Grønlandsposten - 16.08.1944, Blaðsíða 11

Grønlandsposten - 16.08.1944, Blaðsíða 11
Nr. 16 GRØNLANDSPOSTEN 191 Sabotørerne fortjener re- spekt og beundring. Formanden i Danmarkskomiteen i Stockholm, rigsdags- mand Frederik Strøm, udtaler overfor »Danskeren« i anled- ning af justitsministerens udtalelse om behandlingen af dan- ske sabotører. »— Det er ganske vanvittigt at behandle sabotører som mordere. De er jo soldater, hverdagens tapre soldater, og de skal naturligvis med det samme sættes paa fri fod, selv- om de har dræbt tyskere eller danske forrædere. Som sol- dater gør de jo bare deres pligt. Saa derfor skal de hyldes og ikke spærres inde efter den kontrolundersøgelse, som selvfølgelig er nødvendig for at sikre, at ingen falske pa- trioter slippes ind i Sverige og sættes paa fri fod. Denne kon- trol er givet for enhver flygtning, men saa snart den har fundet sted, skal de danske sabotører stilles frit og kunne forlade gennemgangslejren. Jeg tror, at alle svenske patrioter deler den opfattelse med mig, fortsætter rigsdagsmanden, at de danske sabotø- rer fortjener allerhøjeste respekt og beundring. Det beror jo paa, at Danmark er afvæbnet, at sabotørerne og her- med mener jeg i egentlig forstand Danmarks soldater er tvunget til at slaas med dynamit og revolvere i stedet for kanoner. Det, der foregaar i Danmark, er simpelthen en frihedskrig, en aaben krig i det skjulte. Og Sverige for- staar, at det er en intensiv frihedskrig, bag hvilken langt den overvejende del af den danske befolkning staar. Der- for beklager jeg dybt, om svenske embedsmænd og person- ligheder har misforstaaet deres gerning og den holdning, den svenske befolkning agter at indtage overfor danske sa- botører, og jeg vil paa alle maader forsvare danskernes in- teresser. Jeg kan ogsaa nu meddele, at jeg er i gang med at samle materiale og i rigsdagen vil interpellere justitsmi- nisteren om hans holdning overfor sabotørerne. Danmarks kamp kan i det hele taget ikke andet end være genstand for Sveriges opmærksomhed og beundring. Vi følger ogsaa, saa godt det lader sig gøre, hverdagslivet i det okkuperede Danmark, og jeg er overbevist om, at naar Danmark atter bliver frit, vil en ny guldalder blomstre op. Der eksisterer i landet en indre trang til udfoldelse og saa stærkt et aandeligt liv og levende intellektuel interesse, at Danmark kommer ind i en periode, som Sverige først vil opleve mange, mange aar efter. Den kommende guldalder i Danmark har Sverige slet ikke forudsætningerne for at kunne være med i, saa lidt som Sverige har haft Danmarks prøvelser og oplevelser. Tænk, om Kaj Munk havde overle- vet okkupations-perioden tænk, hvad han vilde have pro- duceret! Skæbnen slaar haardt. Men Danmark har mange andre store digtere, og nye vil sikkert snart opstaa under indtryk af den periode, som efter alle tegn at dømme snart definitivt er overstaaet. K. R. Danmarks skibstab. Danmarks handelsflaades tab er 1. april i aar blevet op- gjort til 205 skibe paa ialt 553.875 tons siden krigens begyn- delse. Ved disse forlis er mistet 1.163 danske søfolk. Juni-opstanden. En uge før den dristige og vel udførte sabotage mod Rekyl-Syndikatet i Frihavnen, havde Gestapo foretaget om- fattende razziaer og arrestationer af danske læger, præster, medlemmer af »Dansk Samling« og andre. Sabotagen mod Rekyl-Syndikatet fandt sted torsdag den 22. juni. Dagen efter henrettede tyskerne tt danske sabotage-gidsler, formo- dentlig i Kastellet. Samtidig dekreterede de belejringstil- stand for København og Sjælland og spærretid fra 20 til 6 fra mandag den 26. juni at regne. Urolighederne begyndte dog allerede søndag aften, da tyske patruljer dræbte 7 per- soner og saarede 50. Mandag eftermiddag den 26. juni tog Burmeister & Wains arbejdere fri, idet de i et brev til dr. Werner Best ganské ugenert betydede denne, at de agtede at tage nogle eftermiddage fri for at kunne dyrke deres haver og faa tid til at staa i kø ved butikkerne. Om aftenen viste det sig, at folk ikke vilde adlyde tyskernes spærretid og gaa hjem klokken 8. Skarer forblev paa gaderne, byggede barrika- der blandt andet paa Østerbro og Vesterbro og tændte baal af madrasser og skrammel. Samtidig blev de tyske patrul- jer bombarderet med baade det ene og det andet, som man ikke havde brug for. Tirsdag, meddelte »Svenska Dagbladet« for 28. juni, gik tusinder af arbejdere i strejke, blandt disse kularbejdere og arbejdere ved Kastrup lufthavn. Det bekræftes, at dis- se demonstrationer ogsaa var af spontan natur. Om afte- nen var mange mennesker atter paa gaderne, og det hedder, at tyske patruljer cyklede omkring bevæbnede med tommy guns og revolvere og fyrede paa mængden. Folk spredte sig, men det blev til en ligefrem sport at undgaa ilden og søge at blive ude saa længe som muligt. De rejste paany barrikader af trækvogne, cykler, brosten og saa videre. Tyskerne skød paa huse, hvorfra der blev kastet genstande, og dræbte derved flere sagesløse personer. I mellemtiden fandt et optrin sted i Holte, hvor et tysk ammunitionstog blev afsporet mandag aften et par timer efter spærretid. Tyske soldater sprang af toget og be- gyndte at skyde. Deres rapport til danske myndigheder gik ud paa, at toget havde været genstand for et angreb, at tyske soldater havde »slaaet angrebet tilbage, og fjen- den havde mistet to mand, hvis lig er i tyske hænder«. Det viste sig at være to fredelige borgere fra Holte og ikke sa- botører. Tyskerne erklærede ved samme lejlighed, at de havde arresteret 7 sabotører, deriblandt en kvinde. Ogsaa her viste det sig, at der var tale om fredelige folk, »der til- fældigt kom forbi«. Tirsdag aften blev en mand dræbt paa Højbroplads. Paa det tidspunkt var 12 personer blevet dræbt, deraf to, som var i tysk tjeneste og havde tilladelse til at være ude. Men tyskerne skød paa alle uden hensyn til, om de havde udgangskort eller ej. En ældre dame, der sad med sit bro- deri ved vinduet, blev dræbt af en kugle, og blandt andre dræbte omtales tillige en 83-aarig pensioneret politikommis- sær og en dreng paa 16 aar. Ialt 75 personer blevet bragt paa hospitalerne lidende af skudsaar. Natten igennem ja- gede ambulancer og Røde Kors-biler gennem Københavns gader. Tyskerne bad det danske politi om at patruljere visse

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.