Atuagagdliutit - 02.07.1964, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 104-at
sisamångornoK 2. juli 1964
nr. 14
G-60-ip isumaliutigssissutivia
nutåvingnik takussagssaKångilaK
Grønlandsudvalgip 1960-imérsup suliane namagsigå isumaliu-
tigssissutivingminik sarKumivdlune isumaliutigssissume
angnermik erssernigsarneKarput ukiut pingasut — sisamat
ingerdlaneråne udvalgip suliai pivdlugit tamanut nalunaeru-
tigineKartarersimassut
G-60-ip suliane kingugdlermik tatdlimångormat namagsivå isumaliutigssi-
ssuminik sarKumiussaKardlune. ukiune aggersune nunavtine ingerdlatsinig-
ssame tungaviussugssat isumaliutigssissume erKartorneKarmata nalunaeruti-
gineKartut nailissarnagit ilangupavut, inigssardle pissutigalugo avdlatut ajor-
nartumik agfåinait normume uvane:
udvalgip sujunersutaisa atautsimut eKiternerat landsrådip OKauseriu-
massåtut nalunaerutåne Grønlandsudvalgip 1960-imérsup pilersinenar-
neranut pissutiviussume erssentigsardlugo OKautigineKarsimavoK Kalåt-
dlit-nunåta sujunigssau alimasigssoK eruarsautigalugo piorsarneKåinar-
nigssåne sut pissarianartineKarnersut sutdlo anguneuarsinaunersut er-
sserKigsaivigineKartariaKartut. nauk sorssungnerssup nånerata kingor-
natigut Kalåtdlit-nunåne pigssauameK pingasoriåumik Kagfariarsimaga-
luartOK taimåitoK isumaicatigingneKarpoK Kalåtdlit-nunåne pigssanar-
neu atautsimut issigalugo sule nåmaginartutut øKautigineirarsmaulersi-
mångitsoK. Kalåtdlit-nunåne ingerdlatsinerme sugaluartumilunit angu-
niagagssau tåssaussariaKarpoK kalåtdlit nålagkersuinerup, inuniamerup,
kulturip pigssaKameruvdlo tungaisigut Kagfarsarniåsavdlugit. angunia-
gagssau tamåna anguniartariauarpoK kalåtdlit Kavdlunåtdlo suleuati-
gingneratigut. tamatumungalo peuatigititdlugo kalåtdlit aulajangéicatau-
ssugssaunerat akissugssaoKatauneratdlo angnertusisincKartariaKarpoK.
uk. 10-ne piorsainigssaK
sujunigssame anguniagagssat Ka-
nos suniuteKarsinaunerat Kalåtdlit-
nunåtalo piorsarneKåinarnigssåne
teknikip aningaussatdlo tungaisigut
periarfigssausinaussut nalorninaitdli-
sineruniardlugit udvalge ukiunut ku-
linut 1966—75-imut pilerssårusiortit-
ilagit ineriartomerme
kinguatdlariaunatik
taima onarpoK biskorpe Westergaard Madsen, biskorpingor-
nerme kingorna åipagssanik Kalåtdlit-nunanut tikerårtoK ^
mana alimasingnerussune najugagdlit angnermik tikerårniar-
nenarput ★ ilagit kalåtdlit KutdlersaKamikut ingerdlatitau-
nerat ukiut mardluk Kångiugpata Danmarkime ilagingnut
sisimavoK. pilerssårusiame tamatu-
mane isumagineKartoK tåssa ukiut
Kulit tåukua ingerdlaneråne aningau-
ssalissutitut pissortatdlo ingerdlatsi-
neråne aningaussartutitut katitdlugit
4,2 milliarder kr. atorneKåsassut. isu-
magineKartordlo tåssauvoK ukiut
tåukua ingerdlaneråne aningaussali-
ssutigssat avguaKatigigsitdlugit 1963-
ime aningaussalissutausimassut 70
procentinik sagfasingnerusassut.
