Grønlandsposten - 16.03.1942, Side 9

Nr. 1
GRØNLANDSPOSTEN
9
til fodgængere, der er blevet kvæstet, navnlig
blandt ældre mennesker. Til at begynde med
havde vi lov til at bruge lommelygter med hvid
pære, men saa misbrugtes disse, og saa kom der
forbud, saa nu skal vi have mørkeblaa pære
deri, og de er ikke til saa megen gavn, selv om
de naturligvis er bedre end slet ingenting. Det
er forøvrigt næsten som at sejle tilsøs, naar man
en mørk aften færdes paa en af. hovedgaderne.
Man ser røde, grønne og hvide lanterner, som
om de var skibe i natten. Sporvognene fører
jo en blaagrøn lanterne foran, og det er det
eneste, der kan ses af sporvognen, naar den
kommer kørende. Bilerne har skarpe, røde bag-
lanterner og kun en smal sprække foran i lyg-
terne. Alle butiksvinduer er fuldkommen blæn-
dede, og der er »sluser« bag dørene, saa man skal
gennem to døre for at komme ind i butikken,
det vil sige, man skal have lukket den første
dør bag sig i et lille snævert rum, før man kan
lukke den sidste dør op ind til butikken, hvor
der saa til gengæld er fuldt oplyst, men
begge døre er helt sorte, saa der ikke siver lys
ud. Naar man kommer hjem til sig selv, maa
man staa og famle med fingrene for at finde
nøglehullet, og inde paa trappen er alle pærer
malet sorte med et lille hul i bunden saa stort
som en enøre, og det er alt det lys, man har til
raadighed til at se at finde op ad trappen.
Men nu er vi saa langt henne paa foraaret,
at vi først begynder at mørkelægge klokken 19,30
og kan rulle gardinerne op igen klokken 7,30
om morgenen, saa det betyder en del. Det vær-
ste er om aftenen, naar man kommer sent hjem
og ikke har faaet mørkelagt, inden man tog af
sted, for saa famler man sig rundt i stuerne for
at komme hen til vinduerne og faa rullet de sorte
gardiner ned og saa atter tilbage til lyskontak-
ten. Og hvis man gerne vil ligge og læse lidt i
sengen, inden man falder i søvn, kan man ikke
rulle op, og saa faar man ikke frisk luft ind i
stuerne, da man ikke kan have aabne vinduer,
samtidig med at de er mørkelagte, men men-
nesket er taalmodigt, saa man kan vænne sig til
alting, og trods alt, er det gaaet temmelig godt
sidste vinter, og nu begynder foraaret gudske-
lov, og vi kan se hen til en sommer med sol
og varme og ingen mørkelægning, der vil bety-
de noget.
Vi har haft en fredelig vinter, der har ikke
været luftalarm en eneste Gang siden i septem-
ber, eller var det endda i august? Nej, det er
gaaet langt over forventning godt, ikke en ene-
ste gang være blevet jaget op om natten for at
skulle i kælderen, saa saadan set kan vi prise
os lykkelige.
Men vi har vel ogsaa den haardeste tid til-
bage, for baabet om fred bliver ringere for bver
dag, der gaar. Det er i det mindste svært at se
nogen lysning nogen steder. Men naturligvis,
miraklernes tid er vel endnu ikke forbi, saa
maaske vaagner vi op en skønne morgen og
hører, at det hele er slut. Dog, hvordan det
gaar eller ikke gaar, saa bliver man efterhaan-
den klar over allevegne, at det ikke bliver de
samme tider, som før 9. april, der vender til-
bage. Et er sikkert, al vi bliver fattigere alle-
sammen, vi er allerede godt paa vej dertil nu.
Jeg kan ikke klare mig for den løn, jeg faar og
maa spæde til af opsparede midler, men det kan
jo ikke gaa i det lange løb, og saa er forholdet
endda det, at for mit vedkommende er det mu-
ligt at spæde til, men hvormange mennesker er
der ikke, som ikke har andet, og som er nød-
saget til at klare sig med den løn, de faar, og
det kan jo kun gøres paa den ene maade, at
livsfornødenhederne og kravet til livet forringes.
(fortsætles.)
Rad i oa ni se 11, l:o red ragsa d na Iget og
Grønlandsposten.
Den 22. december 1941 drøftedes paa et
møde i Godthaab de første planer om oprettelse
af en udvidet grønlandsk radiofonitjeneste, der
i første række skulde udsende en daglig radio-
avis paa dansk og grønlandsk og regelmæssige
foredrag, disse fortrinsvis paa grønlandsk.
Mødet var foranlediget af landsfoged Brun,
og dets øvrige deltagere var provst Bugge, semi-
narieforstander Fuglsang-Damgaard, redaktør
Lynge, telegrafbestyrer Wodschow og magister
Vibe.
Efter stedfunden drøftelse opfordredes ma-
gister Vibe og redaktør Lynge til at redigere og
udsende henholdsvis den danske og den grøn-