Grønlandsposten - 16.03.1942, Qupperneq 4
4
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 1
Kolonier var der endda Beholdninger af Salt-
fisk fra 1930.
Den gamle Saltfisk fra 1939 nødsagedes vi til
at kassere og destruere, idet den ikke mere kun-
de garanteres egnet til Eksport. De 350 Tons,
der maatte kastes i Havet, medførte et Tab for
Administrationen paa over 100.000 Kroner.
Saltfisk af 1940 Produktion var i Efteraaret
1940 solgt til et engelsk Firma, og vi ventede
paa, at Fisken skulde blive afhentet. Men det
lykkedes ikke Køberen at skaffe Skib. Hen paa
Forsommeren 1941 var Situationen kritisk, idet
Fisken stadig ikke blev afhentet, og vi forudsaa,
at Fiskeriet eventuelt maatte indskrænkes den
kommende Sommer, idet den solgte Fisk optog
al disponibel Pakhusplads ved de omtalte Kolo-
nier. En Del af Fisken kunde forudses at blive
daarlig og ved yderligere Henliggen paaføre det
grønlandske Samfund et saa stort økonomisk
Tab, at der skulde mange Aars Fiskeri til at
genoprette et saadant Tab.
Administrationen besluttede derfor at ophæ-
ve . Salget, og der indlededes Underhandlinger
med et portugisisk Firma, hvilket resulterede i,
at Saltfisken købtes af Firmaet og blev afhentet
i September Maaned. Desværre var der paa
dette Tidspunkt ødelagt et Par Hundrede Tons,
der maatte frasorteres, før Partiet blev udskibet.
Den for Fisken opnaaede Pris var efter
Omstændighederne tilfredsstillende. 1941’s Fi-
skeproduktion, der andrager ca. 2700 Tons, er
delvis solgt til samme Firma. Fil Del af Fisken
blev sendt til Portugal via New York, og noget
medtog samme Skib, som afhentede 1940 Fi-
sken. Hovedparten, nemlig 1850 Tons, henligger
endnu her i Landet, men vil blive afhentet af
det Skib, der fra Portugal bringer Salt herop,
hvilket — som 'før meddelt — vil blive i Slut-
ningen af April Maaned.
Det er glædeligt for Grønland, at vi har faaet
afsat vor Saltfisk. Fiskeriet i den kommende
Sæson er dermed sikret, og den grønlandske Fi-
sker, der har været ængstelig for, at dette lians
Hovederhverv skulde ophøre, kan i denne Hen-
seende roligt se det kommende Aar i Møde.
De grønlandske Ræveskind indbragte ikke
det Beløb, som vi havde regnet med, men Re-
sultatet blev dog nogenlunde hæderligt.
Med Hensyn til Hajskind og Havkatteskind
saa bar begge disse Skindsorter hidtil vist sig
usælgelige. Der synes dog at være en svag
Ghance, for at vi kan komme til at afsætte Haj-
skind, idet en Fabrik har anmodet om og faaet
tilsendt Prøver af disse Skind. Hidtil har vi
heller ikke faaet afsat de mange Hvalroshnder,
der nu ligger her i Landet, men ogsaa for disse
synes der at være en Chance, idet Forhandlin-
ger er i Gang om Salg til England.
Desværre er Afsætningsmulighederne for
Hellefisk ganske ringe i Amerika; af de 1000
Tønder, der er oversendt, er kun solgt ca. 200
Tønder og det til Priser, der daarligt dækker
Fremstillings- og Fragtomkostningerne. Forhaa-
bentlig bliver der et bedre Marked for denne
dejlige Fisk; bliver der ikke det, ser vi ingen an-
den Udvej for Jakobshavns flittige Fiskerbefolk-
ning end, at de søger over til Hajfiskeri og
Torskefiskeri. Heldigvis er der Mulighed for et
godt Hajfiskeri ved Jakobshavn, og Torskemæng-
den har ogsaa de senere Aar tiltaget i Farvandet
omkring denne Koloni. Af Vinterfiskeriets Hel-
lefiskeudbytte fremstilles der som bekendt de
dejligste Ræklinger, og saavel ved Jakobshavn
som vel Claushavn er der givet Bevillinger til
Opførelse af store Tørreanlæg, saaledes at den-
ne sunde og vitaminrige Spise kan fabrikeres og
udsendes til samtlige Kolonier og Udsteder i den
kommende Sommer. Tørreriet ved Claushavn
kommer dog først rigtig i Gang til næste Vinter.
Faareavlsproduklerne fra 1940 blev afsat dels
til Island og dels til det amerikanske Marked.
1941’s Produktion henligger endnu delvis ved
Julianehaab, men de ca. 600 Tønder Lamme-
kød, der henligger der, forventer vi ikke vil væ-
re saa vanskelige at faa afsat.
Administrationen undersøger for Tiden Mu-
ligheden for Indkøb af en Kartemaskine, der
kan behandle den grønlandske Uld, idet vi har
Opmauksomheden henledt paa del urimelige i,
at vi indfører udenlandsk Uldgarn til meget
høje Priser, medens de Priser, vi opnaar for den
gode grønlandske Uld, ikke staar i passende
Forhold hertil.
Det er endnu ikke lykkedes at finde Afsæt-
ning for de ca. 30.000 Sælskind, vi har liggende
i Behold heroppe. Det samme er Tilfældet med
de sidste Sommer nedsaltede Laks og de siden
Efteraaret 1939 indhandlede Fuglefjer og Eder-