Atuagagdliutit - 24.08.1995, Blaðsíða 13

Nr. 66 • 1995
13
DaiaUaavimmik
Qaqortormiut eqqakkanut ikuallaa-
vittarumallutik inuit atsiornerinik
katersilersimasut
Qaqortoq (FL) - Eqqakkanut
ikuallaaveqalernissaq angu-
niarlugu Qaqortumi innuttat
atsiornemik katersilersimap-
put. Eqqakkanut ikuallaavili-
ortoqarnissaanik suliniute-
qameq qangaaniilli Qaqortup
kommunalbestyrelseannit a-
nguniarneqalerpoq, taamalu
siunissami ikuallaaviliorto-
qamissaa taakkunannga aku-
ersissutigineqareernikuuvoq.
Qaqortup eqqaaviani iku-
allaasoqaraangat illoqarfik
tamarluinnangajammi eq-
qaviup pujorsuanit tikinne-
qartarpoq, pujorlu taanna tu-
paarnat tikkannut assersuun-
neqarsinnaaneq ajorpoq. Eq-
qaavik sakkukitsuinnarmik
ikumagaanngat pujoq toqu-
nartumik dioxin-imik akulik
illoqarfiup innuttaanut ilum-
rnuukkiarineqartarpoq. Ta-
manna naammagilerlugu Qa-
qortumi innuttat maanna at-
siornernik katersilersimap-
put, taamaaliomermikkut eq-
qakkanut ikuallaavissap pi-
aartumik sananeqarnissaa a-
ngujumagaluarlugu.
Qaqortup Kommuniata
teknikimut aqutsisoqarfiani
pisortaq Knud Poulsen oqar-
poq eqqakkanik ikuallaavili-
ortoqassappat sanaartornis-
samut 18 millioner koruunit
pallillugit aningaasartuutaa-
sariaqarumaartut. Ikuallaa-
vissap taama akeqarnissaa
ukiut marluk matuma sioma
naatsorsuusiarineqarsima-
voq.
- Sanaartugassalli taama
akisutigisut kommunit kisi-
miillutik akissakilliorfigis-
saqaat, taamaattumik Nam-
minersomerullutik Oqartus-
sat aningaasaleeqataasiara-
qassagunarput, Knud Poul-
sen oqarpoq.
Amerliartorusaarput
Aasaq manna Qaqortup eq-
qaaviani eqqakkat ikuallan-
neqartariaqartut amerliarto-
rusaaginavipput. Sila isersar-
nertillugu eqqakkat ikuallan-
neqamissaat pinaveersaame-
qartarpoq, taamaattumik tu-
nusissumik anorlilernissaa-
nut ikuallaanissaq utaqqis-
sunnianeqartarpoq. Knud
Poulsen oqarpoq peqqinnis-
samik suliaqartuniit piumaf-
figineqarsimagaluarlutik ul-
lut tamaasa eqqakkanik iku-
allaasoqartassasoq, tassa ne-
rineqarsinnaasunik eqqaanis-
saq killeqarmat ullut tamaasa
ikuallaasarnissaq peqqusiti-
gineqarsimagaluarpoq. Ta-
matumunngattaaq ilaatigut
tunngavilersuutigineqartarsi-
mapput ukiuni kingullerni
Qaqortup eqqaani terianniat
perlerortut takussaasalersi-
manerat, taakku illoqarfim-
mit ingalassimatinneqassap-
pata eqqakkat ullut tamarlu-
innaasa ikuallanneqartarnis-
saat pisariaqartinneqaraluar-
toq, Knud Poulsen oqarpoq.
Anorlinngippat naami
Maanna eqqakkat sapinngi-
samik illoqarfimmiit qimat-
sersumik anorlertinnagu iku-
allanneqarnaveersaartartut
Knud Poulsen oqarpoq. Taa-
maakkaluaq eqqakkat kom-
munip sulisuinit ikinneqan-
ngikkaluarlutik ilaanni ikual-
lalertartut Knud Poulsen-ip
oqaatigaa, tamannalugooq
pissutigalugu eqqaaviup eq-
qaani qatserutinik inissiisi-
manerarput, eqqaavik ikual-
laleraangat qamisameqartar-
niassammat.
