Grønlandsposten - 16.08.1943, Blaðsíða 9

Nr. 16
GRØNLANDSPOSTEN
189
Grønlands-overenskomsten.
Under titlen »Peace and War, United Sta-
tes Foreign Policy 1931—41« udgiver det ameri-
kanske Department of State en samling diplo-
matiske dokumenter. I det bind, der tjener til
introduktion for selve teksten, omtales blandt
andet Grønlands-aftalen af 9. april 1941. Der gi-
ves en redegørelse for dens forudsætninger, ind-
hold og formaal i følgende vendinger:
»Overenskomsten, efter udtrykkeligt at have
anerkendt Danmarks overhøjhedsret over Grøn-
land, tildelte de Forenede Stater ret til at op-
rette og bygge flyvepladser og forsvarsanlæg til
forsvar for Grønland og det amerikanske konti-
nent. Under bekendtgørelsen af denne overens-
komst erklærede Statedepartment, at De Fore-
nede Stater ikke havde andre hensigter, end at
sikre Grønlands og det øvrige amerikanske kon-
tinents sikkerhed og Grønlands fortsatte forbli-
ven under dansk overhøjhed, og at det maatte
erkendes, at saa længe Danmark var okkuperet
af Tyskland, kunde den danske regering ikke
udøve den danske overhøjhedsret over Grønland
i overensstemmelse med Monroe Docliinen.
Departementet meddelte yderligere, at dette
skridt var taget til fremme for det traditionelle
venskab mellem Danmark og De Forenede Sta-
ter, at De Forenede Staters politik var paa Dan-
marks vegne at forsvare overhøjhedsretten over
Grønland, saaledes at Danmark selv kunde ud-
øve den i sin fulde udstrækning, lige saa snart
den tyske okkupation af Danmark var forbi.
I overensstemmelse hermed er det i overens-
komsten foreskrevet, at saa snart krigen er for-
bi og faren overstaaet (ordret statir i overens-
komsten, at denne skal forblive i kraft, »indtil
der er enighed om, at de nuværende farer fol-
det amerikanske kontinents fred og sikkerhed
er ophørt«. Red.) skal de to regeringer omgaa-
ende træde i forbindelse med hinanden og for-
handle, om den ordning, der er truffet med den-
ne overenskomst, skal fortsætte eller ophøre.«
Erstatning for de danske skibe.
Som det vil ses i foregaaende nummer af
nærværende blad, side 177, har skibsreder
A. P. Møller i sin aarsberetning givet udtryk
for en vis ængstelse med hensyn til de af De
Forenede Stater overtagne skibes erstatning ef-
ter krigen. Det frygtes, at erstatningerne kun
vil komme til at dække en del af de lidte tab,
ligesom der vil blive paaført rederierne store
udgifter med igen at faa skibene bragt i den
mønsterværdige stand, som altid har præget
A. P. Møllers skibe, hvis de i det hele taget
gives tilbage.
Under en debat i De Forenede Staters se-
nat den 2. marts i aar om kompensation for
brugen af de 40 skibe, der ved lov af 6. juni
1941 overtoges af U. S. A., (i særdeleshed spørgs-
maalet om en tillægslov, der i enhver hense-
ende skulde yde rederne fuld erstatning for de
17 skibe, der desværre allerede er sænket),
forefaldt der tiere udtalelser, som vil være af
interesse i denne forbindelse. Som eksempel
vil vi her gengive en enkelt udtalelse af sena-
tor Railey (Nord Karolina), der blandt andet
udtalte: » . . . Danmark var slaaet og hjælpe-
løs. Dets skibe var i vor besiddelse. Vi tog
dem. Det er meget vigtigt for mig, at U.S. A.
overfor alle andre nationer i verden altid baa-
de i sind og handling vil vise retfærdighed, ri-
melighed og ædelmodighed. - - Det er min
anskuelse, at vi igen maa sætte skibenes ejere
og den danske regering i stand til at fortsætte
deres virke i fuld udstrækning i del samme
øjeblik, krigen er forbi, og havene igen er frie.
Vi maa ikke udnytte dem, fordi vi tog deres
skibe, ikke med deres vilje, men med vor magt.
Vi tog skibene for vor egen skyld, ikke for de-
res, og vi har brugt skibene. Lad os derfor
nu vise ejerne ikke blot almindelig retfærdig-
hed, men lad os vise dem en saadan rimelig-
hed, at historiens dom vil sige, at selvom U.S. A.’s
regering, hvor det var nødvendigt, gjorde brug
af vilkaarlig magt, saa undlod den dog ikke at
yde retfærdig og rimelig erstatning.«