Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 04.10.1979, Page 32

Atuagagdliutit - 04.10.1979, Page 32
AG INDEN FORMURENE — Et er, at samfundet har krav på retsbe- skyttelse, et andet er, at den kriminelles ret til at leve under passende sanktioner er sat i højsædet i vores kriminallov, skriver Hans Hansen i denne artikel om grønlænderes vil- kår i Herstedvester-fængslet i Danmark En varm og solrig dag i slutnin- gen af juli måned tog jeg rutebus- sen Roskilde-Valby for at komme til Herstedvester. Der ligger An- stalten, hvor bl.a. 13 grønlændere er indsat. Der var næsten ingen menne- sker at se, da jeg steg af i Her- stedvester. En ældre dame gik jeg hen til for at spørge om vej til An- stalten, og jeg gjorde mig umage med at forklare, at det var An- stalten og ikke Vridsløselille, jeg var på vej til. Så var hun med: Na- ja, Psykopatanstalten, den ligger derhenne, sagde hun og viste mig vejen. En kæmpemur Pludselig stod jeg uden for en kæmpemur, og indgangen med vagtpost var ikke til at tage fejl af. Han låste mig ind. Her stod jeg indenfor kæmpemuren og kunne fornemme en indespær- ring. Jeg ville ikke skjule, at jeg følte mig rigtig skidt. Herinde som udenfor muren skinnede so- len og gjorde verden smuk og dej- lig. Alt dette glemte jeg og kunne kun tænke på landsmændene, de grønlandske indsatte, nogle af dem, jeg måtte kende igen, nogle, som jeg mødte i Landsretten i Godthåb. FOTO og SMALFILM De køber stadig med største økonomiske fordel Deres foto- udstyr hos os! De sparer fra 20—50 pct. på splinternyt foto- udstyr. — Forlang i egen inter- esse vort store illustrerede foto- katalog og lavprisliste, — eller lad os give Dem et konkret til- bud. Fotoarbejde: KUN 1. klas- ses arbejde i sort/hvid eller farve vor sædvanlige store rabat. — Gratis forsendelses- materiale! Chr. Richardt A/s FOTO-KINO-FILM 7800 SKIVE Telegramadresse: Fotoexpres . . eksperter i hurtig og sikker forsendelse! Det er 4 år siden, jeg startede som domsmand i Landsretten og har været med til at behandle kri- minelle sager, hvis udfald har måttet blive anbringelse i anstalt i Danmark. I sådanne situationer må man appellere til eens inderste samvittighed. Et er at samfundet har krav på retsbeskyttelse, et andet er at den kriminelles ret til at leve under passende sanktioner er sat i højsædet i vores kriminal- lov. I nærværelse af en tiltalt er alle, dommeren, domsmændene, anklageren og forsvareren, enige om, at det ellers var noget skidt at sende kriminelle grønlændere til anbringelse i anstalt i Dan- mark, men den grønlandske kri- minallovs paragraf 106 giver mu- lighed herfor, netop fordi det kri- minalretlige sanktionssystem i Grønland ikke følger med tiden. — Ikke andet at gøre Under behandlingen af alvorlige kriminelle sager er det en selvføl- ge, at den kriminelles muligheder for at blive i landet under sanktio- nen vendes og drejes før alle an- dre muligheder kommer ind i bil- ledet. Viser det sig, at en sanktion kræver en speciel lægebistand samt en isoleret anbringelse, som vi i Grønland ikke er i stand til at realisere, så giver man sig til at ty til mulighederne, der er at finde i Danmark. Denne praksis, som man i starten betegnede som en midlertidig løsning, har nu eksi- steret i mange år og fortsat lever videre i bedste velgående. Der er utilfredshed hos grønlænderne, hvad denne praksis angår, men bemærkningen, »der er ikke andet at gøre«, er som regel svaret, som sætter på plads. Pok, Det grønlandske rådgiv- ningskontor, har en lille arbejds- stab, som foruden mange andre gøremål har den opgave at yde bi- stand over for de grønlandske indsatte i Danmark. Denne lille stab arbejder energisk henimod en tilstand, der skulle for Grøn- land betyde en motiveret be- grænsning af anbringelserne. En af de væsentlige ting, de peger på, er anbringelserne i Danmark for- ud for mentalobservationen, en ventetid, som i mange tilfælde er dræbende lang og derfor bør und- gås. I efterårssamlingen 1974 fore- slog Lars Emil Johansen i Lands- rådet, at der blev foretaget en re- vision af kriminallovens sank- tionssystem, og at Landsrådet indtrængende anmodede de bevil- gende myndigheder om øgede be- villinger. Sådanne krav er nu den dag i