Grønlandsposten - 01.05.1943, Side 1
GRØNLAND-DANMARK.
I tre lange, tunge aar har Danmark været
et ufrit land, besat af en fjendtlig magt og over-
ladt til sig selv, biende paa den dag, hvor de
tyske lænker igen kan rystes af og genopbyg-
ningen begynde af land og virke.
I samme tre ufredsaar bar vi heroppe væ-
ret saa lykkelige at kunne fortsætte vort arbejde,
i det store og hele uforstyrret af begivenhederne
udenfor, omend tynget af den skæbne, der er
overgaaet vort moderland, og af den uvished,
der stadigt hviler over fremtiden.
Men Danmark bar ikke glemt Grønland!
Hvad Danmark ikke mere kan gøre for Grøn-
land direkte og udadtil, det gøres med dobbelt
styrke indirekte og indadtil.
Vist aldrig før er der gjort saa meget der-
hjemme for at rodfæste Grønland i det almene
folks bevidsthed. Grønland bar altid været po-
pulær i Danmark — og det ganske naturligt,
fordi Grønland nu gennem 222 aar har været
næsten eneste tumleplads for dansk virke —
kulturelt og videnskabeligt — det eneste virke-
felt, som Danmark havde udenfor sine egne,
snævre grænser, hvor dansk virketrang og forsk-
ning frit kunde udvikle sig, blive sig bevidst og
modnes til at udfolde et overskud af kræfter og
skyde nye, stærke skud.
Grønland har herigennem gjort Danmark
større og rigere! Men det er først i de senere
aar, at det jævne, danske folk er blevet sig det-
te fuldt bevidst.
Igennem breve fra Danmark har vi hørt
om, hvorledes der i de sidste aar er holdt tal-
rige foredrag over hele landet, især af direktør
Oldendow, skrevet mange bøger om Grønland,
boldt udstillinger og givet store summer til ud-
givelse af videnskabelige arbejder og til kom-
mende, nye arbejder paa Grønland, baade kul-
turelle og videnskabelige.
Vi har hørt om, hvorledes der paa enhver
maade er sørget for de grønlændere, der er
blevet afskaaret hjemme, for at give dem videre
og bedre uddannelse, og hvorledes man fra
Grønlands Styrelses side bar vist stor opfind-
somhed og gjort alt for at sætte sig direkte i
forbindelse med alle de familier i Danmark,
der har paarørende lier i Grønland, for at give
dem oplysning om hver især heroppe, modtaget
via Sverig eller via udenlandske radioer, eller
naar der paa anden maade er opfanget noget, der
maatte have interesse. Vi skylder Grønlands Sty-
relse vor varmeste og hjerteligste tak for denne
omtanke og opmærksomhed, som vi alle heroppe,
der nu i over 16 maaneder ikke har kunnet
meddele os til dem derhjemme, tilfulde ved al
værdsætte.