Qaqortumi eqqakkanut
ikuallaaviliortoqarnissaa
1989-imili kommunalbesty-
relse-mi ilaasortat siunnius-
simagaat Knud Poulsen o-
qarpoq. Ikuallaaviliornissa-
mik siunniussisoqareeralu-
artoq ikuallaaviup sanane-
qarnissaa suli akissaalatsiffi-
gineqarpoq, sanaartugassalli
tulleriiaameqarneranni ikual-
laaviliassaq siullernut ilaa-
tinniarneqartoq Knud Poul-
sen oqarpoq.
Suliaq ingerlavoq
Namminersornerullutik O-
qartussat Avatangiisinut Pi-
sortaqarfianni atorfilik Frank
Sonne ikuallaaviliornissat
misissorneqarnissaanni aaq-
qissuisuutinneqarpoq.
Taanna oqarpoq ikuallaa-
vissat qanoq ittut atorfissa-
qartinneqarnersut ukioru mi-
sissorneqarnissaat naatsor-
suutigigitsik. Taassuma taa-
ma oqamerminut tunngavi-
gaa siorna Danmarkimi nu-
natsinnilu Avatangiisinut
Naalakkersuisuusut ataatsi-
mut oqaaseqaatigisimasaat.
Sioma Avatangiisut Naa-
lakkersuisuusoq Ove Rosing
Olsen Danmarkimilu Ava-
tangiisinut Ministeri Svend
Auken ataatsimoorlutik nu-
natsinni eqqakkanut ikualla-
aviliortitemissat pilersaarusi-
omeqamissaat eqqartorpaat.
Avatangiisinut Naalakker-
suisut ataatsimiinnerminni
illoqarfiit 2.000-it 6.000-illu
akomini innuttallit ikuallaa-
vittaartinneqarnissaasa piler-
saarusiomeqamissaat isuma-
qatigiissutigaat, ikuallaavili-
assallu pilersaarusiorneqar-
nerat Danmarkip aningaasa-
leeqataaffigissagaa ilanngul-
lugu eqqartorneqarpoq. Taa-
maattumik Frank Sonne-p
naatsorsuutigilluinnarpaa i-
kuallaavissat atorfissaqartin-
neqartut qanoq ittuuneri uki-
oru paasinarsiumaartoq.
Ukiut marlussuit matuma
sioma Qaqortup Kommunia-
ta ikuallaavik qano akeqassa-
nersoq misissorsimavaa, taa-
manikkullu 18 millioner ko-
ruunit pallillugit akeqartus-
saasutut nalilerneqarsima-
voq.
Frank Sonne oqarpoq illo-
qarfiit tamarluinangajammik
taama akilimmik pisaarnias-
sappata tamanna akisuallaas-
sasoq, taamaattumik akikin-
nerusinik sanasoqarsinnaa-
nersoq misissoqqaarneqas-
sappat orniginartinnerunerar-
paa. Taasuma takorloorumi-
naatsinnerarpaa ikuallaavili-
assat misissuiffigineqarnis-
saasa naammasiinissaat sioq-
qullugu Namminersornerul-
lutik Oqartussat aningaasa-
leeqataajumanissaat.
GRØNLANDSPOSTEN
Qaqortumi eqqakkanik ikuallaasoqartillugu eqqaaviup pujorsua illoqaifimmut annguttarpoq.
Når der brændes affald af på lossepladsen i Qaqortoq, når osen helt ind til byen (Ass./Foto: Kujataamiu).
Kræver et forbrændingsanlæg
Borgerne i Qaqortoq samler underskrifter for at få opført et
forbrændingsanlæg til affald
QAQORTOQ (FL) Borgerne
i Qaqortoq har startet en
underskriftindsamling for at
få opført et forbrændingsan-
læg.
Det har længe været kom-
munalbestyrelsens mål at få
opført et forbrændingsanlæg
for affald i Qaqortoq, som de
i øvrigt har vedtaget.
