Grønlandsposten - 16.08.1944, Blaðsíða 11
Nr. 16
GRØNLANDSPOSTEN
191
Sabotørerne fortjener re-
spekt og beundring.
Formanden i Danmarkskomiteen i Stockholm, rigsdags-
mand Frederik Strøm, udtaler overfor »Danskeren« i anled-
ning af justitsministerens udtalelse om behandlingen af dan-
ske sabotører.
»— Det er ganske vanvittigt at behandle sabotører som
mordere. De er jo soldater, hverdagens tapre soldater, og
de skal naturligvis med det samme sættes paa fri fod, selv-
om de har dræbt tyskere eller danske forrædere. Som sol-
dater gør de jo bare deres pligt. Saa derfor skal de hyldes
og ikke spærres inde efter den kontrolundersøgelse, som
selvfølgelig er nødvendig for at sikre, at ingen falske pa-
trioter slippes ind i Sverige og sættes paa fri fod. Denne kon-
trol er givet for enhver flygtning, men saa snart den har
fundet sted, skal de danske sabotører stilles frit og kunne
forlade gennemgangslejren.
Jeg tror, at alle svenske patrioter deler den opfattelse
med mig, fortsætter rigsdagsmanden, at de danske sabotø-
rer fortjener allerhøjeste respekt og beundring. Det beror
jo paa, at Danmark er afvæbnet, at sabotørerne og her-
med mener jeg i egentlig forstand Danmarks soldater er
tvunget til at slaas med dynamit og revolvere i stedet for
kanoner. Det, der foregaar i Danmark, er simpelthen en
frihedskrig, en aaben krig i det skjulte. Og Sverige for-
staar, at det er en intensiv frihedskrig, bag hvilken langt
den overvejende del af den danske befolkning staar. Der-
for beklager jeg dybt, om svenske embedsmænd og person-
ligheder har misforstaaet deres gerning og den holdning,
den svenske befolkning agter at indtage overfor danske sa-
botører, og jeg vil paa alle maader forsvare danskernes in-
teresser. Jeg kan ogsaa nu meddele, at jeg er i gang med
at samle materiale og i rigsdagen vil interpellere justitsmi-
nisteren om hans holdning overfor sabotørerne.
Danmarks kamp kan i det hele taget ikke andet end
være genstand for Sveriges opmærksomhed og beundring.
Vi følger ogsaa, saa godt det lader sig gøre, hverdagslivet
i det okkuperede Danmark, og jeg er overbevist om, at
naar Danmark atter bliver frit, vil en ny guldalder blomstre
op. Der eksisterer i landet en indre trang til udfoldelse og
saa stærkt et aandeligt liv og levende intellektuel interesse,
at Danmark kommer ind i en periode, som Sverige først vil
opleve mange, mange aar efter. Den kommende guldalder
i Danmark har Sverige slet ikke forudsætningerne for at
kunne være med i, saa lidt som Sverige har haft Danmarks
prøvelser og oplevelser. Tænk, om Kaj Munk havde overle-
vet okkupations-perioden tænk, hvad han vilde have pro-
duceret! Skæbnen slaar haardt. Men Danmark har mange
andre store digtere, og nye vil sikkert snart opstaa under
indtryk af den periode, som efter alle tegn at dømme snart
definitivt er overstaaet.
K. R.
Danmarks skibstab.
Danmarks handelsflaades tab er 1. april i aar blevet op-
gjort til 205 skibe paa ialt 553.875 tons siden krigens begyn-
delse. Ved disse forlis er mistet 1.163 danske søfolk.
Juni-opstanden.
En uge før den dristige og vel udførte sabotage mod
Rekyl-Syndikatet i Frihavnen, havde Gestapo foretaget om-
fattende razziaer og arrestationer af danske læger, præster,
medlemmer af »Dansk Samling« og andre. Sabotagen mod
Rekyl-Syndikatet fandt sted torsdag den 22. juni. Dagen
efter henrettede tyskerne tt danske sabotage-gidsler, formo-
dentlig i Kastellet. Samtidig dekreterede de belejringstil-
stand for København og Sjælland og spærretid fra 20 til 6
fra mandag den 26. juni at regne. Urolighederne begyndte
dog allerede søndag aften, da tyske patruljer dræbte 7 per-
soner og saarede 50.
Mandag eftermiddag den 26. juni tog Burmeister &
Wains arbejdere fri, idet de i et brev til dr. Werner Best
ganské ugenert betydede denne, at de agtede at tage nogle
eftermiddage fri for at kunne dyrke deres haver og faa tid
til at staa i kø ved butikkerne. Om aftenen viste det sig,
at folk ikke vilde adlyde tyskernes spærretid og gaa hjem
klokken 8. Skarer forblev paa gaderne, byggede barrika-
der blandt andet paa Østerbro og Vesterbro og tændte baal
af madrasser og skrammel. Samtidig blev de tyske patrul-
jer bombarderet med baade det ene og det andet, som man
ikke havde brug for.
Tirsdag, meddelte »Svenska Dagbladet« for 28. juni, gik
tusinder af arbejdere i strejke, blandt disse kularbejdere
og arbejdere ved Kastrup lufthavn. Det bekræftes, at dis-
se demonstrationer ogsaa var af spontan natur. Om afte-
nen var mange mennesker atter paa gaderne, og det hedder,
at tyske patruljer cyklede omkring bevæbnede med tommy
guns og revolvere og fyrede paa mængden. Folk spredte
sig, men det blev til en ligefrem sport at undgaa ilden og
søge at blive ude saa længe som muligt. De rejste paany
barrikader af trækvogne, cykler, brosten og saa videre.
Tyskerne skød paa huse, hvorfra der blev kastet genstande,
og dræbte derved flere sagesløse personer.
I mellemtiden fandt et optrin sted i Holte, hvor et tysk
ammunitionstog blev afsporet mandag aften et par timer
efter spærretid. Tyske soldater sprang af toget og be-
gyndte at skyde. Deres rapport til danske myndigheder
gik ud paa, at toget havde været genstand for et angreb,
at tyske soldater havde »slaaet angrebet tilbage, og fjen-
den havde mistet to mand, hvis lig er i tyske hænder«. Det
viste sig at være to fredelige borgere fra Holte og ikke sa-
botører. Tyskerne erklærede ved samme lejlighed, at de
havde arresteret 7 sabotører, deriblandt en kvinde. Ogsaa
her viste det sig, at der var tale om fredelige folk, »der til-
fældigt kom forbi«.
Tirsdag aften blev en mand dræbt paa Højbroplads.
Paa det tidspunkt var 12 personer blevet dræbt, deraf to,
som var i tysk tjeneste og havde tilladelse til at være ude.
Men tyskerne skød paa alle uden hensyn til, om de havde
udgangskort eller ej. En ældre dame, der sad med sit bro-
deri ved vinduet, blev dræbt af en kugle, og blandt andre
dræbte omtales tillige en 83-aarig pensioneret politikommis-
sær og en dreng paa 16 aar. Ialt 75 personer blevet bragt
paa hospitalerne lidende af skudsaar. Natten igennem ja-
gede ambulancer og Røde Kors-biler gennem Københavns
gader.
Tyskerne bad det danske politi om at patruljere visse