Atuagagdliutit - 02.07.1964, Blaðsíða 6

Grønlandsfiskeriet er
Under denne overskrift bragte
„Aktuelt" en artikel om genfangster
af torsk mærket i Grønland. Det hed-
der i artiklen bl. a.:
„Ved de islandske kyster sættes i
disse dage verdensrekord i torske-
fangst. Bådlast efter bådlast af væl-
dige torsk bringes til land, så mange,
at der på Island hverken er salt eller
arbejdskraft nok til de vældige fiske-
mængder.
Fiskefartøjer på mellem 100 og 150
ton har bragt laster på op til 130 tons
stortorsk i havn efter én tur til havs.
Det er simpelthen et torskeeventyr
uden lige erklæres det i Reykjavik.
Men telegrammerne fra Island inde-
holder også meddelelser, som får det
til at løbe koldt ned ad ryggen på alle,
der beskæftiger sig med det grøn-
landske fiskeri: Der er blandt torske-
ne, som bringes ind til Island, adskil-
lige, der er mærket af danske viden-
skabsmænd og udsat på bankerne ved
Grønland.
Efter at torskefiskeriet ved Grøn-
land har været i næsten uafbrudt sti-
gen siden 1920, skete der sidste år et
opsigtsvækkende fald. Fangsten dalede
mellem 30 og 40 pct., ligesom torske-
fiskeriet ved Grønland i de første fire
måneder i år har været usædvanligt
dårligt".
Dr. Poul Marinus Hansen har været
i forbindelse med sin kollega på Is-
land, magister Jon Jonsson, der er
torskeekspert og direktør for hav-
forskningsinstituttet i Reykjavik, for
at få nærmere underretning om fiske-
riet ved Island. Dr. Poul Marinus Han-
sen udtaler, skriver „KGH-oriente-
ring":
„Magister Jonsson fortalte mig, at
arnap
tulujua
kiatå agdlalersugaK
angissusia
40, 42 åma 44
xfmtrutnit dlugit atautsikut
’tarhinden som der llångartemeréne
ijis ind i bzKstyn- akome amiliartor-
•■t, bi^er mellem- mata maluginiariuk
•immena smallere.
und’ hvid
S - grøn
® “ gul
y] — Z r. sm.
r— 2 dr r. s i
tungavia KaicortoK
Korsuk
sungårtOK
2-t atautsikut
2-t kaujatdlariar-
timitåta taliatalo
sinåta agdlfl
atortugssai: EDELWEISS
nuerssautit kåvinartut nr. 2‘/i
nuerssautérKat nr. 2 ‘/« §ma 3
imalOnlt aminerulårtunik silingneru-
lartunigdlQnlt sukangåssusigsså malig-
dlugo.
kussanarKUgugko åssilissagssame nuer-
ssagagssaK taissaic atomiariuk.
nuerssarnigssåta sukangåssusigsså:
Kilariarnerit 14-it 5 cm naligåt.
kussanai-KUgåine åssilissagssaK suka-
ngåssusigssålo malerKigsårtariaKarpoK.
angissusigsså .............
Korssuk ..............
KaKortoK ..............
sungåkeK sivnikOK................
nuerssagagssamik Korsungmik nuerssautit kåvinartut
atordlugit (nr. 2 ‘le) ................................
autdlartitsigit 6 cm-imigdlo portussusilingmik Kéruår-
tumik silåmut 1 ilungmut 1-imik sinilioriardlugo nuer-
ssautit nr. 3-nut taorseriardlugit mardloriardlugo kau-
jatdlagdlugo silåmuinaK nuerssariardlugit åssilissag-
ssaK maligdlugo agdlalersoriardlugo Korsungmik ku-
muinaK nangitdlugo ....................................
mik portussuseKalerneranut. saneråtigut averiardlugo
Kilariarnerit amerdlaKatigigsitdlugit tunua såvalo ing-
mikflrtitdlugit nuersséséput.
tunugsså:
autdlartinere tamaisa Kilariamermik atautsimik ....
ngomerånut ilångartardlugit.
sågsså:
autdlartinere tamaisa Kilariamernik 2-nik ilångartar-
dlugit tunuata amerdlåssusé tikitdlugit. unigtikatdlauk.
taligssa talerpigdlcK:
nuerssagagssamik Korsungmik nuerssautérKat nr. 2 '/i
atordlugit ............................................
autdlartitsigit timitåtut Kéruårtumlk nuerssaerlardlu-
tit nuerssautit. 3-nut taorserdlugit manigsuinarmik na-
ngiguk nuerssåume su.iugdlerme Kilariarnerit ..........
