Grønlandsposten - 01.09.1944, Blaðsíða 4

196
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 17
med Anvendelse af saadan Kunst og Dybsind, at
hans Betragtninger i Virkeligheden kommer til at
gælde ikke blot det danske, men ethvert menne-
skeligt Sprog, og i sig selv belærer os om Sprogets
uendelig forfinede Udtryks- og Virkemidler. En
tilsvarende Baggrund for Kærligheden til Hjem-
landet finder man hos Poul Martin Møller, som
man undertiden har kaldt den danskeste af alle
Digtere. Selv hvor han, som i »En dansk Stu-
dents Æventyr«, ikke kommer ind paa en Sam-
menligning med udenlandske Forhold, rummer
den Maade, hvorpaa han hos de optrædende Per-
soner med saa meget Lune stiller forskellige Si-
der af sit eget Væsen til Skue, et bevidst Krav
om Ligevægt mellem Tilpasningen til de hjemlige
Livsformer og Indlevelsen i den fælles menneske-
lige Tankeverden.
Brydningen mellem danske Traditioner og
udenlandske Kulturstrømninger spores ikke blot
overalt i vor Digtning, men har tillige Gang paa
Gang fundet Udtryk i aaben Diskussion. Hvor
meget bidrog ikke den af Baggesen aabnede
»Pennefejde« mod Øhlenschlager til at belyse de
Farer, som Romantikken, der gav vor Digtekunst
saa rig en Blomstring, kunde indebære. Hvor
stærkt var ikke ogsaa det Røre i Aandslivet her
hjemme, som senere europæiske Tankeretninger
gav Anledning til, og som kort før Aarhundrede-
skiftet fandt saa lærerigt Udtryk i den bekendte
Meningsudveksling mellem Georg Brandes og
Harald Høffding. Trods al Forskel i Betoningen
hos den enkelte Digter eller Forfatter var det jo
et Hovedmaal for dem alle gennem Kulturfor-
bindelsen med Omverdenen at højne vort Aands-
liv uden at miste den Tilknytning til vor Fortid,
som ene giver os Styrke til paa beskeden, men
selvstændig Maade at bidrage til den menneske-
lige Kulturs Udvikling.
Følelsen af Verdensborgerskab har i lange Ti-
der sat sit Præg paa danske Bestræbelser paa
Skoleundervisningens Omraade, og Virkninger der-
af møder vi ogsaa inden for den Højskolebevæ-
gelse, der, bygget paa den fra Grundtvig udgaa-
ede folkelige Vækkelse, paa saa lykkelig Maade
har hjulpet til at bringe Aandslivets Rørelser ud
til større Kredse af Befolkningen, end det maa-
ske er Tilfældet noget andet Sted. Saaledes træf-
fer vi her en dyb Forstaaelse af, at Kilderne til
en Folkeoplysning ud over den, Almenskolen kan
give, foruden i vore nationale Minder maa søges
i Kendskabet til det mellemfolkelige kulturelle
Samarbejde. Et ejendommeligt Vidnesbyrd her-
om er de udmærkede Værker om Naturvidenska-
bernes Historie, som til Brug for Højskolens Un-
dervisning blev skrevet af nogle af dens egne
Mænd og som fik Betydning langt ud over det
oprindelige Formaal. Ved Siden af den Indførelse
i Filosofiens almindelige Problemer, som er for-
bundet med ethvert Universitetsstudium her hjem-
me, har Læsningen af disse Værker bidraget til
at give senere Generationer af dansk studerende
Ungdom en Baggrund, som man ofte kan mærke
Savnet af selv ved Udlandets store Universiteter.
Hvad vort Lands Deltagelse i den videnska-
belige Forsknings fællesmenneskelige Opgaver an-
gaar, kommer vi jo ind paa et Omraade, der ef-
ter sin Art ingen nationale Skranker kender, men
hvor ikke desto mindre Traditioner er af lige saa
afgørende Betydning som for alt andet menneske-
ligt Virke. Da i Renæssancetiden Videnskaben i
Europa paany blomstrede op, kunde ingen Delta-
gelse fra Danskes Side komme i Gang uden ved
en Søgen til Udlandet, hvor ene Uddannelse og
Forskningsvilkaar var at finde. Om den vaagne
Interesse, der dog fra første Færd var til Stede
for at være med i det gryende Værk, vidner
maaske bedst den storslaaede Gavmildhed, der fra
Kongemagtens Side vistes Tycho Brahe for at
formaa ham til hjemme at fortsætte sit paa Rej-
serne i Udlandet planlagte Arbejde for Astrono-
miens Udvikling. Netop Tycho Brahes af hele
Verden beundrede Virksomhed paa Hven og hans
senere tragiske Skæbne bringer Vidnesbyrd om,
hvorledes Videnskaben kan blomstre selv paa
udyrket Jordbund, naar der blot er Forstaaelse
for dens Værd, og hvor svært det kan være at
opretholde en saadan Værdsættelse, naar Traditio-
nerne endnu ikke er tilstrækkelig rodfæstede.
I de følgende Tider skabtes her i Landet vi-
denskabelige Skoler med videre Uddannelsesmulig-
heder, om end en Deltagelse i Kappestriden, saa-
ledes som den formede sig i Europas Videnskabs-
centrer, stadig var Betingelsen for at naa de
største Højder. Selv om Stenos store Opdagelser
udførtes i Udlandet og kun der fandt den rette
Anerkendelse, har vi dog her i Danmark Grund
til at være stolte af den Aand, han medbragte
hjemmefra, og som straks sikrede ham en Plads
i Forskernes første Række. Hvor forskelligt
Skæbnen paa de Tider kunde forme sig for dan-
ske Videnskabsmænd, der havde vundet Berøm-
melse i Udlandet, viser en Sammenligning mellem
Steno og Ole Rømer. Medens Steno endte sit Liv
i det fremmede i en her hjemme forkætret Over-