Atuagagdliutit - 13.01.1982, Blaðsíða 18

(nup. suj. nangitaK)
bard Islandilu nunniffiginiarne-
qartuarlutik. Piffissamilu kingul-
lermi norskit russit aqqartartuisa
sinerissaminni ilorpasissumi ta-
kussaaleraluttuinnarnerat isuma-
kuluutigiuartualerpaat«.
Aningaasarsiornermut
attumassuteqanngilaq
Qangaasuuppat Østrig-Ungarn-i-
mi kunngip niaqorutaanik kingor-
nussisussaagaluaq taanna, siuaa-
saminut, 1452-imiit 1806-imut
Europap ilarujussuanik tigum-
minnissimasunut inornerunian-
ngilaq februarip 23-ianni inuit
taasinerata qanoq inerneqarsin-
naanera isumaliutersorfigigami-
uk:
»Illersornissamut taamaattu-
mut Kalaallit Nunaata isumaa aa-
lajangiisuulluinnangajattussaa-
voq. Kalaallit Nunaannimi umiar-
sualivinnik timmisartullu mittar-
fiinik nakkutilliisup NATO toq-
qusassisimasussaavaa. Kalaallit
Nunaat EF-imiit anissagaluaruni,
tamannaluunniit pillugu anisi-
manngikkaluaruni, piaartumik a-
vataani tapersersortissarsiorta-
riaqalersussaavoq.
Tamatumunnga ilanngutis-
saaq inunnik taasisitsinissap i-
nernissaa Siumut-partiillu aju-
gaassangatinnassusiata kalaallit
namminersulivinnissaannut peri-
arfissarsiulernerannik ammaak-
kumaarai nunasiaajunnaarniar-
tuusaarnermik assiaqutserlugu
nunanit tamanit tapersersorneqa-
lernissaq angusinnaajumaarlu,
maanna Danmark-ip sanngiitsup
naammassisinnaanngisanik.
Qeqertaq inoqanngingajalluin-
nartoq, piitsoq, aningaasarsior-
nikkut imminut napatissinnaan-
ngitsoq naalakkersugaanikkut
kommunistinit nakkutigineqar-
toq pissusissamisuuginnangajap-
poq russinit illersorumaneqaler-
sinnaappat. Naak europamiut a-
merlanersaasa nalugaluaraat ta-
mannavoq 23. februar-imi pine-
qartoq, aningaasaqarniarnermul-
lu attuumassuteqanngilluinnar-
toq«.
-rg■
Habsburgemes
sidste felttog
Otto von Habsburg — den sidste efterkommer af
familien Habsburg — som blev smidt fra tronen, er
nu igang med samle Europa igen. Men denne gang
skal Grønland også med
Medlem af EF-parlamentet, Otto
von Habsburg, som er det nuvæ-
rende overhoved for slægten
Habsburg, der tidligere regerede
over store dele af Europa, har
fornylig (11. november) i bladet
»Luxemburger Wort« belært
borgerne i det europæiske fælles-
skab om udviklingen blandt de
tilbagestående eskimoer i Grøn-
land, »som den danske regering
har tilladt at bestemme om det
for fremtiden vil høre til EF eller
ej«.
»Beslutningen er gal«, skriver
greven, som nu er bosiddende i
Bayern og er medlem af EF-
parlamentet ved hjælp af Franz
Josef Strauss’ parti CSU. »Den
blev — så vidt vides — først og
fremmest truffet ud fra danske
indenrigspolitiske hensyn, fordi
den socialistiske regering er hen-
vist til støtte fra den yderste
venstrefløj. Den store, næsten
ubeboede ø på mere end to milli-
oner kvadratkilometer har en be-
folkning på omkring 40.000 men-
nesker, og heraf et lille flertal af
ret så primitive eskimoer.
Den, der kender dem, ved, at
de så godt som ingen anelse har
om politiske problemer og derfor
heller ikke kan fatte, hvad EF i
virkeligheden betyder for landet.
Hvis der ikke fandtes danskere,
så ville eskimoerne savne enhver
forståelse for begreber hinsides
bygden«, fastslår Otto Habs-
burg, idet han formentlig tænker
på det store arbejde, den danske
europæer, Niels Jørgen Thø ger-
sen, har gjort i oplysningsarbej-
det, og greven fortsætter:
»Denne tilstand forhindrer
ganske vist ikke politiseringen
hos mennesker, som stort set ik-
ke kan bedømme begivenheder-
nes virkelige rækkevidde i deres
land og omverdenen. Mens dan-
skerne godt nok sørgede for eski-
moernes legemlige vel, så undlod
de at tage sig af det politiske.
Af uagtsomhed har man åben-
bart overladt dette område til
Sovjetunionen«.
