Grønlandsposten - 16.03.1942, Page 3
Nr. 1
GRØNLANDSPOSTEN
3
skal have Forsyninger. Landet hjælper dets Al-
lierede, og mange Fabrikker er gaaet ind i Krigs-
industrien. Alt dette medvirker til, at Priserne
stiger, men samtidig medfører det ogsaa Vare-
knaphed paa mange Omraader. Der er lange
Leveringstider fra Leverandørernes Side — helt
op til l/2 Aar kan der gaa, før en bestilt Vare,
som for Eks. Slædestaal, kan leveres. I Dag
har den amerikanske Hær Forret til alt, hvad
den har Brug for, og alle andre maa vente, til
Hærens Fordringer er opfyldt.
Under Overgangen til de nye Forhold har
det vist sig, at mange Varer, som vi i Tidens
Løb er blevet vant til her i Grønland, ikke kan
skaffes i Amerika eller Canada, men paa den
anden Side er der ogsaa kommet Varer til Grøn-
land, som vi ikke før har kendt heroppe.
Der udfoldes, saavel fra Administrationens,
som fra Grønlands Delegationens Side de størst
mulige Bestræbelser for at skaffe saa gode Varer
som muligt til Grønland — vel at mærke gode
Varer til en overkommelig Pris.
Vore Skibe har været holdt i Fart paa U.
S. A. hele Aaret rundt. Desværre har vi for kort
Tid siden været ude for det Uheld at miste vort
gode Skib »Gertrud Rask«.
Det er i Aar Administrationens Plan at lade
de store fragtede Skibe besejle henholdsvis Suk-
kertoppen for Sydgrønlands og Egedesminde for
Nordgrønlands Vedkommende. Disse to Kolo-
nier, hvor der er bygget store Pakskure, der
hvert Sted kan rumme ca. 1200 Tons Varer, vil
blive Stabelpladser, hvorfra Varerne senere for-
deles til de øvrige Vestkystkolonier ved Hjælp af
de i Grønland stationerede 10 Motorskonnerter.
En Undtagelse danner dog Julianehaab, der saa
vidt muligt vil blive besejlet direkte.
Hvorledes Østkysten vil blive besejlet, er
endnu ikke planlagt, men Thule vil i Aar blive
besejlet af »Py 11a« i Lighed med sidste Aar. Det
er endvidere muligt, vi nødsages til ogsaa at
sende »Sigrid« derop.
Forhaabentlig kommer der rigeligt med Salt
til Fiskerierne i Aar. Allerede i Slutningen af
April kan der til Sukkertoppen og Godthaab ven-
tes et Skib med ca. 2000 Tons Salt. Af denne
Forsyning vil Holsteinsborg og Frederikshaab
Fiskerier ogsaa modtage et Parti. Endnu en
Saltlast kan ventes i Maj Maaned, og denne gaar
til Julianehaab og Egedesminde; fra denne sid-
ste Koloni vil der blive sendt Skonnerter rundt
i Diskobugten og til Umanak med Saltfaster.
Ogsaa Holsteinsborg vil faa et større Parti derfra.
Efter de Meddelelser Administrationen har
faaet, er Saltet, der i Aar udsendes i Sække, al-
lerede indkøbt, ligesom Skibsrum er sikret for
den første Lasts Vedkommende.
Hvis Torsken derfor i Aar vil vise sig i lige
saa store Mængder, som den er forekommet de
sidste to Aar, vil der være Grund til at tro, at
vi kan overstige sidste Aars Indhandlingsresultat
betydeligt, og dette var dog paa over 5 Million-
er Kilo.
Salget af de grønlandske Produkter.
Som de grønlandske Læsere ved, var det umu-
ligt for os at afsætte de store Partier Tran, der
var udbrændt i 1940, og som Efteraaret samme
Aar var samlet sammen ved Kolonien Sukker-
toppen. Ialt havde vi over 3000 Petroleums-
tønder liggende ved Aaret 1941’s Begyndelse.
Det lykkedes i Forsommeren at faa nøgle ame-
rikanske Firmaer gjort interesseret i saavel Sæl-
som Hajtran, og Følgen blev, at vi fik solgt Par-
tiet til en Pris, der lige dækkede de Udgifter, vi
havde haft paa Trannen og den Emballage, som
medgik dertil.
Vi var nu kommet ind paa Markedet i Ame-
rika, og Følgen blev da ogsaa, at de ca. 5000
Petroleumstønder Tran, der i Sommerens Løb
blev udbrændt ved de grønlandske Kolonier og
Anlæg, alle er blevet solgt straks efter Ankom-
sten til Amerika. De Priser, vi bar opnaaet paa
de sidste Partier, er mere lovende end de første,
vi fik. Særlig godt synes Aftagerne om Hajtran-
nen. Det vil glæde Læserne at vide, at de to
gamle grønlandske Erhverv; Sælfangst og Haj-
fiskeri, herefter er sikret, og at der ikke, som en
Del af Befolkningen sidste Aar frygtede, vil fin-
de nogen Indskrænkning Sted i Indhandlingen
af Spæk og Lever. Administrationen ønsker
tværtimod, at Hajfiskeriet opmuntres og forøges
alle Steder, hvor Forholdene tillader det.
Ikke alene var det Tran, der henlaa i store
Partier, men ogsaa hele 1940’s Produktion af
Saltfisk var oplagt ved Kolonierne Julianehaab,
Sukkertoppen og Egedesminde, og ved andre