Grønlandsposten - 16.08.1944, Qupperneq 9

Nr. 16
GRØNLANDSPOSTEN
189
Danmark i dag.
(Af Peter Freuchen til Grønlandsposten.)
Oversat fra engelsk.
Danmark bærer sorg, sørger og dirrer af vre-
de. En fremmed vil maaske ikke straks de før-
ste dage af sit ophold finde noget særlig forskel-
ligt, i fald han fik tilladelse til at besøge Køben-
havn eller en anden egn af landet. Mad kan faas
i tilstrækkelig mængde, aviser udkommer, og to-
gene kører. Biografer og teatre samler fuldt hus,
og restaurationer er godt besøgte. Dette dog un-
der forudsætning af, at den fremmede ikke an-
kommer paa et tidspunkt, hvor der er erklæret
spærretid som efter klokken otte aften. I saa fald
vil han meget hurtigt opdage, at meget er galt
fat — ellers kan det godt tage ham flere dage.
Men da vil han ogsaa tilfulde forstaa, at fortidens
Danmark, det glade, ubekymrede Danmark, hvor
folk var rige nok til at skændes og være uenige
om bagateller, ikke længere eksisterer. Danmark
er besat, bliver pint og plyndret. Men ikke af
en heltemodig fjende, der har sejret efter ærlig
kamp, som vel maatte være hadet, men dog be-
tragtet som en ridderlig fjende.
Tyskerne har gjort os megen fortræd. Sorg
og død følger i deres spor, men ser vi paa, hvad
der i de sidste grufulde aar er vundet eller tabt
af hæder og ære, har tyskerne og deres morderi-
ske bander aabent hejst skammens banner over sig
og ladet sig synke ned i den skammeligste yd-
mygelse. Ingen historiker vil nogensinde formaa
at rense Hitler og hans bande af gemene forbry-
dere, som har været ham behjælpelige med at ud-
føre hans afsindige ordrer. Deres rolle i histori-
en er sikker, og selv om Danmark er lille, og
værre forbrydelser er blevet begaaet andre steder,
er ogsaa vor jord blevet besmittet. Naar vil da-
gen komme, hvor vi kan rense den igen?
Den danske presse eksisterer stadig, men den
er kneblet af censur og tvunget til at trykke offi-
cielle løgne. Ved disse tror tyskerne i deres dum-
hed at kunne forsvare deres gerninger i folkets
øjne. Aviserne bringer artikler, som de har faa-
et ordre til at optage. Enhver læser forstaar
sammenhængen, naar han over en artikel læser:
»Ritzaus Bureau meddeler« (det officielle danske
nyhedsbureau), eller »Vi er blevet anmodet om
at optage følgende indlæg« etc. Disse artikler rø-
ber sig selv aabenlyst.
Vor radio er tyskkontrolleret. Mange, mange
danske mænd og kvinder er boykottede og ude-
lukkede fra radioen. Flere endnu har frivilligt
givet afkald paa at lade sig engagere af forbry-
derne til at lokke folk til at lytte.
Forræderiske danske har imidlertid for vin-
dings skyld overtaget radiotjenesten og tøjler ty-
skernes sag. Det er kun, fordi vore undertrykke-
re er saa dumme, at de ikke kan fatte, hvor me-
get de svækker deres egen sag, at de ansætter
saadanne fyre som for eksempel Axel Høyer, en
saakaldt redaktør. Det er ganske rigtigt, at han
engang har udgivet et blad paa den lille ø Ærø,
men han blev afskediget for at have stjaalet
20.000 kr. Samme Axel Høyer serverer opbyg-
gende prækener om moral og det paradis, som
skal komme, naar Hitler har slaaet alle paa jor-
den — og om den katastrofe, der maa imødeses,
saafremt dette ikke skulde forløbe i overensstem-
melse med Axel Høyers personlige anskuelser.
Der er en anden mand i København af samme
slags ved navn Ejnar Krenchel. Han er sagfø-
rer og kendt som unormal. Saa vidt man ved, har
han tilhørt alle mulige politiske partier, men har
til gengæld forladt dem igen, fordi han aldrig
kunde opnaa nogen høj stilling. Nu har han spe-
cialiseret sig i kampen mod sabotagen. Politiet
har for lang tid siden forbudt ham adgang til of-
fentlige haver og parker, fordi han paa grund af
sexuel abnormitet var yderst paagaaende overfor
smaabørn. I sine radioforedrag mod sabotagen er han
grænseløs fræk og beskylder de unge mennesker,
som vover deres liv i kampen mod tyskerne, for
at være mordere og tyve. Han vigter sig af, at
ingen vover at imødegaa ham. En aften kom
jeg til at stille ind paa ham, og da han opfordre-
de enhver til at komme til mikrofonen og disku-
tere sabotage med ham, men samtidigt vigtede
sig med, at ikke en eneste vovede det, sendte jeg
ham et brev, hvori jeg bad ham om at sikre
mig adgang til radioen, for at jeg kunde imøde-
gaa ham og fortælle ham, hvad jeg mente om
den slags modige patrioter. Krenchel overgav
straks mit private brev til tyskerne, og selvfølge-
lig kom der ingen tilladelse til diskussionen.
Nogle faa andre protyske danske har talt i radio-
en. Deres tale er fattig, hvilket da ogsaa er ret
naturligt. Deres sag er den daarligst mulige, og
ingen hæderlig mand vil i dag forsvare Hitler el-
ler hans gerninger.
Men der er danske, som vil blive foragtede
og fordømte uden skaansel, »Schalburg-Korpset«,
en samling unge, forvirrede mennesker, der fri-
villigt lader sig hverve for efter omstændigheder-