Grønlandsposten - 16.02.1944, Blaðsíða 4

40
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 4
vil de indkomne Beløb blive sendt til Foreningen
»Norden« i Stockholm.
Godthaab, den 4. Februar 1944.
Eske Brun.
Landsfoged.
Ny grønlandsk avis.
Sukkertoppen har faaet sin egen avis Avqut-
dluk, hvis første nummer vi nylig har modtaget.
Redaktør er telegrafist og bokselærer Hans Chri-
stiansen.
»AvKutdluk« er et grønlandsk maanedsblad,
udkom første gang den 15. januar i aar og vil
fremtidigt udkomme den 15. i hver maaned. Før-
ste nummer udgør 6 duplikerede sider. I en le-
dende artikel præsenterer redaktøren bladet
for læserne i Sukkertoppens kolonidistrikt, hvem
bladet er tiltænkt, og alle opfordres til i bladet at
fremkomme med, hvad de har paa hjerte, og hvad
der kan gavne samarbejdet i Grønland.
»Bladets formaal,« fortæller redaktør Chri-
stiansen os, »er at fremme oplysningsarbejdet i
Sukkertoppen, og det skal være talerstol for dem,
der arbejder for deres bys forbedring og høj-
nelse af indbyggernes levestandard. Det er en me-
get beskeden begyndelse, men interesse og vilje
skal nok sejre til slut.«
Hvert nummer vil komme til at indeholde en
ledende artikel, nyheder fra Danmark, nyheder
fra udlandet, nyheder fra Grønland, sport, en
spalte om aandeligt liv, samt oversættelser af dan-
ske fortællinger etc.
Bladet er blevet til paa Hans Christiansens
eget initiativ, men med støtte af foreningen »nu-
navta Kitornai« i Sukkertoppen, hvis formand er
medarbejder.
Det er med stor glæde, vi ønsker vor nye
grønlandske kollega velkommen og redaktør Hans
Christiansen til lykke med sit blad, som vi haa-
ber maa vokse og trives til gavn og glæde for den
endnu kun sparsomt oplyste grønlandske befolk-
ning. Det er et godt og anerkendelsesværdigt ar-
bejde, der her er begyndt, og enhver, der kender
Hans Christiansens glødende interesse og udhol-
denhed, hvor det gælder arbejdet for hans folks
vel, vil glæde sig over dette nye udslag af grøn-
landsk initiativ og foretagsomhed.
Der er efterhaanden en del smaa lokale grøn-
landske blade rundt i landet; hver koloni burde
have sit, og de kunde sikkert ogsaa læses med
udbytte udenfor de paagældende kolonidistrikter
til stor gavn for forstaaelse og samfølelse ind-
byrdes mellem den grønlandske befolkning.
Vi mindes.
Pavia Petersen, Sukkertoppen.
Pavia Petersen er født den 23. December 1904
i Godthaab som Søn af Organist Jonathan Peter-
sen. Efter en seksaarig Seminarieuddannelse an-
sattes han ved Sukkertoppen som Overkateket i
1927, hvilken Gerning han med stor Dygtighed
har røgtet, indtil han paa Grund af en fremskri-
dende Tuberkulose maatte tage sin Afsked.
I Aarenes Løb har han haft en ikke ringe
Forfattervirksomhed, og han var baade Digter og
Komponist. Han var besjælet af nyere Tids Ro-
mantik, og han forstod tilfulde sin Opgaves nati-
onale Betydning, hvilket han har aabenbaret i si-
ne mange og smukke Sange, hvoraf en Del findes
i vor Sangbog. Han havde en forbavsende Evne
til at omsætte sit Stemningsliv i Vers. Skuespil-
let »Tkingutigit« og mange andre Skrifter vil staa
som Monument for hans Indsats i Oplysningsarbej-
det. Som en stor Sprogmand har han gjort et
ikke ringe Arbejde for vort Modersmaal ved en
Række sproglige Skrifter paa Grønlandsk.
Pavia Petersen var tillige en stor Maler og
Tegnekunster. Hans efterhaanden mange Maleri-
er og Akvareller, der nu hænger i mange forskel-
lige Hjem rundt i Grønland, vidner om hans sto-
re Kærlighed til sit Fædreland, hvis Fjelde, Land-
skaber og Hav i Foraar, Sommer, Efteraar og
Vinter han med stort Talent har gengivet.
Hans store Indsats i Sukkertoppen og tilhø-
rende Distrikt ses bedst af den Tillid, der blev
vist ham fra Sukkertoppernes Side under hans
mangeaarige Arbejde som Kommuneraadsformand
og Landsraadsmedlem. Som det sidste fik hans
Ord og Mening stor Betydning i Raadets Møder,
naar der var Tale om Landsmænds Ve og Vel, og
Raadet vil savne en Mand med hans Evner.
Pavia Petersen døde den 21. December 1943
efter flere Maaneders Sygeleje og blev begravet
under stor Deltagelse den 23. December. Hans
Død var paa mange Madder et smerteligt Tab for
store og vide Kredse af vort Folk, blandt hvilket
hans ligefremme Adfærd og hans store Redelig-
hed havde skaffet ham mange Venner. Hans