Grønlandsposten - 16.03.1942, Side 2

2
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 1
Det er klart, at som Landet saaledes ligger,
maa vi være forberedt paa Indskrænkninger og
Indgreb i vore tilvante Begreber. Vi har allerede
mærket Prisstigninger, og tiere kan vi sikkert
vente. Og der er selvfølgelig ingen Mulighed for
en Imødegaaelse heraf ved en almindelig Hæv-
ning af Indtægtsniveauet. Hvad der i saa Hen-
seende kan stilles til Disposition maa først og
fremmest anvendes til en haardt tiltrængt For-
bedring af de daarligst stillede grønlandske fast-
ansattes Vilkaar, saaledes som det er sket. En
almindelig Hævning af Lønningerne vilde være
ensbetydende med et hurtigere Forbrug af vore
Reserver, og paa et Tidspunkt hvor alt maa sættes
ind paa at strække Reserverne saa langt som
paa nogen Maade muligt, vilde en saadan Poli-
tik være forbryderisk letsindig.
Kan det saaledes ikke undgaas, at Krigen
sætter sine Mærker paa Livet i Grønland, saa
er der dog en fundamental Kendsgerning, vi
danske til Stadighed maa holde os for Øje: Den
Krig, hvis Virkninger ogsaa vi maa føle, kæm-
pes ogsaa for Danmarks Befrielse, for dets Ek-
sistens. Det vilde dog være ganske uværdigt,
hvis vi — af alle Mennesker — beklagede os over
Ulemper, som har sin Rod i en Kamp, som kæm-
pes ogsaa for Danmarks Sag, og som paafører
dem, som udkæmper den, Lidelser, mod hvilke
vore Savn dog virker saa uendeligt smaa og be-
tydningsløse.
Nu ved vi jo alle, at det, som først og frem-
mest trykker, er ikke smaa eller store Ulemper
eller Savn i det daglige Liv heroppe. Det egent-
lige Tryk kommer fra den Byrde, Uvisheden
lægger paa os, Uvisheden for Fremtiden og
Længselen efter vort Land og dem derhjemme.
Men er det saaledes der, den største Byrde er
lagt paa os, er det ogsaa der, vi skal gøre vor
Indsats. Vort Løsen maa være Taalmodighed.
Vor første Pligt er ikke at give efter for det
Pres, der er lagt paa vort Sind, men at bevare
Tilliden til Fremtiden og hjælpe hinanden til at
bevare Troen paa, at vi vil naa frem til de lyse
Dage, der ligger forude.
Hensigten med dette lille Blad er at skabe
et saadant Bindeled mellem os heroppe, et Mid-
del hvormed saa megen Oplysning, om hvad der
sker heroppe, som det med de uundgaaelige
Restriktioner er muligt at give, kan spredes.
Vore Muligheder for at faa fremskaffet et stort
og righoldigt Stof er jo kun faa, men jeg tror
dog, vi vil faa Glæde af Foretagendet, hvis vi
alle vil samarbejde derfor, hver med sit Bidrag
efter Evne. Jeg anser foreløbig Bladet for et
Forsøg, men hvis Interessen er stor nok, kan det
blive en fast Institution.
Jeg opfordrer alle, som har noget paa Hjerte,
som de mener har almindelig Interesse, at frem-
bære det ad denne Vej.
(ironiands Vareforsyning og
Salget af de grønlandske
Produkter.
Af Handelsinspektør A. Malmquist.
Vareforsyningen.
Aaret 1941 bragte Grønland gode Forsynin-
ger af Proviant, Salt, Kul og Trælast. Supple-
ret af store canadiske Skibe samt af et enkelt
dansk Skib, der nu sejler under Panamas Flag,
har vore egne Skibe, »Hans Egede«, »Gertrud
Rask« og »Julius Thomsen« ialt bragt ca. 16000
Tons Last til de grønlandske Kolonier.
Af disse 16000 Tons var 8000 Tons forskel-
ligt Stykgods, saasom Mel, Sukker og andre Ko-
lonialvarer, Tøjer, Isenkram, Rebslagervarer, So-
larolie og Petroleum og de uendelig mange Ting,
der nu engang udhandles i de grønlandske Bu-
tikker. 3000 Tons var Salt til Fiskerierne, her-
af kom de 2500 Tons saa langt som fra Bahama
Øerne, der ligger ud for Mexikos Kyst. De øv-
rige 500 Tons Salt kom fra Portugal. Af Kul
fik vi 4000 Tons fra Canada og fra dette Land
ligeledes 1000 Tons Trælast.
Forsyningsmæssigt staar Grønland i Dag saa
stærkt som nogen Sinde. Foruden de ordinære
Forsyninger, der er udsendt til Kolonierne, har
Administrationen yderligere foranlediget indkøbt
og opsendt store Reservelagre af Krudt, Hagl og
Bly samt af de for Fiskeriet saa nødvendige Fiske-
kroge og amerikanske Bomuldshuer. Disse Be-
redskabslagre, som for Tiden ligger ved Godt-
haab, vil blive fordelt over hele Landet i den
kommende Sommer.
Amerika er i Krig, har en stor Hær, der