Grønlandsposten - 01.05.1942, Blaðsíða 10
46
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 4
ter eller folkelivsbilleder, men dem er der des-
værre for faa af efter min opfattelse, der imid-
lertid ikke deles af ret mange. Bogen blev ud-
solgt i første oplag, og andet oplag er nu under
forberedelse. Den koster 12 kr., men den kan
faas af medlemmer af Grønlandsk Selskab for 8 kr.
København (len 18. marls 1941.
Lad mig ogsaa fortælle lidt om filmsspørgs-
maalet herjemme. Da vi er afskaaret fra at faa
forsyninger direkte fra U S A, ser vi ingen nye
amerikanske film i vore teatre, og det er kede-
ligt nok, fordi ingen er som amerikanerne i
stand til at lave underholdende film. Dermed
er naturligvis ikke sagt, at der overhovedet ikke
er andre, der kan lave gode film, men for tiden
er vi udelukkende henvist til skandinaviske og
tyske film, hvor det drejer sig om nye optagel-
ser. Selv om tyskerne udmærket godt kan lave
gode film, vi har jo ikke saa sjældent set virke-
ligt gode tyske film, saa er der det kedelige ved
de fleste af dem, at de skal virke opdragende
paa publikum, saa der altid er en moral at spo-
re, og det gider folk ikke være'udsat for. Hvis
en tysk film derfor virkeligt skal trække publi-
kum, skal den rent kunstnerisk set være hævet
i et meget højt plan eller kun være rent under-
holdende og ikke have nogen moralsk pointe,
men af denne slags film har vi ikke haft saa
mange som ønskeligt. Da markedet imidlertid
er sløjt, bliver der til stadighed opført nye tyske
film paa mange biografteatre, men saafremt dis-
se film ikke paa forhaand faar en virkelig god
kritik i aviserne, staar biografteatrene tomme,
og filmene bliver taget af plakaterne ganske om-
gaaende. Til gengæld bliver saa alle de gamle
film, som har gaaet her i landet de sidste 5—6
aar, genopført, især de amerikanske, og paa
denne maade har vi været saa heldige at faa set
de fleste af de film, som vi gennem de sidste 5
aar har siddet oppe i Grønland og læst om og
gerne villet se, saa vi paa en maade nyder godt
af denne mangel paa film. løvrigt synes man
at kunne spore en vis tendens til, at folk boy-
kotter tyske film, for som tiderne er, forekom-
mer det ikke saa sjældent, at folk gaar af vejen
for alt, hvad der er tysk, og det er der i grund-
en ikke noget at sige til. (I tilknytning til oven-
staaende kan vi oplyse, at amerikanske film nu
er forbudt i Danmark, (red.))
København den 21. marts 1941.
Regnvejr, 4 graders varme, kraftig vesten-
blæst. Det er næsten som begyndelsen til en
radioavis, ikke? Ja, det er en skam, De ikke
længere faar danske radioaviser optelegraferet til
Grønland. Hvor maa De savne alle underret-
ninger herhjemmefra.
Jeg maa vist hellere se at faa afsendt dette
brev snarest muligt, da jeg synes, del trækker
op til forhold, som muligvis vil medføre, at
postforbindelsen med Grønland bliver afbrudt
totalt. Det er naturligvis kun formodninger, fol-
ingen aner jo nogetsomhelst om, hvad der fore-
gaar bag kulisserne, men for en lægmand ser det
ud til, at Amerika vil træde ind i krigen i nær
fremtid, og saa lukkes formodentligt postvejen
via Portugal, og saa er der kun vejen gennem
Sibirien tilbage, selv om denne ogsaa maa be-
frygtes at blive lukket. Rygterne svirrer. Halv-
delen af, hvad folk taler om herhjemme er ryg-
ter, og det er ikke underligt, for man faar jo
aldrig at vide, hvad det trækker op til paa no-
get felt. Først naar tingene er fakta, bliver de
offentligt omtalt i aviserne. Det kan ikke nægtes,
at mange er meget ængstelige for fremtiden, baa-
de med rette og med urette. Det man i den se-
nere tid er begyndt at ængstes for herhjemme er,
at det skal blusse op igen i Finland, og at Sve-
rig saa vil træde aktivt til, og sker dette, saa
tvivler man om, at Tyskland vil bolde sig uden-
for, men vil yde sin hjælp, der sikkert i saa fald
vil blive af virkelig aktiv karakter. Tænk saa hvil-
ken situation, der da vil opstaa i Skandinavien:
Norge nedkæmpet af Tyskland og som følge der-
af ikke særlig venligt stemt overfor dette land
og Sverig som aktiv deltager i krigen med Tysk-
land som venlig medhjælper. Vi maa haabe,
at der intet sker, og at Rusland paa forhaand
er klar over situationen, saadan som almindeli-
ge mennesker formoder, den vil udvikle sig, saa
det lader Finland i fred. Men sker det, at Rus-
land kommer i krig med Tyskland, samtidigt
med at Amerika er traadt ind paa Englands si-
de, saa er denne sidste mulighed for post til
Grønland lukket, og saa vil der intet mere kun-
ne høres herhjemmefra, og vi vil heller ikke kun-
ne høre fra Grønland. — Naa, dette brev skulde
jo ikke indeholde noget om krigsbegivenheder-