning
niorKufigssat F-imik
nalunaeKufagdlit
sanaortorneKarfiat
Fabrikation af
F-mærkede varer
Fabrikken »GLUTEN«
ved Th. Olesen, København K.
Maccaroni maccaronit
Spaghetti spaghettit
Suppestjerner suppest jernit
Suppehorn suppehornit
Børne-Semoule nålungissat suaussait
Mannagryn mannagrynit
Grønland
For arbejderne er der en hyggelig opholds-
stue, hvor man slapper af i de horte hvile-
pause
DER ER intet som helst i vejen
for, at en stat uden forudgåen-
de fagkendskab kan etablere
trawlfiskeri i stor stil — endda
ved Grønland, og oven i købet trawl-
fiskeri som beskæftigelsesforanstalt-
ning.
silarssuarme tamarme
pilernguneKartoK åma
måne Kalåtdlit-nunåne
Extra size 40 øre pr. stk.
Standard size 32*li øre pr. stk.
Et eksempel på, at en stat udmærket kan drive lønnende
trawlfiskeri som beskæftigelsesarbejde. Den slesvig-hol-
stenske stat beskæftiger ca. 2.000 mennesker i forbindelse
med fiskeriet ved Grønland
sulissartut alinaitsumih isersimaortarfenar-
put, Kasuersitsiarnermingne najortagha-
mingnih
Forleden kom den tyske 971 tons
trawler „Schleswig" til Godthåb på sin
jomfrurejse til grønlandske fiskeban-
ker. Trawleren gik ind til Godthåb fra
Fyllas Banke, fordi der var sket en
kedeleksplosion efter den første dags
fiskeri på banken, og skaden måtte
nødvendigvis udbedres i land. Den ty-
ske kaptajn på „Schleswig", kaptajn
Kddick fra Cuxhafen, oplyser, at hans
nye skib, der kun er fjorten dage gam-
melt, er eet af sytten statsskibe, alle
trawlere, som den slesvig-holstenske
landsregering har i virksomhed, ho-
vedsagelig ved Grønland.
Statens trawlerselskab blev oprettet
i 1948-50 af landsregeringen som en
beskæftigelsesforanstaltning. Slesvig-
Holsten har altid været et område, der
giver underskud, fortæller den tyske
kaptajn, og det var særlig galt i efter-
krigsårene, da vi fik det store antal
flygtninge fra Østtyskland. Derfor be-
sluttede regeringen at lave et trawler-
selskab, som er hjemmehørende i
Kiel. Vi råder over 17 moderne traw-
lere, hvoraf de fire nyeste er hæk-
trawlere, deriblandt „Schleswig". Den
første tyske hæktrawler blev bygget
for fire år siden, da tyske sagkyndige
og redere havde overvundet deres be-
tænkeligheder. Hæktrawleren er en
russisk opfindelse og i særdeleshed i
grønlandske farvande en fordel, fordi
den fangne fisk omgående bringes un-
der dæk og kan behandles i opvar-
mede rum i stedet for på et koldt dæk.
Det slesvig-holstenske trawlerfo-
retagende råder nu over de fire
nævnte hæk-trawlere, fire andre
600 tons moderne trawlere og en
række ældre fartøjer fra 1948—50.
Disse trawlere er ganske vist ikke
forældede, men de må betegnes som
umoderne i forhold til de hæk-traw-
lere, vi nu har. Regeringen har ud-
budt dem til salg. For mig at se
grønlænderne som en begyndelse til
overgang til moderne trawlfiskeri.
Vi har forøvrigt søgt at afsætte dem
til afrikanske stater, men de ville
ikke have dem, fordi de var udsty-
ret med fryseanlæg. Det ville man
ikke have.
2000 holdes i arbejde
— Hvad koster de?
— Det aner jeg ikke. Hvis det stod
til mig, fik grønlænderne dem gerne
gratis, men de er udmærkede til fiske-
ri heroppe.
— Hvor mange mand beskæftiger de
17 trawlere?
— Det kan vi nemt regne ud. Vi har
37 mand her ombord, og det er for lidt.
Når vi kommer hjem efter jomfrurej-
sen, skal vi have yderligere et par
mand, og et lignende antal er der på
de andre trawlere, så jeg vil skyde på,
at de har ca. 500 mand i søen. Men
dertil kommer, at vi beskæftiger man-
ge mennesker på filetfabrikker, dåse-
fabrikker, fiskemelsfabrikker, eksport-
kontorer o.s.v. i land, så alt i alt vil.
jeg mene, at disse 17 trawlere beskæf-
tiger omkring 2000 mand.
— Er. det rentabelt?
— Det er det. Hele trawlervirksom-
heden giver overskud, men selvom den
gav underskud, spillede det ingen rol-
le. Man må ikke glemme, at staten i
form af skatter fra de 2000 beskæfti-
gede tager en del af pengene igen. De
80.000 revaluerede D-mark, jeg stikker
i lommen om året, er ikke mine. De
40.000 tager det kære skattevæsen om-
gående.
Men bortset herfra giver trawlfi-
skeriet overskud. En trawler som
„Schleswig" skal fange for 2 millio-
ner D-mark om året for at løbe
rundt, og det tør jeg næsten garan-
tere for, at vi også fanger. Jeg har
fisket i fem år på grønlandske ban-
ker, i særdeleshed ved Angmagssa-
lik, og vi fanger gennemsnitlig 4-500
centner om dagen eller 16 til 20 tons,
hvilket er tilstrækkeligt.
— Hvor meget fangede De på den
ene dag på Fyllas Banke?
— Vi fik 10 tons store torsk, men så
skete kedeleksplosionen, og så måtte
vi indstille fiskeriet.
22 mand i arbejde
— De beskæftiger 37 mand. Hvor
mange af dem er ufaglærte?
— Vi har ombord otte filetterere og
fjorten mand under dækket til for-
skelligt arbejde. De otte er på en må-
de faguddannede, idet de har lært fi-
’å
I

16