Grønlandsposten - 01.05.1942, Blaðsíða 5

Grønlandsposten - 01.05.1942, Blaðsíða 5
Nr. 4 GRØNLANDSPOSTEN 41 Anmeldelse. Karl Heilmann: Fangeren Samo og hans Bopladsfæller. Den faatallige grønlandske Skønlitteratur har faaet en Tilvækst i Aar, idet Pastor Karl Heil- manns Roman med den ovenstaaende Titel er udkommet, udgivet af Sydgrønlands Landskasse. Forfatteren har tilegnet den nordgrønlandske Fangerstand sin Debutroman. Bogens Milieu er snævert, idet det er be- grænset til et lille, ensomtbeliggende Udsted med dets Beboere og disses Liv Yinter og Sommer i Livets allehaande Tilskikkelser. Stedet er nord- grønlandsk, men Livet, saadan som det er skild- ret, er ægte eskimoisk-grønlandsk. Vi møder de »sædvanlige« Mennesker: Ud- stedsbestyreren og Kateketen (hvis indbyrdes Venskab er betegnet som noget ret ualmindeligt), Fangere, stoute og erfarne, de yngre, fremad- stræbende og derfor mere aggressive, og ende- lig de mindre heldige. Typerne findes der og- saa: Den alderdomsunderstøttelsesnydende, hu- mørfyldte Alut, som benytter hver Lejlighed til at divertere med gamle Minder, den fornuftige Kommuneraadsmand Måkorse, Spasmageren Ijå- nak, det sorte Faar Atiit, den tykke Jordemoder, som har hjulpet alle under 25 Aar til at se Ver- dens Lys, og endelig den unge Samo, Udstedets førende Fanger, Stedets Foregangsmand. Vi har Tilbøjelighed til at betragte Livet uden for Kolonierne som en stor Kedsommelig- hed, der ikke er til at udholde; det er det langt- fra for dem, der selv bor paa en Boplads. Livet er jo egentlig rigt, da det er selve Arbejdet, der er Drivkraften. Mændene er paa Fangst fra tid- lig Morgen til langt hen paa Eftermiddagen; ef- ter Dagens Hovedmaaltid gaar de ud for at for- tælle Oplevelser fra i Dag. Saa skal Fangstred- skaberne efterses, saa tidlig i Seng for at kunne vaagne op tidlig næste Morgen. Kvinderne har en lang, anstrengende Arbejdsdag, de keder sig ikke saa meget som de moderne Kvinder. I daarligl Vejr sysler man med forskelligt Arbejde og har mere Lejlighed til at betro hinanden sine Tanker og tale indbyrdes om de stedlige Pro- blemer. Det skiftende Vejr under alle Aarstider giver i sig selv en Afveksling; forskellig Mad faar man efter de forskellige Aarstider; En Dag fanges der Bemmesad, en anden Dag Netsider, igen en anden Dag en Bjørn og saa videre i den Dur; alt betyder Afveksling. Det minder mig om en Historie om en ældre dansk Udstedsbestyrer, der efter langt Ophold i Grønland var paa Permission i Danmark; han kedede sig guds- jammerligt i København, da der aldrig skete noget. Men i Grønland, paa hans Udsted, sker der noget hver Dag: Fn Dag fik Jens en Sæl, najste Dag Tobias 5 Kderfugle o. s. v. Som større Begivenheder skildres Skonner- tens Ankomst, paa hvilken Dag alle arbejder som lejede, selv gamle Alut er Dørvogter ved Pakhuset med den Opgave at jage Hundene væk, Filmsekspeditionens Besøg, der er saa usædvan- ligt, at det giver Fortællestof til hele Vinteren. Den religiøstprægede Højtidelighed ved Præstens Besøg skildres ogsaa som Fadlestræk for de en- somtbeliggende Udsteder og Bopladser. Livet er dog ikke Solskin alene. Der kom- mer haard Tid med daarligt Vejr og Misfangst, saa særligt de, der har været for optimistiske med Hensyn til Vinteren, maa sulte, Hundene ikke mindst. I saadanne Tider har Udstedsbe- styreren ikke nogen misundelsesværdig Stilling. Grundtonen i Bogen er Skildringen af Fan- gernes Syn paa Fredningsbestemmelser, hvilket giver Bogen Karakter af en Tendensroman. Nu er praktisk talt alle Fangstdyr (med Undtagelse af Sæler) underkastel Fredningsbestemmelser, og for en ung, fangstbegejstret og ihærdig Fan- ger som Samo kan disse virke som en Hindring for Fangerens frie Liv, som alle »rigtige« Fan- gere regner for deres kosteligste Fje. De addre Fangeres satte Natur og medfødte Autoritetstro kan til Tider finde paa en aeceptabel Forklaring paa Bestemmelsernes Nødvendighed; men Bo- gens Forfatter har Bet, naar han betragter Fred- ningsbestemmelser som et stadigt Problem for Fangerne, særligt paa de mindre Steder. Saadan er Livet paa et afsidesliggende Ud- sted, hvor det lille Samfund endnu er uberørt af Civilisationens Omvæltning. Det er et lykke- ligt Samfund, hvor alle deler hinandens mate- rielle Goder, Lykke som Ulykke, og hvor den skadelige, overdrevne Ølnydelse ikke finder Sted. Det er desværre ikke det egentlige Billede af vor Tids Grønland.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.