ngorteriardlugit. timitåtut agdlalersoruk nuerssautit
7- igssane autdlarKautåne naggatånilo atautsimik ila-
ssardlugit. agdlalersomera inerpat Korsungmik nangi-
saoK Kilariameritdlo ..................................
ngorpata taligssardlo 45 cm-imik, takissuseriumassar-
dlunit tikigpago, uniata atåne autdlartinera Kilariar-
nemik 6-inik sujorKutdlugo avisaoK uteKåtfirdlugulo
nuerssalerdlugo igdlugtut 2-nik pingasoriardlugo ilå-
ngartardlugo, kingulinilo 1-imik arfinileriardlugo.
unigteriardlugo igdlua åssinganik nuerssaruk, kisiåne
avilerugko uniata atåne autdlartinerata Kilariarnerit
kingorninit 6-nlt avisavat.
kiatåta agdlalersornigsså:
nuerssåumut kåvlnartumut taligsså såmerdleK sujug-
dliutdlugo, tauva sågsså, talia talerpigdleK tunualo
ikuteriardlugit .......................................
ngortitdlugit åssilissagssaK maligdlugo agdlalersoruk.
8- gssåne autdlartikugko åssilissagssaK maligdlugo ilå-
ngartisaoK, åmalo 18-iåne, 30-åne, 41-åne 50-iånilo. ag-
dlalersornera inerpat nuerssautérKanut 2 ’/t-inut nuer-
ssautit taorseriardlugit Korsungmik nangisaoK. nuer-
ssåume sujugdlerme kaujatdlagkiartomeranut Kilariar-
nernik akugtOKatigingnik ilångarterdlugo ..............
ngomerånut. 6 cm-imik portussusilingmik Kdruårtu-
mik nuerssaeriardlutit Kasungassumik inåruk.
katiternigsså:
naKeriardlugo unisa atait merssoriardlugit nuilfi
ilungmut peKitdlugo merssétisaoK.
40 42 44
250 300 350 g
100 100 100 g
256 272 288-nik
35 36 37 cm-
104 112 120-
52 60 60-nik
68 76 76-
104 112 112-
368 400 416-
116 126 126-
nu i fare
det var helt rigtigt, at torskefiskeriet
var ganske usædvanligt stort, hvilket
sikkert måtte begrundes med, at man
for første gang i større omfang an-
vendte nye redskaber, nemlig snurpe-
not og kraftblok ved fiskeriet på tor-
skegydepladserne, hvor der med dette
redskab toges rekordfangster på dyb-
der mellem 100—150 meter.
I fangsterne toges en del kolossalt
store torsk, meget større end man el-
lers fanger dem ved Island.
Jonsson beroligede mig med, at an-
tallet af grønlandsmærker, som hidtil
var indleverede, ikke var påfaldende
stort, men at fiskerne sikkert ikke
endnu havde indsendt alle mærker
fra genfangsterne, selv om man i pres-
sen havde rettet anmodning til dem
derom.
Senere modtog jeg telegram fra
Jonsson om, at instituttet indtil nu
havde modtaget 37 genfangster af
torsk fra vestgrønlandske mærknings-
forsøg og 7 fra mærkninger ved Øst-
grønland.
37 genfangster er, selv om det er
et noget større antal, end vi har mod-
taget fra Island i de nærmest fore-
gående sæsoner, ikke noget foruroli-
gende antal. Som nævnt kommer dog
hertil de mærker, fiskerne endnu ikke
har afleveret, og dem, de fanger i
resten af sæsonen. Desuden kan vi
forvente islandsgenfangster fra tyske
og engelske skibe. Det er således umu-
ligt på nuværende tidspunkt at give
de endelige tal på genfangsterne af
grønlandstorsk ved Island. De for-
skellige nationer er ikke alle lige flin-
ke til at sende os mærkerne, efter-
hånden som de indløber. Ofte samler
de dem sæsonen igennem og sender
os dem alle på én gang hen på vin-
teren eller undertiden næste forår.
Personlig er jeg af den opfattelse,
at det samlede antal genfangster for
denne sæson ikke vil komme op over
de 100, og et sådant antal kan ikke
give anledning til ængstelse for den
grønlandske torskebestand.
Når der i „Aktuelt" tales om even-
tyrfangster af grønlandstorsk ved Is-
land, er der derfor tale om fri fantasi.
Når der er flere islandsgenfangster af
grønlandstorsk i år end i de nærmest
foregående år, kan det skyldes, dels
at de moderne redskaber fanger flere
torsk og derfor også flere mærkede,
og dels at der ved Grønland er to
meget rige årgange af torsk, nemlig
1956 og 1957, som for de fleste indivi-
ders vedkommende netop er blevet
kønsmodne i henholdsvis 1963 og 1964.
