Grønlandsposten - 16.02.1944, Blaðsíða 5

Nr. 4
GRØNLANDSPOSTEN
41
Navn vil længe blive gemt i Sukkertoppernes
Hjerte. Hans Kærlighed til sit Folk udsprang fra
en ren og ædel Kilde. Han efterlader sig Enke
og 4 Børn.
Sukkertoppen har mistet en betydningsfuld
Mand og Grønland en god Søn. Ære være Pavia
Petersens Minde.
Hans Christiansen.
Vore læsere spørger.
I et brev fra Upernavik skriver fru koloni-
bestyrer Ebba Vinterberg: »Tillad mig at frem-
sætte et lille spørgsmaal i »Grønlandsposten«. Det
drejer sig om en artikel, jeg engang læste i
»Grønlandsk Selskabs Aarsskrift«, vistnok fra
1909. I artiklen omtales to grønlændere, der var
sendt hjem for at uddannes til en slags underlæ-
ger eller noget i den retning. En professor ved
kommunehospitalet udtalte sig ret anerkendende
om dem. Senere har jeg imidlertid forgæves ledt
efter artikler, der kunde give oplysninger om,
hvad der blev af disse to, eller hvad de har
faaet udrettet i deres gerning heroppe.
Hvorfor er forsøget ikke blevet gentaget? Det
morede mig nemlig at læse om det, da jeg en-
gang, før jeg stødte paa omtalte artikel, spurgte
en læge heroppe, hvorfor man ikke kunde uddan-
ne unge grønlændere til »hjælpelæger« og ud-
sende dem til fjerne bopladser, hvor der hver-
ken er læge eller sygeplejersker, og hvor man
flere maaneder af aaret er afskaaret fra at faa
fat i disse. Vedkommende læge har aabenbart
heller intet kendt til »forsøget« af 1909, for han
svarede bare, at jordemødrene i saa fald gjorde
lige saa god fyldest. Men imidlertid vilde jeg
gerne vide lidt nærmere om, hvad omtalte for-
søg har ført til, hvis nogen maatte vide besked
dermed«.
Aabent brev til N. N.
Kære N. N. ! — Vi har modtaget Deres uda-
terede brev med sidste post nordfra. Med glæde
vil vi bringe Deres spørgsmaal videre her i bla-
det, saafremt De venligst vil meddele os Deres
navn. Deres beskedne tilbageholdenhed er os
ganske uforstaaelig.
Med venlig hilsen
Red.
Et lille tilbageblik.
(fortsat)
»Lidt om livet paa en faareavlsstation« er
ogsaa et godt forslag til nærmere uddybning. Vi har
faaet lidt herom i Grønlandsposten. Men der maa
være meget mere at fortælle om faareavlen her-
oppe i det hele taget. I hjemmene rundt omkring
er faareavlen ofte et emne, der giver anledning
til heftige diskussioner og postulater, for eksem-
pel om hvor meget foder, der er nødvendigt til
et faar for en overvintring. Hvor mange kg hø
og hvor meget andet foder (fraregnet tøj, tøj-
snore, papir, pap og køkkenaffald, som visse
faar udelukkende maa friste livet paa) ? Disse
sidste faar har heller ingen fold at være i om
natten eller i daarligt vejr, hvad vi dog altid har
paa ca. 52 vestlig længde og 64 nordlig bredde.
Et andet punkt faareavlen vedrørende, hvor-
om der ofte diskuteres, er, om de faareholdere,
der faar laan fra staten, nu ogsaa altid har saa
gode betingelser for at klare sig, som der paa-
staas, forudsat at hver især er energisk og drif-
tig. Somme mener nemlig nej, blandt andet hæv-
des i saadanne samtaler, at for store transport-
vanskeligheder for negles vedkommende gør, at
de ikke kan skaffe sig tilstrækkeligt vinterfoder.
Hvis dette er rigtigt, hvad kan der da gøres her-
for? I enkelte tilfælde ser man en faareholder,
der har faar og fold ved en lille boplads og op-
holder sig selv i maanedsvis om sommeren saa-
vel som om vinteren ved en koloni. Hvem skal da
bjerge høet om sommeren, og hvem skal passe
faarene om vinteren? En del faareholdere er saa-
ledes selv skyld i paa grund af manglende for-
staaelse og energi, at faarene maa sulte om vin-
teren, heldigvis er det da ikke saadan med alle.
Disse spørgsmaal maa der kunne fortælles
om af folk, der er inde i sagerne.
Forresten, mens jeg husker det, vi savner
en kommentator eller flere, folk, der uhildet ana-
lyserer indlægene (ved siden af de redaktionelle
bemærkninger). Det giver mere liv over et blad,
og her kunde de jo sætte ind, der kalder bladet
for kedeligt, for de findes. »Tomt og meningsløst«
var der ovenikøbet een, der dristede sig til at si-
ge en dag, men læg mærke til, at samme aldrig
har og ejheller tænker paa at yde noget selv.
Vedkommende kom ved samme lejlighed ind i en
heftig diskussion om boligerne heroppe. Det var
før fru Neergaards artikel om dette emne. Her