Grønlandsposten - 16.09.1942, Síða 7

Nr. 13
GRØNLANDSPOSTEN
151
gaar i Morgen — med Angivelse af Bestemmel-
sessted — saa andre havde rimelig Tid til at
skrive eventuelle Breve. Intet er naturligvis sik-
kert her i Landet, men skulde saa den paatænk-
te Rejse blive udsat, ja — saa var Ulykken min-
dre, end om Baaden sejlede uden Brevet.
Det burde være gaaet op for enhver, at en
Institutions Motorbaad er intet Privatforetagende.
Der er ingen Mening i, at man skal være nødt
til at snuse sig til eller tilfældigt høre om muli-
ge Postlejligheder.
G. Matbiassen.
Brev fra Landsfoged Brun til
et Landsraadsmedlem.
Godthaab, den 10. September 1942.
Kære Hr. Landsraadsmedlem.
Under en Samtale, vi havde i Sommer, ud-
trykte De overfor mig Bekymring i Anledning
af, at en Artikel i »Nordlyset« havde givet Dem
det Indtryk, at Minister Kauffmann i Washing-
ton i Kraft af sine amerikanske Forbindelser
skulde have tiltvunget sig en Slags Overordnel-
sesforhold i Relation til Grønlands Styrelse, og
De bebudede en Forespørgsel herom ved det
kommende Landsraadsmøde.
Det gør mig ondt, at den Slags Misforstaa-
elser kan opstaa, og jeg er sikker paa, at ogsaa
Minister Kauffmann er en Modstander af og be-
klager den Slags — for at bruge et mildt Ud-
tryk — unøjagtig Journalistik, som har givet An-
ledning til denne Misforstaaelse. Desværre maa
det erkendes, at »Nordlyset« ogsaa ved tidligere
Lejlighed ved en lignende forkert Fremstilling
af grønlandske Forhold har skadet os i vort Ar-
bejde, men den Slags kan jo nu engang ikke
undgaas, naar Folk skal skrive om, hvad de
ikke har Forstand paa eller Kendskab til.
Med Hensyn til Grønlands Styrelse er For-
holdet ganske klart og ligetil: Den Lov, som
gjaldt for Grønland før 9. April 1940 gælder sta-
dig, og ifølge denne Lov er det Landsfogedernes
Pligt at udøve den danske Regerings Myndighed
heroppe, saalænge den danske Regering er for-
hindret. Ingen har nogensinde betvivlet dette,
ejheller Hr. Kauffmann, som iøvrigt udtrykkelig
har anerkendt dette Forhold.
Minister Kauffmann staar i Amerika i gan-
ske den samme Stilling, som Landsfogederne i
Grønland: Det paahviler ham der at fortsætte
sit Arbejde som den, der overfor den ameri-
kanske Regering repræsenterer den danske Stats
Interesser i Forholdet til Amerika, og han maa
— ligesom Landsfogederne i Grønland — udføre
dette Arbejde paa eget Ansvar, fordi den danske
Regering er ude af Stand til med retsgyldig
Virkning at meddele ham Direktiver. Hans Op-
gave kan derfor — ganske som Landsfogedernes
— kun løses paa een Maade, nemlig ved stadig
at holde sig for Øje, hvilke Retningslinier der
har været gældende for Danmarks Politik, og
videreføre disse.
Specielt med Hensyn til de Penge, Grøn-
land tjener og anbringer i Amerika, kan det si-
ges: Den amerikanske Regering har baandlagt
alle Midler i Amerika, tilhørende den danske
Stat eller danske Institutioner eller Privatfolk.
Dette er sket i Danmarks Interesse for at for-
hindre Misbrug af disse Midler, specielt tysk
Misbrug. Den har anerkendt Minister Kauffmann
som Administrator af disse Midler, hvad der er
en ganske selvfølgelig Ting, hvis den overhovedet
ønsker, at dette Hverv skal udøves af en dansk
Myndighed. Men forøvrigt ligger der i selve det
Faktum, at den ikke har valgt at sætte en Ame-
rikaner til Hvervet, en stor Anerkendelse af
Minister Kauffmanns Arbejde, og det betyder
desuden en stor Lettelse for Grønland, idet det
selvfølgelig er lettere at forklare Minister Kauff-
mann, hvad Grønland har Brug for, end at gø-
re et amerikansk Regeringskontor det begribe-
ligt. Det er dog klart, at Minister Kauffmann
ikke i sin Egenskab af Administrator af Penge-
ne er frit stillet med Hensyn til, hvad de skal
bruges til. Øgsaa her gælder Hovedprincippet:
Dansk Lov er gældende, og dansk Politik skal
videreføres. Ifølge dansk Lov er det Landsfoge-
derne, som i den foreliggende Situation afgør,
hvad Grønland behøver, og dansk Politik er det,
at Grønlands Hjælpekilder skal anvendes til
Gavn for Grønland. Der har heller intet som
helst foreligget, som kunde tydes i Retning af,
at Minister Kauffmann ikke skulde anerkende
dette Princip. Tværtimod, vi har til Grønland
bestilt meget store Forsyninger af alle Arter i
de forløbne 2ll2 Aar, og hvis disse Forsyninger