Atuagagdliutit - 13.01.1982, Blaðsíða 6

Mange unge grønlændere
i Danmark hårdt belastet
Grønlænderne er i dag den næststørste gruppe
»udlændinge« på Kofoeds Skole i København
Unge grønlændere udgør i dag en
social meget hårdt belastet grup-
pe på Kofoed Skole i København,
og antallet, der er steget næsten
eksplosivt i de allerseneste år, er i
fortsat vækst, fremgår det af den
netop udsendte årsberetning for
skolens arbejde i 1980.
Antallet af grønlændere er fra
1979 til 1980 steget med ni pro-
cent, fremgår det af rådgivnings-
afdelingens statistik, det eneste
sted på skolen, hvor der finder
registrering sted. Grønlænder-
gruppen er i dag den næststørste
gruppe »udlændinge« med 14 pro-
cent af det samlede klientel. Kun
finne-gruppen er større, nemlig 17
procent.
Ser med alvor på
problemet
I forbindelse med det stærkt sti-
gende antal grønlændere siger
Kofoeds Skoles forstander, Jens
Aage Bjørkøe: — Vi ser med stor
alvor på grønlænderproblemet.
Derfor forsøger vi også efter
bedste evne at komme dem til
hjælp. Blandt andet har vi på sko-
len for godt et år siden ansat en
grønlænderkonsulent, som iøv-
rigt selv er grønlænder og derfor
bedre i stand til at hjælpe på den
rigtige måde. F. eks. er det lykke-
des hende at medvirke til flere
hjemsendelser — især af unge
grønlændere.
Desuden oplyser forstanderen,
at der for tiden på skolen er ved at
blive iværksat et forsøgsarbejde,
som ligeledes tager sigte på at få
fat i de unge og enten få den ind-
sluset i det danske samfund eller
få dem sendt hjem på en — som
han udtrykker det — »ordentlig
måde«.
Projekt for unge
grønlændere
Af beretningen fremgår det end-
videre, at to socialrådgivere og to
praktikanter har haft mulighed
for at beskæftige sig intensivt
med den stærkt voksende gruppe
af unge grønlændere, der besøger
skolen.
Socialrådgiver Lisbeth Drag-
sted beskriver arbejdet i gruppen,
hvor i alt 19 grønlandske elever
blev involveret, således:
— Arbejdet med denne gruppe
blev opdelt i to faser:
1. En beskrivelse af gruppen, af
dens forhold på Grønland og i
Danmark. Ud fra denne beskrivel-
se gav man forslag til andre og
mere relevante hjælpemuligheder
end dem, der hidtil var blevet an-
vendt på interessekontorerne på
skolen.
2. Afprøvning af de i første fase
foreslåede hjælpemuligheder.
Vi fandt frem til, at antallet af
grønlandske elever i årene 73-79
var steget fra 52 til 268 — altså
en femdobling på seks år. Af de
268 var 125 (heraf 101 mænd)
mellem 20 og 24 år. Det totale an-
tal grønlandske mænd i denne al-
dersgruppe udgør 1990, og vi
måtte således konstatere, at 5
procent af samtlige grønlandske
mænd mellem 20 og 24 i 1979 kom
på Kofoeds Skole.
Om gruppens forhold på Grøn-
land kunne det udledes, at den
specielt var ramt af boligmangel,
der især udviser mangel på min-
dre boliger til enlige; den var ramt
af den stigende ungdomsarbejds-
løshed og mangel på uddannel-
sespladser.
De forhold gruppen kom til at
leve under i Danmark, var for
størstepartens vedkommende op-
holdssted i Christiania og ar-
bejdsløshed. Det var betegnende
for en stor del af gruppen, at den
gennemlevede en hurtig og, synes
det, voldsom deroute, som man
kun havde haft meget begrænset
held til at bryde, siger Lisbeth
Dragsted, som fortsætter:
— Årsagerne hertil var flere.
Diskriminationen mod grønlæn-
derne på bolig- og arbejdsmarked
er en kendsgerning, men selv når
det lykkedes at skaffe en ung
grønlænder en bolig, synes dette
ikke at bevirke en varig eller radi-
kal forbedring af hans eller hen-
des situation. Årsagen hertil
fandt man i, at grønlænderens i
forvejen truede identitet blev
yderligere truet ved tilbud om
individuel resocialisering, der
indebar en løsrivelse fra den mi-
noritetsgruppe, han følte sig
stærkt tilknyttet til og afhængig
af.
Vi besluttede derfor at forsøge
at fremskaffe tilbud om gruppe-
vis placering af unge grønlænde-
re. Vi focuserede på grønlænder-
nes extremt dårlige boligforhold.
En forbedring af disse, fandt vi,
var en helt nødvendig forudsæt-
ning for, at gruppen kunne formu-
lere videregående ønsker og krav
til fremtiden, herunder om denne
skulle knyttes til Grønland eller
Danmark.
Af Lisbeth Dragsteds beskri-
velse fremgår det endvidere, at
der etableres kontakt til sociale
og private boligselskaber i Dan-
mark med henblik på at få stillet
boliger til rådighed, der kunne
danne rammen om to til fire grøn-
lænderes bofællesskab.