piorsainigssamik pilerssårusiat isu-
magissaisa pingårnerit ilagåt ima
angnertutigissumik aningaussagssali-
neKartariaKartoK sulissugssat amer-
dligalugtuinartut suliagssaKartisinau-
ginarnagit åmale månamut suliagssai-
suaneK migdlilersinåusavdlugo. tai-
métaoK udvalge isumasarpoK kalåt-
dlit pigssaKarnerat aningaussat atu-
gagssaritineKartut atordlugit Kagfar-
neKardluarsinaunerusinåusassoK ani-
ngaussalissutigssat igdlosarfingnut
piukunauteKardluarnerussunut atorti-
niarneKåsagpata, tåssa imåipoK Ka-
låtdlit-nunåta ilåne igdlOKarfingnut
ukioK kaujatdlagdlugo imåtigut tiki-
nexarsinaussunut aulisarneruvdlo u-
kioK kaujatdlagdlugo angnertusisine-
Karsinauvfinut. ilimagineKarpoK ig-
dloKarfingne Påmiune, Nungme, Ma-
nitsume Sisimiunilo inuit ukiut Kulit
ingerdlaneråne 10.000 migssåinit
23.000-inut amerdleriåsassut. tåukua
agfangajait Nungme najugaxåsanga-
tineKarput. ajornåsangatineKéngilaK
ukiut tåukua Kulit ingerdlaneråne
niuvertoruseKarfit asimiOKarfitdlo i-
nuisa 3000 migssåinik ikilisinigssait.
taimalo ilimagineKarpoK ukiune ki-
ngugdlerne Kuline inuit nugtersima-
nerånit malungnarnerungåtsiaKissu-
mik ukiune tugdliutune Kuline nug-
terneKarumårtOK; téssame ukiune ki-
ngugdlerne Kuline igdlosarfingnut
nugterneK tåssaunerusimangmat i-
nuit amerdleriautaisa amerdlaneru-
ssut nugternerat. igdlosarfit agdliar-
tortineKarnerat ilaicutarit igdlOKar-
fingnut nugterusungnerånut maling-
naisinausimångilaK, tamatumalo ki-
ngunerisimavå sule ilaKutaréKarmat
taimatut kigsautexaraluardlutik nug-
tersinåungikatdlartunik.
igdlosarfit agdliartortineKarnerat
niuvertoruseKarfingne inuniarnerup
tungåtigut ajornartorsiutit imåinåu-
ngitsut ajugauvfigineKarsinaunigssa-
nut taimailivdlune tapersersuisaoK,
nunaKarfingnime tamékunane ani-
ngaussarsiorneK angnertuvatdlårneK
ajormat. inuit eKiternerunigssåt inu-
tigssarsiornerup tungavigissåta av-
dlångorneratigut pingitsorneKarsi-
naujungnaersimassoK åmalo sulivfig-
ssuit atordlugit avåmut tunissagssi-
ornerup akigssarsianik tunissatdlo
(Kup. 13-me nangisaoK)
Ingen opsigtsvækkende nyheder
i den endelige G-60-betænkning
Grønlandsudvalget af 1960 har afsluttet sit arbejde med en udsendelse
af sin endelige betænkning — Betænkningen fremhæver stort set, hvad
der er blevet meddelt offentligheden om udvalgets arbejde gennem de
sidste tre—fire år
I den landsrådsudtalelse, der blev den direkte anledning til nedsættelsen af
Grønlandsudvalget af 1960, understreges det, at der burde skabes klarhed over
behov og muligheder for den videre udbygning af Grønland på længere sigt.
Selvom der siden verdenskrigens afslutning er sket en tredobling af levestan-
darden i Grønland, er der enighed om, at man endnu ikke er nået dertil, at
leveniviauet i Grønland som helhed kan betragtes som tilfredsstillende. Målet
for enhver grønlandspolitik må være at højne den grønlandske befolknings
politiske, sociale og kulturelle status og at forbedre levefoden. Dette mål må
nås i samarbejde mellem befolkningen i Grønland og i det øvrige Danmark,
samtidig med at den grønlandske befolknings medbestemmelsesret og medan-
svar for udviklingen i Grønland bør øges.
G-60 sluttede sit arbejde sid-
ste fredag med en udsendelse
af sin betænkning. Da betænk-
ningen indeholder grundlaget
for de kommende års udvikling
i Grønland, optager vi medde-
lelserne fra udvalget uforkor-
tet. Men på grund af pladsman-
gel er vi kun i stand til at med-
tage den første halvdel af be-
tænkningen i dette nummer.
UDVIKLINGSPLANEN FOR TI ÅR
For at skabe større klarhed over
den langsigtede målsætnings praktiske
betydning og de tekniske og økonomi-
ske muligheder for den videre ud-
bygning af Grønland har udvalget la-
det udarbejde en udviklingsplan for
tiåret 1966—75. Denne plan omfatter
investeringer og offentlige driftsud-
gifter for ialt 4,2 milliarder kroner i ti-
året, og den forudsætter, at investe-
ringerne for perioden som helhed
kommer op nå et niveau, der ligger
70 pct. over investeringsomfanget i
1963.
