Grønlandsposten - 01.05.1942, Blaðsíða 2

Grønlandsposten - 01.05.1942, Blaðsíða 2
38 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 4 mod det rigtige, og det kan dette lille blad blive — skulde helst allerede være det. Det er blevet sagt baade i nord og syd, at man ikke havde interesse i et blad, der stod under censur. »Grønlandsposten« er ikke un- derkastet nogen form for censur udover den, som enhver ansvarlig redaktør maa udøve for at holde et blad indenfor de rammer, dets for- maal kræver, og som gør det juridisk uangribe- ligt. Men da redaktoren rent erfaringsmæssigt paa ingen maade kan være i stand til at bedøm- me alle de emner, der maatte fremkomme, tur- de det vel anses for rimeligt, at man raadførte sig med de paagældende autoriteter, før emner, der maatte rumme tvivlssporgsmaal, kommer frem i bladet. Det er tidligere i bladet blevet sagt, at »Grønlandsposten« gerne skulde skabe lidt mere kontakt mellem de danske og være et samlings- organ for udveksling af meninger og tanker. Men lad det betones straks, at bladet er og skal være upolitisk. Med hensyn til den omkring os rasende verdenskrig kan vi, hvis den vil blive be- rørt i bladet, kun holde os refererende; thi en- hver diskussion herom vil lettere bidragt' til splittelse end samling, og vort lille samfund har ikke raad til splittelse, isaM- da vi alligevel aldrig kan være andet end inaktive i det store opgør, der foregaar omkring os, selv om vort eget land saa skæbnesvangert er draget ind deri. Grøn- land har engang valgt sin kurs, maaske mere eller mindre frivilligt, men som loyale borgere er det for os en selvfølge, at vi indordner os derunder i tillid til vore ledere -- vi vil staa stærkere derved, baade udadtil og indadtil — og især efler krigen, ligegyldigt hvordan den maat- te ende. Men der er andre vigtige ting, som det kun vil gavne at tage op til overvejelse og drøftelse, og i et saa snævert samfund som vort, kan det med rette siges, at vi simpelthen har pligt til at lade erfaringer, viden og indtryk gaa videre til vore medmennesker, og det vil kun gavne en sag, om ogsaa andres meninger derom fik lej- lighed til at komme til orde. »Grønlandsposten« giver alle denne lejlighed. Bladet vil derigen- nem ogsaa tjene et større førmaal: vi vil faa lejlighed til at prøve paa at sætte os ind i hin- andens meninger og tankegang og derved ogsaa komme til at forstaa hinanden bedre i nord og syd og øst: det har tit været sparsomt med den- ne forstaaelse i Grønland. Paa mine rejser sidste sommer, hvor jeg fik lejlighed til at besøge det meste af Grønland fra Thule til Julianehaab, blev der overalt vist mig en enestaaende ga^stfrihed langs hele kysten, selv hvor huset i forvejen var fuldt optaget af tilrejsende. Grønland er velkendt for denne gæstfrihed — mange tager den imidlertid for en selvfølgelighed, og ikke alle tamker paa, hvad det i virkeligheden koster husmoderen af tid, ulejlighed og paa mange andre maader at yde den. Men den, der efter en lang rejse paa ske- de, i motorbaad eller paa skonnert kommer til koloni eller udsted og forfrossen og sulten længe iforvejen glæder sig til husly og varme i gode menneskers selskab, han vil ogsaa forstaa at værdsatte den gæstfrihed, der modtages, og som man altid ved findes, hvor man kommer hen — selv om det ofte er svært at give det ret- te udtryk derfor. For en enestaaende og smuk modtagelse i alle hjem i Grønland, hvor jeg har været gæst baade under denne og tidligere rejser, vil jeg gerne her bringe mine værter den hjerteligste tak. Og som nærværende blads redaktør, vil jeg gerne takke alle for den interesse, hvormed man har imødeset bladets tilblivelse, og for den velvilje, man allerede paa forhaand har vist det og forhaabentligt ogsaa vil vise det i fremtiden. Jeg tror, vi er enige i haabet om, at det maa blive til gavn og glæde for os alle i Grønland. I to aar har forbindelsen med Danmark været afbrudt, om ikke helt, saa dog saa meget, at vi i al den tid har maattet være passive tilskuere til hele udviklingen og til alt, hvad der maatte ramme vore kære og vore interesser derhjemme — oftest ikke engang tilskuere. Yi ved, det er en haard tid for vort land og vort folk, og at gammelt forsvinder, og nyt bliver til derhjemme, men netop dette er det, der gør vor lod saa tung, at vi saa ganske er udenfor skæbnefælles- skabet med dem, der staar os nærmest: paa al- le andre omraader har vi det saa godt som no- gensinde. Men hvad der end er sket eller endnu vil ske derhjemme af ondt eller godt, intet vil dog faa os til at tabe troen paa det danske folk, el-

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.