dag langt fra opfyldt. Strøm af of- fentlige midler skaber økonomisk grundlag for forskellige aktivite- ter forskellige steder, i nogle til- fælde i formål, hvis prioritering kan være tvivlsomme. Vi fortsætter Når man nu er tilbageholdende med hensyn til udbygning af vore grønlandske anstalter, skyldes det så, at de hårde grønlandske kriminelle, som må tilbringe sank- tionstiden i de danske anstalter, kun er i få tal? Hvis det er tilfæl- det, så har man glemt de enorme forskelle, der hersker mellem de to lande, Grønland og Danmark. Selv efter et samliv i rigsfælless- skabets ånd gennem mange, man- ge år, er der fortsat forskelle i det indre og i det ydre liv med det re- sultat, at danskerne sommetider har svært ved at forstå grønlæn- derne og omvendt. Disse forhold tiltrods fortsætter vi med at sen- de vore kriminelle til Danmark til behandling dér — og glemmer. Der er hårde kriminelle af dansk nationalitet, som uheldigt havner i fængsler i fremmede lan- de i forbindelse med lovstridige handlinger, de har begået. I så- danne situationer anser man det som en selvfølge, at man fra fæd- relandet kræver udlevering såle- des, at landet og dermed samfun- det hæfter sig for en passende sanktion. Sådan burde vi også handle i Grønland over for vore egne kri- minelle — vel at mærke, hvis vo- res kriminalretlige sanktionssy- stem var i orden. To grønlændere I Anstalten i Herstedvester blev jeg vist rundt af forsorgslederen og en grønlandsk tolk, der samti- dig er bistandsværge. Vi gik igen- nem forskellige afdelinger, mod- tagelsesafdelingen, værksteder, gymnastiksal, biblioteket, skolen, behandlingsafdelingen, forsorgs- afdelingen. Alle disse funktioner har det fællesmål: fuldbyrde sanktionen og om muligt bane vej for en rejse tilbage til samfundet. Under hele turen så jeg kun nogle ganske få indsatte og kun to grønlændere. Den ene mødte jeg på værkstedet, den anden så jeg kun et glimt af, nemlig en arm, der vinkede og stak ud gen- nem jerntremmerne til et åbent vindue i anden sals højde. Det blev fortalt mig, at vedkommende var i isolationsstue på grund af arbejdsvægring. Jeg mente ikke at have en kompetence til at få døren til isolationsstuen åbnet for at se, hvordan han boede. Det var blevet meddelt i Anstalten gen- nem en lille intern kommunika- tionsavis, at jeg ville komme på besøg. I Anstalten gør man alt for, at de indsatte ikke udsættes for folks nyfigne blikke. Grønlandsk mad De grønlandske indsatte i Anstal- ten i Herstedvester tilbringer sanktionstiden under samme for- hold og vilkår som alle andre ind- satte. Der gøres alt for at undgå handlinger, der tangerer i retning af forskelsbehandling, men samti- dig er man straks opmærksom på nogle afvigende momenter i livs- mønstret hos grølnlænderne: hans fremmede sprog og hans hang til den grønlandske mad. In- denfor murene lever man som et lille samfund, hvis mønster er fintfølende. Opdager man, at der serveres grønlandsk mad til de grønlandske indsatte, så vil man straks mene, at grønlænderne fa- voriseres. Noget andet er, at de grønlandske indsatte som regel kommer i en konfliktsituation, hvor de ingen mulighed har for kontakt med andre på grund af sproget. En belastning For dem og for deres pårørende i Grønland er adskillelsen imidler- tid den, der må betyde en alt over- skyggende belastning, en belast- ning, som danskerne i Danmark i lignende situationer ikke føler på egen krop. Det er netop det for- hold, der vejer tungest omkring sagsbehandlinger af den art i Grønlands Landsret, et ubehage- ligt forhold, som i bestemte situa- tioner må vige i baggrunden. Ef- ter besøget i Anstalten i Hersted- vester dristes man til at ønske, at de grønlandske indsatte i Dan- mark og deres pårørende i Grøn- land fik lejlighed til at besøge hin- anden oftere. Snarlig revision Der er imidlertid et spørgsmål, som jeg under besøget i Anstal- ten i Herstedvester især dvæler ved. Det er spøgsmål om anbrigel- se af de hårde grønlandske krimi- nelle i Danmark forud for mental- obser vationen, vel vidende om, at en ventetrid op til selve observa- tionen som regel er lang, til tider umenneskelig lang. En utidig an- brigelse i Danmark af den art kunne undgås, hvis det kriminel- retlige