Grønlandsposten - 01.05.1942, Blaðsíða 3

Grønlandsposten - 01.05.1942, Blaðsíða 3
 Nr. 4 GRØNLANDSPOSTEN 39 ler troen paa den enkelte. Vi ved, de derhjem- me kæmper en sejg kamp og vil holde hovedet rejst gennem alt, hvad der maatte komme, og selv om vi ikke kender forudsætningerne for og ofte vanskeligt forstaar det, som sker derhjem- me, saa har vi dog tillid til, at de skridt, der tages af det danske folk og den enkelte, er de eneste mulige og rigtige i hvert givet tilfælde. Vi haaher, at de ogsaa har tillid til os, selv om de maa følge vort arhejde og virke lige saa passivt, som vi maa følge deres. Men naar vi engang igen kan fortælle hinanden, hvad vi hver især har udrettet, lad saa dette hlad være et vidnesbyrd for dem derhjemme om, at vort liv og vore kræfter her i Grønland ikke har lig- get stille, men at vi har staaet samlet om at fø- re vor danske arv videre i en tid, hvor vi var overladt os selv. Christian Vibe. Danmark-Sangen. (»Politiken« 11. August 1940.) idet? Er Arven lagt øde JEG har sortnende Hede og hvidnende Sande L/R nu a^ hlevet and i Vest og i Nord, JLi og Rigdommen endt? og mod Øst og mod Syd har jeg grønklædte Strande I er nu kastet ud i et haardere Møde, om 0 og om Fjord. I de vidthredte Agre bag Skovenes Rande staar Kornet og gror. Jeg har nok til jer alle, i Marker og Vande, min Rigdom er stor, Det er Danmark, din Moder, der taler, og lyt til mit Ord! Dl har Hjemret i Riget saa længe tilbage, som Landet bestod. Du fik Lov til at leve beskærmede Dage i Tider af Rlod, og i Frihed, i Retfærd og Fred uden Mage har Stammen sin Rod. Men at værne din Arv og at dø uden Klage du ogsaa forstod. Det er Danmark, din Moder, der taler, saa lyt ved min Fod! end før I har kendt. Blev I slappe og sløve, er Mændene døde, blev Slægten forvænt? Skal for Kiv og Splidagtighed Skvgten nu bøde, har Rladet sig vendt? Det er Danmark, din Moder, der taler, har Ordet dig brændt? MEN jeg tror, at en stærkere Vilje vil stige af Trængslernes Aar, al jert Nag og jer smaalige Tvedragt skal vige for ædlere Kaar. I skal bygge et Værn i jert fædrene Rige, saa Folket bestaar, saa det kender sin Arv, og om nogen vil svige, forkastet han staar. Det er Danmark, din Moder, der taler, saa værn om min Gaard! FOR I elsker min Skov, mine Agre de brede, fra Nord og til Syd, og I elsker min Strand og min mørkladne Hede, og Vandenes Lyd. Kun her har I hjemme, kan synge og bede i Smerte og Pryd. Dette ældgamle Land skal I styrke og frede, blandt Lande en Pryd. Det er Danmark, din Moder, der taler, saa hor mig og lyd! SØREN HALLAR.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.