Fróðskaparrit - 01.01.1981, Blaðsíða 309
Den lille domkirke i Kirkjubøur
317
bygningsarkæologisk undersøgelse, der, om end den var af foreløbig
karakter og yderst beskedent omfang, dog synes at kunne give svar
pa en række spørgsmal i kirkens historie.
Allerede ved undersøgelser forud for den i 1960’erne gennemførte
hovedistandsættelse blev man opmærksom pá, at der nøjagtig midt-
vejs pá nordmurens inderside efter en lodret linje er et markant
spring i murflugten, idet den østre halvdel af nordmuren for den
overvejende dels vedkommende er opført med en op til 9 cm mindre
murtykkelse end den vestre. Endvidere ses i det sáledes svagt til-
bageliggende, østre murpartis kalkmørteloverflade en række spor, der
ser ud til at kunne være aftryk af en flade eller væg sammenstillet
af svære, lodretstillede planker.
Kirkens sydmur har i tidens løb været udsat for gennemgribende
ommuringer, men de spor, der ses i de smá, originale partier, synes
at røbe, at sydvæggen oprindelig har fremtrádt pá nøjagtig samme
vis som nordmuren.
Disse iagttagelser har selvfølgelig givet anledning til en række
overvejelser. Sáledes har det været formodet, at springet i mur-
flugten kunne have sin baggrund i det forhold, at vi stár overfor
partier af murværk, der ikke er opført samtidig — altsá at springet
skulle røbe et skel mellem to byggefaser. Tilsvarende har aftrykket
efter en plankevæg rejst spørgsmálet, om der eventuelt kan have
været benyttet en art forskalling i form af en af planker sammensat
flade ved rejsningen af de págældende murpartier. Det har ogsá været
overvejet, om det kunne tænkes, at aftrykket stammer fra en kirke
af træ, der stod her før den nuværende, og som i givet fald skulle
have fáet lov at stá som en slags indvendig forskalling, lige til man
var færdig med at rejse murene til efterfølgeren.
Ved den fornyede undersøgelse af sporene i murværket i 1974 var
iagttagelsesforholdene forringet en del af den overfladebehandling,
der ved restaureringen i 1960’erne blev foretaget ved páføring af
kalkmørtelpuds og hvidtekalklag, som udjævnede alle skarpere over-
gange; men ved at gennemgá væggene i ekstremt sidelys, var det dog
muligt at danne sig et ganske godt indtryk af situationen. Det kunne
sáledes erkendes, at den omtalte tilbagetrækning af murfladen først
finder sted cirka en halv meter over murfoden — under dette niveau