Det har ved tidligere års mærknings-
forsøg vist sig, at det er i syv til ni
års alderen, altså i den alder torsken
opnår kønsmodenhed, at den foretager
åssilinermut atortut sutdlunit
filmit niorKUtaunerussut, tai-
matutdlo dssilissutit atortug-
ssaitdlo sårdlo måko: Agfa,
Kodak, Zeiss avdlatdlo.
åssilissanut Kalipautilingnut Kali-
pauteKångitsunutdlo erssersaive-
Karpugut nutåliaussumik, ersser-
sartiniagkat eminaK suliarineKar-
tarput. — piumassonarångat ag-
dlagtitagssat nalunaerssfttånik nag-
sitsissarpugut.
ALT I
FOTO
Førende mærker i film,
apparater og tilbehør:
Agfa, Kodak, Zeiss m. fl.
Moderne atelier for fotoarbejde —
farve såvel som sort/hvid. — Omg.
ekspedition. — Brochurer sendes
efter ønske.
Jord&gborg
Kommende dronning lærer bårne pleje
Den danske prinsesse Anne Marie, der i september skal giftes med kong Kon-
stantin af Grækenland, har i de sidste måneder deltaget i arbejdet på „Ung-
domsgården“, en børneinstitution ved København, hvor der er både vugge-
stue og børnehave. Her ses prinsesse Anne Marie med en af „Ungdomsgårdens“
yngste beboere.
kungivta paniat Anne Marie grækerit kungiånik Konstantinimik ukiaro sep-
temberime uvinigtugssaK Kåumatine kingugdlerne meruat Københavnime påri-
neuartarfisa ilåne „Ungdomsgården“ime sulenatausimavoK — meråruanik paor-
Kingnigtarfingme børnehavimilo. åssilissame takuneKarsinauvoK prinsesse Anne
Marie „Ungdomsgården“ime najugagdlit nukardlerpåt ilånik sardliartOK.
kungip nuliagssd ilmiartmeKartoK
de længste vandringer, og de fleste
genfangster ved Island i tidligere år
har netop tilhørt disse aldersklasser.
De yngre torsk foretager kun kortere
vandringer, og det samme synes at
være tilfældet for de gamle og meget
store torsk.
Jeg er tilbøjelig til at tro, at de me-
get store torsk, som de islandske fi-
skere har fanget i snurpenoten er ble-
vet antaget for grønlandstorsk. Fisker-
ne har aldrig før været bekendt med
sådanne fisks forekomst i mængder
på deres gamle fiskepladser og mener
derfor, at de er kommet tilvandrende
fra fjerne områder.
Som støtte for denne antagelse kan
jeg nævne, at jeg, da jeg i marts 1950
besøgte Lofoten, fik forevist sådanne
kæmpetorsk. De norske fiskere for-
talte mig, at man ved forsøg med
snurpenot fangede mange sådanne
kæmpetorsk, hvis tilstedeværelse man
ikke anede, før man tog noten i brug.
De lod sig ikke fange med de almin-
deligt anvendte redskaber. Man var
tilbøjelig til at tro, at de kom tilvan-
drende andre steder fra. Jeg gad vide,
om ikke fangsterne af kæmpetorskene
i noterne er forklaringen på eventyr-
fangsterne af grønlandstorsk ved Is-
land i dette forår.
Om udsigterne^for torskefiskeriet i
denne sæson, hvis fire første måneder
jo har givet et ringe udbytte, kan jeg
desværre ikke give nogen sikker for-
udsigelse, idet der er mange faktorer,
såvel meteorologiske som biologiske,
der kan spille ind. Navnlig de først-
nævnte er det umuligt at udtale sig
om. Om de sidstnævnte kan jeg, grun-
det på de senere års erfaringer sige,
at den rige årgang 1960 rimeligvis vil
vise sig i fangsterne som talrige
undermålsfisk i størrelse mellem 45 og
55 cm.
1956-årgangen vil sikkert gå ret
stærkt tilbage, medens 1957-årgangen
vil dominere som tidligere og muligvis
brede sig længere mod syd. Størrelser-
ne af torsk af denne årgang vil ligge
mellem 65 og 75 cm.
Musikhuset
ALGADE 27 — VORDINGBORG
OKalugfarfup
suputaussat
guilarll
Grammofonplader
nQtal
Harmonikaer
Guitarer
Mundharmonikaer
Kanerssorissaf
Alle ordrer ekspederes
omgående
piniagkat tamarmik ernmavlk
nagsiuncxåséput.
Forlang gratis katalog
katalog akexångitsoK
piniarniaruk.
6