Grønlandsposten - 01.07.1943, Blaðsíða 3

Nr. 13
GRØNLANDSPOSTEN
147
Kompasset rundt. Nogle halede atter i Ro og
Mag sit Spejl op og forsøgte at nyt Sted. Andre
sprang op med et Hyl, som havde de Ild i En-
den, foer et Stykke hen af Isen, tukkede et nyt
Hul, og stak Næsen næsten helt ned i Vandet
for rigtig at mærke sig Stedet, hvor den døde og
nu fundne Hvidfisk eller Narhval ligger. Det er
forbløffende, saa langt man kan se under Isen
med saadan et Spejl, men man faar en lang Næ-
se, naar man farer hen i den Retning, hvor man
i det fjerne øjner en Skygge, og finder, at Skyg-
gen allerede stikker Halen op gennem Isen og
er tøjret.
Men Spejlfangsten gav iøvrigt godt baade den
Dag og endnu mange Dage, og det var godt for de
mange, der kom fra baade Sarkak, Skansen og
Godhavn og kom forsent til den egentlige Savssat.
Naar man tænker paa Dyrenes Størrelse, er
det fantastiske Mængder, der blev hjembragt.
Alene Kutdligssat fik ca. 260 Dyr. Der er blevet
indhandlet over 26 Tons Spæk, og enkelte har
tjent helt op til 200 Kroner blot paa Spæksalget.
I Ugen efter Savssatten var Grønlænderne
igang baade Nat og Dag med at køre Læs hjem.
Næsten alle skyndte sig det mest mulige med at
faa deres Fangst ind paa Land, medens Tid var,
— og det var meget fornuftigt, thi godt en Uge
efter gik Isen i en mægtig Storm. Tilbage laa
der dengang kun nogle Skrog ude ved Hullerne,
men saa mærkeligt kan det gaa, at ca. en Uge
senere laa Fangstpladsen og drev frem og tilba-
ge udenfor Kolonien i godt en Kilometers Af-
stand fra Stranden, og ogsaa alt det sidste blev
hentet hjem med Raad og Slæde.
Man vil maaske synes, at en saadan Savssat
maa være et fælt Myrderi. At det er et Myrderi,
kommer man naturligvis ikke udenom, men en
formildende Omstændighed maa det være, at dis-
se Kødmængder var haardt tiltrængt, og at alt,
hvad der blev skudt, ogsaa blev udnyttet — bort-
set fra de anskudte Dyr, der er døde saa langt
borte, at de ikke er blevet fundet. Man kan ik-
ke andet end glæde sig over at se, hvordan de
før saa tomme Søm og Stænger nu er fyldt med
Matak og Kød ved hvert eneste Hus.
Heller ikke var Jagten skæmmet af sanseløs
Skydning, og man følte sig ikke i Fare for vild-
farne Kugler, hverken om Natten eller Dagen.
Ingen viste ubesindig Opførsel, omend ganske
enkelte af dem, der i den følgende Tid fik plej-
et deres Frostsaar. fortrød, at de ikke havde væ-
ret besindige nok til at sørge for Flø i Kamik-
kerne, før de startede.
Canadiske træhuse og deres
anvendbarhed i Grønland.
Det canadiske konsulat i Godthaab afviger
i konstruktion og indretning en del fra den i
Grønland almindeligt anvendte bustype. Dette
har givet anledning til adskillige forespørgsler og
til anmodning om i »Grønlandsposten«s spalter
at give en beskrivelse af bygningen og dens ind-
retning.
Den i Grønland almindeligt anvendte byg-
gemaade maa vel nærmest siges at være den
gamle bindingsværkskonstruktion, som til brug
i Grønland er blevet tilpasset til beklædning af
træ i stedet for sten eller ler. Rygningens af-
binding bestaar af omhyggeligt tilpasset og sam-
mentappet tømmer, som giver bygningen sin
styrke, og som ud- og indvendigt er beklædt
med flere lag brædder, der alle staar lodret og
som kun bidrager lidet til husets afstivning.
Tagpap anvendes mellem bræddelagene for at
opnaa tæthed. Udvendigt dækkes yderklædnin-
gens fuger med smalle lister for at forhindre
regn og vind fra at trænge ind. Til isolation
anvendes undertiden træuld eller korkplader.
Det bærende princip i den canadiske kon-
struktion er det samme, som anvendes i en fly-
vemaskines vinger eller i en pakkasse lavet af
krydsfinér. Materialet har i sig selv kun ringe
styrke eller stivhed; denne opnaas ved gensidig
afstivning først, naar de enkelte enheder forbin-
des til et samlet hele. Det svære tømmer mang-
ler helt og er i alle vægge og i taget erstattet af
et »rammeskelet« bestaaende af et stort antal
relativt spinkle lægter, hvorpaa yderklædningen
sømmes. Denne sømmes diagonalt paa ramme-
skelettet med to søm for hver halvanden fod
brædt og danner en sammenhængende flade af
forbavsende stivhed. De svære bjælker, som i
bindingsværkskonstruktionen anvendes i gulve,
lofte og i taget, erstattes af 2” tykke planker
fra 6 til 10” brede, anbragt paa højkant og ind-