Grønlandsposten - 16.08.1943, Blaðsíða 2

182
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. lfi
Naar Grønland atter aabnes,
er alle Planer helt tilrettelagt.
(Interview med Direktør Knud Oldendow i »Politi-
ken« den 17. november 1942. Bladet er modtaget paa
Færoerne via England og er herfra sendt til assistent
O. R. B. Hansen, Nanortalik, der venligst har videresendt
iet til redaktionen sammen med en del andre danske
blade, »Nationaltidende« og »Politiken«.)
Knud Oldendow bød velkommen i det sirib
ge gamle Kontor i Grønlands Styrelse, møbleret
med fin gammel Mahogni og ellers meget be-
skedent, egentlig paafaldende lille til Direktøren
— han burde vist kaldes Guvernøren for Ver-
dens største 0. Men der er hyggeligt bos ham,
stilfærdig og gammeldags ministeriel Ro.
I Morgen fylder Direktør Oldendow halv-
treds. Han har en lang Karriere i Grønlands
Tjeneste. Men i samme Øjeblik, der faldt et
Ord om det, blev Direktør Oldendows levende
Blik afvisende, og han sagde:
— Lad os glemme mig. Jeg kan ikke tale
om mig selv, kun om Grønland. Det kan nok
se ud, som om der intet er at tale om nu, ingen
af os kender Fremtiden, og nu er der lukket af
for Grønland, mere end nogen Sinde. Vi hører
næsten aldrig Nyheder der oppe fra, men vi véd
dog, at Embedsmænd og ledende Grønlændere
fast og roligt arbejder videre efter de Retnings-
linjer, som er givet gennem Generationers dan-
ske Politik deroppe. Naar Grønland alter aab-
nes, kommer vi ikke til et fremmed Land. Det
maa vi være taknemlige for.
— Hvordan gaar det Grønlænderne her i
Danmark?
— En hel Del Unge, som var hernede for
deres Uddannelse, blev siddende, da Grønland
lukkedes for os den 9. April 1940. Der er Rørn
af grønlandske Embedsmænd, som har taget de-
res Realeksamen, og hvad saa nu? Hvordan be-
skæftige dem? Vi véd jo intet om, hvad Foræl-
drene ønsker. Men Styrelsen tog i hvert enkelt
Tilfælde Ansvaret og søger at føre de Unge vi-
dere ad Veje, som synes naturlige for dem. En
ung Mand har vi sendt i Lære hos en Købmand
paa Landet. Med en god Handelsuddannelse
har han en Chance for at træde ind i grønlandsk
Virksomhed og for Eksempel med Aarene blive
Kolonibestyrer. Hans Broder havde Anlæg for
Mekanik og særlig Interesse for Motorer. Han
er nu paa en Motorfabrik. Der bliver rigelig
Anvendelse for Motorkyndige paa Grønland i
Fremtiden.
Grønlænderne faar en vidtgaaende Ud-
dannelse, mens de venter.
— Men hvad gør De med Grønlænderne,
som maatte blive i Danmark?
— Mange af dem var her for at lære Haand-
værk, og de fleste er egentlig færdige. Nu gaar
de videre paa tekniske Skoler og faar bedre Ud-
dannelse end ellers. Fmkelte er traadt ud og
klarer sig selv, en af dem blev for Eksempel
Skibstømrer og har giftet sig. Et Par Lærere
uddannes i Specialfag paa Statens Lærerhøjskole,
hvilket er den højeste Uddannelse, nogen Grøn-
lænder har faaet. Fin anden ung Mand læser
til Studentereksamen.
Alle Omkostninger betales af Grønlands Sty-
relse med Statens Billigelse.
Og nu er der netop sket noget morsomt,
som vi ikke tidligere havde tænkt os muligt. En
nykonfirmeret grønlandsk Dreng havde særlig
Lyst til Landbrug, og vi sendte ham over til en
vestjysk Gaard, hvor Jorden er karrig som paa
Grønland. Her skal han lære Landbrug med
Faareavl og Husdyrhold. Der er talt frem og
tilbage i mange Aar om at sende danske Land-
mænd til Grønland, véd De nok, men lad os se,
om ikke det rigtige er at uddanne Grønlænder-
ne selv hernede? Det giver Perspektiver!
Grønlænderne længes hjem.
— Længes Grønlænderne ikke hjem?
— Jo. Det gør de altid. De knytter sig stær-
kere til Hjem og Slægt end vi andre, og disse
Aar er tunge for dem. I Reglen kommer de
herned for at blive i fire Aar. Nu er der gaaet
tre til, det bliver syv Aar, en lang Tid i et Men-
neskes Liv. De kan være bedrøvede og utaal-
modige. Men saa maa vi tale med dem og hjæl-
pe dem, saa godt vi kan, holde dem beskæftiget,
saa de ikke gaar i Staa. Det lykkes egentlig helt
godt, synes jeg.
— Mange danske Børn i Grønland skulde
nu være her og gaa i danske Skoler?
— Det klares nogenlunde, ved vi. I gamle
Dage holdt man Huslærer, nu samles alle bru-