Grønlandske kadrer
»Siden slutningen af anden ver-
denskrig findes der i Moskva en
afdeling inden for det sovjetiske
Videnskabernes Akademi, som
beskæftiger sig med spørgsmål
omkring befolkningen i det yder-
ste Norden, først og fremmest
eskimoerne i Alaska, Canada og
Grønland«, fortsætter grev
Habsburg.
»Meget lovende unge folk der-
fra blev bragt til Moskva til stu-
dier. Grønlændere, som besøgte
universiteterne i Danmark, blev
efter endt eksamen inviteret til
Sovjetunionen for at gå til kur-
ser, der som regel blev organise-
ret og ledet af det kommunisti-
ske parti. Også senerehen pleje-
de man kontakter med dem, især
med dem, som havde omvendt
sig til kommunismen. På denne
måde opstod ægte kadrer, som
omfatter flertallet af eskimoer-
nes politiske elite.
Resultatet blev, da man af-
holdt valg i Grønland, at det
yderste venstreorienterede parti,
SIUMUT, opnåede flertal. Dette
parti sammenfletter på en meget
avanceret måde de vildeste de-
magogiske løfter omkring økono-
mi og socialpolitik med em eks-
trem nationalisme og fremmed-
had, samtidig med støtte til Sov-
jetunionens verdensomspænden-
de »fredspolitik««.
SIUMUT toneangivende
Otto von Habsburg skriver end-
videre: »I mellemtiden har bevæ-
gelsen bredt sig internationalt. I
dag findes der en fælles politisk
central, der styres fra Moskva.
Også her er Siumut toneangiven-
de.
I dette perspektiv er folkeaf-
stemningens udfald ved hjælp af
SIUMUTs disciplin og deres
kontrol over vælgerne i de tilba-
gestående distrikter så godt som
sikkert, på trods af det moderate
Atåssut-partis arbejde, som har
sine tilhængere først og frem-
mest i de udviklede bosættelser
og ikke mindst hos de bosatte
danskere der. De ved, hvad det
kan betyde for Grønland at være
afskåret fra EF, eftersom næ-
sten alle nuværende udvikling-
sprojekter finansieres eller med-
finansieres af Bruxelles.
Overfor de materielle midler
og den vilde demagogi kan for-
nuftens stemme være for svag«,
fastslår greven, der er formand
for den tværpolitiske pan-euro-
pæiske parlamentsgruppe, der
omfatter ca. 60 liberale, konser-
vative, kristelig demokratiske og
gaulistiske parlamentsmedlem-
mer. Det var blandt medlemmer
af denne gruppe Atåssuts for-
mand, Lars Chemnitz, fornylig
søgte økonomisk støtte til sin
valgkamp op til folkeafstemnin-
gen.
Sovjets interesse
Otto von Habsburg påpeger her-
efter Grønlands betydning i den
storpolitiske situation. Han
skriver:
»Et blik på kortet viser, hvor-
for Sovjetunionen har skænket
Grønland megen opmærksom-
hed. Sovjet tænker strategisk.
De ved, at afgørelsen om denne
verdens fremtid falder i Vesteu-
ropa. Sålænge Vesteuropa er
knyttet til Amerika, er chancer-
ne for en beherskelse ringe; hvis
man derimod kobler Europa fra
både åndeligt og fysisk fra Arne-
Vedr. Otto von
Habsburg
Otto von Habsburg er fast til-
knyttet Luxemburger Wort
(LW) som politisk kommenta-
tor. Han skriver med jævne
mellemrum, først og fremmest
om EF, NATO og Moskvas
»fjernstyrede nyttige idioter« i
de vesteuropæiske fredsbevæ-
gelser.
LW er regeringsorganet i
Luxemburg. Bladet er klerikal-
konservativt, ligesom den
kristelig-demokratiske rege-
ring. LW støttede f. eks. Franz
Josef Strauss varmt under
dennes valgkamp i Vesttysk-
land.
rika, så ville chancerne være væ-
sentlig bedre.
Derfor også Nordatlantens be-
tydning, som jo også kommer til
udtryk i begrebet NATO inden-
for den vestlige alliance. Inden-
for denne er den væsentlige akse
den direkte forbindelse til søs.
For begge sider (USA og Euro-
pa) er det livsnødvendigt, at for-
bindelsen ikke afskæres, at altså
kysterne i Østen og Vesten for-
bliver i venligtsindede hænder.
At afbryde denne akse, er den
russiske flådes opgave i det
yderste Norden, en flåde, hvis
udbygning lå admiral Gorschow,
den sovjetiske verdenspolitiks
store tænker, meget på sinde.
Derfor de enorme baser ved det
nordlige ishavs kyster, især på
halvøen Kola, og de permanente
(Fortsættes næste side)
— Hvis der ikke fandtes danskere, så ville eskimoerne savne enhver
forståelse for begreber hinsides bygden, skriver Otto von Habsburg.
18 Atdagagdliutit
l