Atuagagdliutit - 13.01.1982, Blaðsíða 14

Embedsmændene må
lære at være åbne
Ellers kan Tusarliivik ikke fungere, siger
Hjemmestyrets nye informationschef Philip
Lauritzen
Hvis befolkningen for alvor skal
med i beslutningsprocesserne i
Grønland og Hjemmestyret der-
med lykkes, må der ske en hold-
ningsændring hos embedsmænd.
De må lære at indse nødvendighe-
den af, at offentligheden kan følge
med i, hvad de laver. Den forståel-
se mangler i nogen grad nu.
Sådan siger lederen af Hjem-
mestyrets nyoprettede informati-
onstjeneste, Philip Lauritzen. Tu-
sarliivik, som den nye afdeling
hedder, har i alt ni medarbejdere,
der har til opgave at oplyse om
Hjemmestyrets aktiviteter både
internt og i forholdet udadtil mod
den store verden.
Philip Lauritzens synspunkt
kom frem, efter at AG havde
spurgt den nye informationschef,
om oprettelsen af Tusarliivik vil
betyde større offentlighed om-
kring Hjemmestyrets forvalt-
ning.
— Det er målet, bekræftede
Philip Lauritzen, og tilføjede: —
Men om man så ansætter 20 jour-
nalister, kan målet aldrig nås,
hvis ikke embedsmændene er ind-
stillet på at være mere åbne og
dermed give befolkningen mulig-
hed for at følge med i, hvad der
sker.
— Det er ikke nok bare at op-
rette en informationsafdeling og
sige: send nogle pjecer ud. Hver
enkelt i administrationen må ind-
stille sig på at ville informere. El-
lers kan det ikke lykkes.
Noget, som skal undgås
AG: Mangler den forståelse nu?
— Der er folk i administratio-
nen, som godt kan se, at hvis
hjemmestyret skal blive en reali-
tet, så må de fortælle befolknin-
gen, hvad de laver. Men generelt
er det nok sådan, at de enkelte
embedsmænd — danske som
grønlandske — gennem deres dan-
ske opdragelse er vænnet til, at
offentlighed er noget, der helst
skal undgås — men som man des-
værre engang imellem kan blive
tvunget ud i.
— Hvis den holdning bliver ved
med at have overtaget, så lykkes
det aldrig at lave et Tusarliivik,
der fungerer.
AG: Hvorfor er der denne mod-
vilje mod at være åben?
—■ Risikoen er selvfølgelig, at
hvis folk begynder at forstå, hvad
der foregår, så kommer der mulig-
vis kritik og debat ud af det. Og
det vil selvfølgelig belaste em-
bedsmændenes arbejdstider. Men
det må være en risiko, man må lø-
be, hvis vi skal have et nyt hjem-
mestyret samfund.
— Som det er nu, er den grøn-
landske administration mere luk-
ket end den danske, måske fordi
medierne her har meget lidt magt
og derfor ikke har tvunget em-
bedsmændene til at være mere åb-
ne.
Mere forståeligt
Philip Lauritzen understreger, at
politikerne har en fin fornemmel-
se af, at folk gerne vil vide mere
om deres samfund. — Det gælder
både Landsstyrets medlemmer og
oppositionen, siger han.
— Men de fem landsstyremed-
lemmer kan ikke overkomme det
hele selv. Derfor er det vigtigt at
Tusarliiviup paasissutissiissutissat nammineerluni naqiteriaannan-
ngorlugit suliarisarpai. Aajuna Thorkild Nielsen ulapittoq.
Informationstjenesten klarer selv den grafiske opsætning af oplys-
ningsmaterialet. Her er Thorkild Nielsen i funktion. (Foto: LIL)
Tusarliivittaap sulisuisa ilaat sisamat. Saamerlermit Theodora Frede-
riksen, Jens Erik Andersen, Jens Mikkelsen aamma Philip Lauritzen.
Fire af den nye informationstjenestes medarbejdere. Fra venstre ses
Theodora Frederiksen, Jens Erik Andersen, Jens Mikkelsen og Philip
Lauritzen.
skole embedsmændene, så de selv
kan gå ind i oplysningsopgaver-
ne.
— En af vore opgaver bliver så
at tage embedsmændenes formu-
leringer og skrive dem om til al-
mindeligt dansk og grønlandsk.
Derved bliver sproget måske lidt
frækkere, knap så nuanceret og
måske ikke helt så bredt — men
til gengæld mere forståeligt.
— Embedsmændene må være
indstillet på, at tingene bliver for-
muleret på en anden måde. Ellers
kan vi lige så godt sende lovene
ud, som de er og acceptere, at så
godt som ingen forstår dem.
solsi
Nungme utomait igdluat kommunimit ingerdlåneKartOK suli-
ssugssarsiorpoK igavfingme pissortamik atautsimik, pissor-
tamut kingorårtaussartugssamik atautsimik sundhedsmed-
hjælperinigdlo mardlungnik. atorfit pinenartut piårtumik
imalunit Kanugo sulilernigssaK isumaKatigingniutigerKår-
dlugo inugtalerneKarnigssåt kigsautiginenarpoK onautsinik
ardlaringnik atuisinaussunik.
utornait igdluat najugalingnut 36-nut, ilarpålue ingmikut
paomutarissariaKartunut, inigssiauvoK. sulissut amerdlå-
ssusilernenarsimåput tåssåusassut pissortat åiparit, kingo-
rårtaussartugssan atauseK, igavfingme pissortan atausen,
ikiortit 12, unuåkut pigårton atausea, amalo atorfit nutåt si-
samåuput sulisitsinermik paomutaringningnermigdlo sulia-
Karfiussugssat.
atorfinigtitsinerme akigssarsiaKartitsinermilo malingneKå-
saoK pissortat isumaKatigingningniartartoKatigivisa SIK-
vdlo isumaKatigissutåt.
kommune pissariaicåsagpat ikiukumasinauvoK inigssamik
pigssarsiniarnerme.
påsissutigssat ersserningnerussut pinenarsinåuput utomait
igdluånut sågfigingningnikut tlf.: 2 10 31, pissortarå John
Hansen.
KinuteKaut, nalunaenutserdlugo stillingsopslag 332/81, tå-
ssunga ilångutdlugit sumik iliniagaKarsimaneic sumigdlo su-
livfeKarsimaneK pivdlugit påsissutigssat kisalo soraerumér-
simanermut ugpernarsautit åssilinere, OKausenautinigdlo pe-
Karåine åma tåuko ilångutdlugit, kingusingnerpåmik 28. ja-
nuar 1982 unga nagsiuterKuneKarpoK:
Nuuk Kommune
Box 1005 . 3900 Godthåb
14
Atuagagdliutit