Når der brændes affald af
på lossepladsen, generes
næsten hele byen af røgen
derfra, og osen kan ikke lige-
frem sammenlignes med duf-
ten af vild timian. Når losse-
pladsen ulmer, udvikler den
giftstoffet dioxin, som indån-
des af borgerne. Det vil de
ikke længere finde sig i,
hvorfor de er begyndt at sam-
le underskrifter ind, for at få
opført et forbrændingsanlæg.
Lederen af teknisk forvalt-
ning i Qaqortoq kommune,
Knud Poulsen siger, at der
skal investeres op mod 18
millioner kroner for at opføre
et forbrændingsanlæg. Det er
den pris, man for et par år
siden fandt frem til.
- Så stor en investering har
kommunerne svært ved at
bekoste alene, og Hjemme-
styret må nok være med til at
financiere et sådant anlæg,
siger Knud Poulsen.
Større mængder
Mængden af affald, der ikke
afbrændes på lossepladsen
har her i sommer været kon-
stant stigende. Når vinden
kommer ind fra fjorden und-
går man at brænde affald af,
og venter til der kommer
vind fra indlandet.
Knud Poulsen siger, at
sundhedsmyndighederne har
bedt dem om at brænde af-
fald af hver dag, og dette
krav skyldes, at der er græn-
ser for, hvor længe spiseligt
affald må henligge på losse-
pladsen. Et af grundene er, at
der de sidste år er set ræve
med rabias i nærheden af
Qaqortoq, og hvis man skal
kunne holde dem væk fra
byen, er det nødvendigt at
brænde affald af hver dag,
siger Knud Poulsen.
Ingen afbrænding
uden vind
Knud Poulsen fortæller, at
man så vidt muligt undgår at
brænde affald af, hvis der
ikke er vind væk fra byen.
Til trods for, at kommunens
folk ikke antænder affaldet,
sker det imidlertid, at affal-
det selv futter af, fortæller
Knud Poulsen, og derfor fo-
refindes der brandsluknings-
anlæg ved lossepladsen, så
man kan slukke den selvan-
tændte ild.
Kommunalbestyrelsen
vedtog allerede i 1989, at der
skulle opføres et forbræn-
dingsanlæg i Qaqortoq, siger
Knud Poulsen. Selv om kom-
munen har intensioner om
opførelse af et forbrændings-
anlæg, har man endnu ikke
fået det økonomiske bragt i
orden, men forbrændingsan-
lægget vil blive prioriteret
højt i de planlagte anlægsop-
gaver, siger Knud Poulsen.
Sagen kører
Frank Sonne fra Direktoratet
for Miljø i Hjemmestyret er
koordinator ved undersøgel-
ser for opførelser af for-
bræningsanlæg.
Han siger, at man regner
med at undersøge, hvilke for-
brændingsanlæg der er be-
hov for. Grunden til denne
udtalelser er, at miljøministe-
ren fra Danmark og landssty-
remedlemmet for miljø sid-
ste år kom med en fælleserk-
læring.
Sidste år drøftede davæ-
rende Landsstyremedlem for
Miljø Ove Rosing Olsen og
Miljømininster Svend Au-
ken, hvilken fælles politik
man skulle have med hensyn
til planer om opførelser af
forbrændingsanlæg i Grøn-
land.
Miljøministrene blev enige
om at lægge planer for, at
byer med mellem 2.000 og
6.000 indbyggere skulle have
forbrændingsanlæg, og end-
videre drøftede man, at Dan-
mark skulle være med til at
fmansere denne undersøgel-
se. Derfor er Frank Sonne
ikke i tvivl om, at undersø-
gelserne vedrørende behov
for forbrændingsanlæg vil
være færdig til vinter.
For et par år siden under-
søgte Qaqortoq Kommune
prisen for et forbrændingsan-
læg, og dengang budgettere-
de man med et beløb på op
mod 18 millioner kroner.
Frank Sonne mener, at det
vil være for dyrt, hvis næsten
samtlige byer skal have et
anlæg på det prisniveau, og
han foretrækker, at man først
undersøger, om der kan op-
føres billigere forbrændings-
anlæg. Han har svært ved at
forestille sig, at Hjemmesty-
ret medfinancierer opførelse
af forbrændingsanlæg, før
der er foretaget tilbundsgå-
ende undersøgelser.