(Fortsættes side 12)
nungneKåsaoK
toK måna nunavtine sivisumik anga-
laorpoK ingerdlaKataisa ilagalugo ila-
gingnut tungassunut ministeriaKar-
fingme departementschef e August
Roesen. ukiut pingasut matuma su-
jornagut biskorpip tikeråmermine Ki-
tåta angnersså angatdlavigå — Uper-
navingmit Augpilagtumut, Nunap I-
suata emånitumut. måna alimasing-
nerussume najugagdlit, sordlo Ava-
nerssuarme, Angmagssalingme imana-
lo Scoresbysundime najugagdlit bi-
skorpimit tikeråmeKåsåput.
ilagingnut atåssuteKameK
biskorpe Westergaard Madsen de-
partementschefilo provstikune Sv. E.
Raisimussemkuine nåpipavut. tamar-
mik ersserKigsarpåt ilagingnut
atåæuteKarneruiP ipingårutøKamera å-
imalo ilagit kalåtdlit ineriartornerata
imaWigtarineKairsiinaunera pingårtumik
i ukiune måikunane tekmikiip tungågut
aaginertorujiugssuarimi'k imeriartorfiu-
ssune.
‘biskorpe departementschefilo ipala-
sit uvdlune kinigugdlenne Nungme a-
tautsiimineråne ipeKatåuput; K’aKortu-
(Kup. 3-me nangisaoK)
Københavnip Kalåtdlit-nunåtalo
biskorpia, W. Westergaard Madsen,
1961-ime Kalåtdlit-nunanut tikerår-
Biskop Westergaard Madsen.
Kirken må ikke sakke
bagud i udviklingen
siger biskop Westergaard Madsen, der er på besøg i Grønland for anden
gang siden sin ansættelse i bispeembedef — Besøget gælder yderpunk-
terne i denne omgang — Administrationen af den grønlandske kirke
overføres til kirken i Danmark i løbet af fo år
Københavns og Grønlands biskop,
Westergaard Madsen, der besøgte
Grønland i 1961, er nu på en læn-
gere rejse i Grønland, ledsaget bl. a.
af departementschef August Roesen,
Kirkeministeriet. Under besøget for
tre år siden berejste biskoppen det
rneste af vestkysten — fra Upernavik
til AugpilagtoK ved Kap Farvel. Nu
er det yderpunkterne, bl. a. Thule,
Angmagssalik og muligvis Scores by-
sund, der får bispebesøg.
KONTAKT MED MENIGHEDEN
Vi traf biskop Westergaard Madsen
og departementschefen hos provst Sv.
E. Rasmussen. Begge understregede
(Fortsættes side 3)
kalåtdlit sanalugåinik
erKumitsuliåinigdlo nu-
na tamåkerdlugo u-
nangmisitsineK Nungme
sarKumersitsinermik
naggaserneKartugssaK
igpagssamut kigdliler-
neKarsimassoK Kåumå-
mik atautsimik sivitsor-
neKarpoK. unangmisit-
sinerme komitip pena-
taussut amerdlåssusiat
pakatsissutigingilå suli-
lo pakatsissutigingine-
ruvdlugo aningaussanik
avdlanigdlo tunissute-
Karnermikut unangmi-
sitsinermut inuit ikiune-
rat. måna tikitdlugo tu-
nissutigincKarsimåput
10.000 kr. migssiliortut
nersornausiuneKartug-
ssatdlo avdlat. auna
Berlingske Tidendip a-
tarKinåumik nersomau-
siuniagå sølve kultita-
lerssugan Margrethe-
bægerimik taineKartar-
toK. komitip sujuligtai-
ssuata aperssorneKarne-
ra Kupernerme 12-ime
atuariaruk!
☆
Tilmeldingen til den
landsomfattende kon-
kurrence i grønlandsk
husflid og kunst, der
slutter med en udstil-
ling i Godthåb, er blevet
forlænget med en
måned.
Komiteen for konkur-
rencen er ikke skuffet
over deltagelsen i selve
konkurrencen og langt
mindre i deltagelsen
over den økonomiske
og anden støtte, der er
vist fra offentligheden.
Hidtil er der indkommet
ca. 10.000 kr. og andre
gaver til præmier. Her
er en ærespræmie fra
Berlingske Tidende, en
delvis forgyldt sølvpo-
kal, et såkaldt Mar-
grethebæger. Læs inter-
viewet med komiteens
formand på side 12.