Grønlandsposten - 16.10.1943, Blaðsíða 1

TANKER EFTER 29. AUGUST.
(For ogsaa at høre en Stemme fra Nordgrønland har vi bedt Ef-
terskoleforstander M. Garn give Udtryk for sine Følelser og Tanker ef-
ter de sidste Begivenheder i Danmark. Red.)
»Vi føler os saa smaa her-
oppe efter den 29. August, da
Danmark satte sit Liv ind for
sin egen og for vor Skyld.
Danmark havde atter en
kritisk Morgen; men nu var
Tvivlen borte. Der var nemlig
kun eet at gøre: at redde Dan-
mark — og dette krævede alt
af alle.
Vi er blevet saa stille efter
den blodige Søndag. Nu brød
Alvoren helt frem: det var
Dødsens Alvor.
»Vi — kommer — som —
Venner« — Frasen var allere-
de forlængst død.
Efter 9. April var vort Sind fyldt med For-
virring, manglende Forstaaelse, Sorg og Ydmy-
gelse: efter 29. August er vi fyldte med Stolthed,
Overbevisning, Fasthed og Klarhed — og dyb
Taknemmelighed.
Det er det helt store, der skete: Livsviljens
lyse Sejrsmod og Dødens mørke Alvor satte Lys
og Skygge paa det store Spil.
Døren til Danmark blev brat slaaet i for os
den 9. April, men dog en
Sprække med en Lysstribe ud
var os levnet. Nu mørkt, men
den dybe Nats Mørke, der
gaar forud for Morgendæm-
ringen.
De kunde ikke længere
derhjemme. Trykket var blevet
for stort.
De vandrer i Fængsel fra
Konge og Bisp til Arbejder og
Bonde, men ogsaa dette vil
løse Danmarks Baand.
Den spændende Søndag,
da Danmark var Overskriften
i al Verdens Presse. Vi kny-
tede Hænderne, men der var
ogsaa en stille, indadvendt Graad, — og har
de fremmede endnu ikke lært, at (len er farlig,
at den gøder og holder friske de Kræfter, der
raaber: »Der kommer en Dag!«
Men det er jo ikke Hævnen, vi tænker saa
meget paa, ikke det negative at hævne, men det
positive at bygge op. Hævn er til sin Tid over-
flødig: thi saadanne Gerninger bærer Hævnen i
sig selv.