Grønlandsposten - 16.05.1942, Qupperneq 11

Nr. 5
GRØNLANDSPOSTÉN
59
hvad det betyder, oplyser han ikke; og saadan
set, vedkommer det jo ogsaa kun grønlænderne!
Hernede ved vi jo nok, hvem og hvad Gitz
Johansen er, og hans træsnit vilde iøvrigt være
tilstrækkelige til at vise det. Hans besøg paa
Grøuland har gjort ham fortrolig med det. Han
gengiver de unge eskimopiger, fangstmanden,
troldmanden med sin tromme, kajakmanden,
sælen, den grønlandske slædehund og moskus-
oksen, alt i den for ham ejendommelige manér
— i store hvide og sorte flader eller med svær
kontur, enten den dannes af den sorte farve el-
ler af det hvide papir. Der er undertiden noget
af skyggebilledets virkning deri, det gælder f. eks.
grønlænderhunden; for eskimopigernes ynde har
han særlig haandelag og hjerte; og moskusoksen
er hans primitiveste form — omtrent som en
med sort farve udfyldt helleristning af det tun-
ge tilgroede dyr.
Han digter om det i versene:
Under polens skygger
bejler moskusoksen
som en vandrende sten
paa fjeldets øde slette.
Det ligner godt nok baade moskusoksen og
Gitz Johansens træsnit af den.
Uddrag af brev fra kolonibestyrer Ras-
mussen.
(fortsat)
Vi oplever adskillige spøgefulde ting nu om
stunder. En af de mest omtalte i dette foraar
har været en større kaffesag, hvor firmaet Lin-
net paa Vestervoldgade er anklaget for at have
skjult ca. 40 tons katfe, der ikke er blevet opgi-
vet til myndighederne ved den almindelige kaffe-
tælling, inden rationeringen traadte i kraft. Par-
tiet blev beslaglagt, og manden fik en kæmpe-
bøde foruden erstatningspligt for alt, hvad der
var solgt uden mærker. Det hele bliver vel en
regning paa godt 150.000 kroner, saa det bliver
ikke nogen billig spøg for indehaveren, men han
mistede dog ikke sine borgerlige rettigheder og
kan føre forretningen videre. I denne forbindelse
blev det oplyst, at politiet havde været en af
hans”store kunder blandt dem, der købte uden
mærker, jo det blev endda oplyst, at visse poli-
tibetjente havde hentet kaffe uden mærker i sel-
ve udrykningsbilen, hvorfra denne af folkeviddet
omgaaende blev omdøbt fra »salatfadet« til »kaf-
femøllen«, eller rettere fra »skovvognen« til »kaf-
femøllen«.
(Hele næste afsnit, ca 12 linier, er strøget af
censuren (red.).)
Brændselssituationen har jeg flere gange
nævnt, men det ser nu ud til, at vi klarer vin-
teren igennem uden yderligere indskrænkinger,
og det er godt det samme. Der var tale om
muligheden af at lukke for gassen overalt i landet
hvis vi ikke fik de kul, vi skulde bruge til gas-
produktionen, og i denne anledning var der paa
rigsdagen forslag fremme om almindelig folke-
bespisning ved offentlige køkkener, som hele be-
folkningen saa skulde henvises til, hvis kulfor-
syningen ophørte. Godt at vi i det mindste i
vinter slap for denne ordning, for det vilde jo
ikke have været helt rart at skulle stille paa et
folkekøkken for at faa et maaltid varm mad.
Noget valg imellem retter vilde der jo ikke bli-
ve tale om. Menuen vilde være blevet paa en
forret og en efterret og dermed basta, og tilsyne-
ladende var den blevet fastsat ens for alle landets
kommuner, dikteret af et centralernæringskon-
tor. Iøvrigt er det netop nu blevet bekendtgjort,
at det saakaldte kolde bord er blevet forbudt paa
alle restauranter, og der maa ikke paa noget spi-
sested serveres mere end tre retter mad foruden
dessert som absolut maksimum ved alle større
festligheder. Naa, det klarer man sig vel ogsaa
med, men samtidigt er der udstedt forbud mod
at servere varm mad mellem kl. 11 aften og 11
morgen med undtagelse af de sædvanlige mor-
genretter, som grød, æg o. 1., der spises til frokost.
Et enkelt lyspunkt i tilværelsen for mange
mennesker er det dog, at »Bakken« nu har faa-
et tilladelse til at holde aaben til efter mørkets
frembrud, mod at alt mørkelægges derude i som-
mer. Sidste sommer skulde alle slags fornøjel-
ser afsluttes ved mørkelægningstidens indtræden,
og det var bakkefolkene meget kede af, da de-
res indtægter derved blev stærkt beskaaret.
I Frederikshavn har man faaet opsat nogle
store vindmotorer til frembringelse af elektrici-
tet, da det ikke har været mulig at opretholde
lysforsyningen. En trediedel af lysforsyningen
tilvejebringes ved hjælp af jordgas fra under-