Blandt de positive var Køben-
havns Beboelsesejendomme, som
dog ikke så sig i stand til at stille
større lejligheder til rådighed,
men i stedet anviste tre et-
værelses lejligheder. Også en en-
kelt privat udlejer stillede en to-
værelses lejlighed til rådighed for
dette arbejde, fremgår det.
Endvidere blev der rettet hen-
vendelse til en række døgninstitu-
tioner med henblik på placering af
mindre grupper grønlandske ele-
ver, selvom man på forhånd var
klar over, at det på de fleste døgn-
institutioner strider mod den pæ-
dagogiske holdning at optage i
forvejen etablerede grupper.
— Af de mange og mangearte-
de institutioner, vi personligt
kontaktede, stillede kun Holger
Nielsens Ungdomsbolig og Træ-
ningsskolen (begge er institutio-
ner under Kofoeds Skole) sig posi-
tivt over for forsøget. De stillede
hver en kvota på fire pladser til
rådighed, siger Lisbeth Dragsted.
Endelig fremgår det af beskri-
velsen at fem elever fik egen lej-
lighed eller part af en sådan. En af
EF-Kommissionip atorfilittai nu-
nat ilaasortaasut iluminni politi-
kikkut aalajangiiniarnerinut aku-
liuttanngillat. Kalaallit Nunaan-
ni assuarineqarsimanngilaq EF-
ip Københavnimi allaffianiit paa-
sissutissanik nassiussuisoqartar-
nera, imaluunniit paasissutissat
taakkua pitsaassusiat assuarine-
qarsimanani.
EF-Kommissionip qallunaat
Europaparlamentimut ilaasor-
taannut Jørgen Bøghimut akis-
sutaata pingaarnersaat taamaap-
poq. Taassumap apeqqutigisima-
EF afviser
infiltrering
EF-Kommissionens embeds-
mænd infiltrerer ikke i et med-
lemslands interne politiske be-
slutningsproces. Der er ikke i
Grønland blevet rejst kritik af,
at der udsendes information fra
Fællesskabets kontor i Køben-
havn, eller kvaliteten af denne
information.
Det er essensen af et svar fra
EF-Kommissionen til det danske
medlem af Europaparlamentet
Jørgen Bøgh. Han havde spurgt
hvilke forholdsregler, Kommissi-
onen vil tage overfor embeds-
mænd, som infiltrerer i den in-
terne beslutningsproces i et med-
lemsland.
I baggrunden for spørgsmålet
henviste Jørgen Bøgh til EF-in-
formationschef Niels Jørgen
Thogersens to fortrolige notater,
som blev offentliggjort den 17.
november af Siumut-bladet og
omtalt dagen efter i AG.
Kommissionen siger i sit svar
desuden, at EFs informations-
medarbejderes funktion er at
fremskaffe oplysninger om EF
og dets virksomhed, og at infor-
mationen anses for en værdifuld
referancekilde i den løbende de-
bat.
solsi
disse kom umiddelbart derefter i
gang med en EFG-uddannelse,
mens det for de øvrige for øjeblik-
ket ikke kan afgøres, om der er
sket en varig bedring ud over det
boligmæssige.
— De mere uhåndgribelige,
men nok så væsentlige resultater
af projektarbejdet er den interes-
se navnlig beskrivelsen af grup-
pen har haft hos grønlandske, so-
ciale og politiske instanser i Dan-
mark og i Grønland, siger Lisbeth
Dragsted i sin beskrivelse. — De
to rapporter, der bl. a. beror i
Landsstyret og Socialdirektora-
tet har bidraget til en belysning
af problematikken omkring den
stærkt stigende ikke-målrettede
tilvandring af unge grønlændere
til Danmark. Det har derved med-
virket til at rejse og påvirke den
senere tids offentlige debat her-
vaa atorfillit nunat ilaasortaasut
aalajangiiniarnerinut akuliuttar-
tut Kommissionip qanoq iliorfi-
gissamaarnerai.
Apeqqummut tunulequttamini
Jørgen Bøghip innersuussutigaa
EF-ip paasissutissiinermut pisor-
taata Niels Jørgen Thogersennip
allakkiai isertortut marluk, no-
vemberip 17-iani Siumup avisia-
tigut aqaguanilu AG-kut saq-
qummiunneqartut.
Kommissionissaaq akissummi-
ni allappoq EF-ip paasissitissii-
sartui sulisartut EF-ip suussusia
paasisinniarlugu, paasissutissal-
lu taakku oqallinnerni pisaria-
qarluinnartutut isigineqartut.
solsi
Solide trådfælder
til fangst af ræve, mår m.m.
med gennemgang, kr. 250,- til
samme med en indgang kr.
180,- til mår, katte m.m. kr.
160,- rotte og lækattefælder
kr. 75,- skadefælder kr. 75,-.
Åleruser kr. 175,- + porto og
pr. efterkrav.
VICTOR PEDERSEN
Nordborgvej 21
6430 Nordborg
Tlf. (04) 45 19 22
Nalunaaqquttat
iluarsaan-
neqartarput
ALT I URE
repareres
Knud Pedersen
Kirkensgårdvej 53
Vandborg . 7620 Lemvig
Tlf. (07) 83 61 83
om. -rg.
EF akulerutinnginnerarpoq
6
Atuagagdliutit