sanktionssystem i Grøn- land var tidssvarende. Lad en snarlig revision af vores sanktionssystem afstedkomme holdninger af mere forsvarlig art. Kan det ikke lade sig gøre på nu- værende tidspunkt, så lad os præ- cisere sanktionerne, Danmarks- opholdet indbefattet, således alle kan forstå dem. suna inuiåussutsivtine erinarssutigisavarput? pingårtutut isumaKarfigigavko uvangåtaoK isumaliuterssortu- nut ilångutilåratdlardlanga. sujugdlermik sulissartut isu- maliuterssutanut onausenalår- niarpunga! isumanardluinarpu- nga inuit taima Kavsiutigissut isumaliuterssutait igdluinånut sangmivatdlårtut! Nunarput utornarssuångora- vit.. . naitsumik oKautigalugo isumanarpunga pivfingnut aula- jangersimassunut pissunutdlo aulajangersimassunut sangmi- vatdlårtOK. taimåitumik isuma- Kångilanga taigdlai inuiåussutsi- mut erinarssumut nalemutussut: versime sujugdlerme Nunavta utornarssunera Kitornaminigdlo kivssumiarnera onautiginenar- poK, kisiåne onalugtuarissauner- mut sanigdliutisagåine sualugi- natsiardlutik: tåssame nitornai kivssumiåinartisimångisåinarma- ta, perortarsimavdlutigdle inersi- malertardlutigdlo avdlatutdle nu- namingne periarfigssarititaussut nåpertordlugit. versit åipåne taissarianarsorå- ra »Kalåtdlinik ingminik. . .« kalåtdliningme ingminik taiuarsimavugut nungutinatalo taima taiuarumårdluta. versit pi- ngajuåne erssemigsumik sunik pissaKarnen malugivdluagag- ssauvon! ineriartornermut når- sitdlarfigineKarsinåungitsumut uvdlumikut atugkavtinut naler- Kutdlune. versit sisamåt isumanarfigi- narpoK, uvdlumikut pissunutaon nalemuteKissoK! ilåtigul pissa- riaKångikaluartumik inuiaKatigit kalåtdlit uvdlumikut atulersima- ssåinut. taimåitumik erssernig- dlune pissugssanut aulajangersi- massunut sangmititaunera. versit tatdlimåne »tanigdlune nåme atungivenaon. . .« tåuna ilumordluinarpon! kisiåne isuma- narpunga ukiut akugdlit ernåiså- ngikåine kalåtdlit tåssa tatisima- neKalernerup nalåne inoriausiat avdlångoraluatdlarmat, atautsi- mut issigalugo isumaKarnarpoK kalåtdlit sujumut nornaissujuar- simassut, inugtutdlo inonatiging- nermut piviussumut pingårtitsi- ssujuarsimassut. saperase isumaKaleritsel! isu- manarpunga onausenatigit ki- ngugdlit tåukua atorfigdlit angu- niartagåinut nalernunerussut (kalåtdlime saperdlutik isuma- Karsimagaluarpata nunarput åtå- nenarsimanaviångikaluarpon! taimåitumik taigdliaK tåuna isu- maKarfigineruvara penatigigfit- dlunit agssortutikujorérsimav- dlutik ardlamik Kanon ingerdla- niartariaKarnerånik uparuku- mavdlugit, erinarssut tåuna a- torumatdlisagåt!! nuna asilasordle avdlauneruv- dluinarpoK. tåssane OKalugtuarineKardlune inuiagtut ingmikut sule uvdlumi- kut pineKarnivtinut, naornaviu- ssok »Nunarput« ingmikortortai erssersinenardluardlutik nunavti- nik åtåssisinaunivtinut tunga- viuvdluarsimassut! taimåitumik naitsumik OKauti- galugo ima onautigissarianardlu- ne, inuiåussutsivtine onalugtuari- ssaunivtinut nalernunerungår- dlune. igdlersoriarfigssanarne- ruvdlunilo tornarniarnenarsinau- nerminut! måssame inuiagtut erinarssu- teKarsimångisåinaravta akueri- neKarsimassumik! åmame penar- tarianarpugut. onatdlineK timgavigssanar- dluardlune ingerdlåsagpat nav- suiartariaKarput måkua. (Nunar- put utornarssuångoravit) tåssau- vok inuiaKatigingisavta nene- rorutå tåssa William Thalbitzerip asulo sarnumernårame svenskit erinautånik erinaKardlune, kisiå- ne kingusingnerussukut Jona- than Petersen-imit eriniornenar- tOK! nipaitsumigdlo kalåtdlinit ilagsineKarsimasson! taima onar- tariaKardlune. Nuna asilasordle tåssausimav- dlune nipaitsumigtaoK åiparmi- nut KivdliartorsimassoK! inuiåu- ssutitsivnut tungavdluinarnine pivdlugo påsiuminarnine atoru- minarnine nuånerdluinarninilo pivdlugo. . . taimåitumik isumanarpunga anguniagagssat pivdlugit inuiåu- ssutsime erinarssutenartarianå- ngitsugut, erinarssutenartaria- nardlutale inuiagtut tungavigi- ssavtinik naornavigissavtinutdlo nalernutunik taigdlalingmik! taimåitumik isumanarnarpon onatdlineK inungnut atausiåkå- nut tungatinenarane isumanut pi- viussunut tungatinenarumårton, måssame pingåningmat!!! isuma- narpungalo Landstingip ukion måna aulajangivigissarianångi- kå. John Egede. 32

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.