Grønlandsposten - 01.09.1944, Blaðsíða 5
Nr. 17
GRØNLANDSPOSTEN
197
bevisnings Tjeneste, blev Rømer efter sin Hjem-
komst betroet Løsningen af de mangfoldigste Op-
gaver for vort Samfunds Behov, der i den Grad
lagde Beslag paa hans enestaaende Evner, at man
først i vor Tid har faaet Kendskab til mange af
de vigtige videnskabelige Undersøgelser, han si-
den naaede at udføre.
Efterhaanden formede Udviklingen i Danmark
sig saaledes, at Forholdene ogsaa paa Videnska-
bens Omraade ikke længere adskilte sig saa me-
get fra dem, der herskede andetsteds; men sta-
dig var man naturligvis her hjemme, ligesom i
vore Dage, i langt højere Grad end i de større
Kulturlande henvist til at søge Forbindelse med
Udlandet. Til Gengæld gav den udbredte For-
staaelse af, hvor nødvendigt og vanskeligt det
under de mindre Forhold var at holde Skridt med
Udviklingen i Verden, sig Udtryk i de Mulighe-
der, som den enkelte Banebryder paa Videnska-
bens som paa andre af Aandslivets Omraader be-
sad for at hæve vor hele Kultur og styrke vor
Samfølelse. Det store Eksempel herpaa er jo
H. C. Ørsted, der ikke alene bidrog saa overor-
dentligt til Udbredelsen af Kendskabet til Natur-
videnskaben og dens Anvendelsesmuligheder, men
hvis Indflydelse paa alle Kulturlivets Omraader
var af en Art og et Omfang, som det i større
Lande næppe vilde være tænkeligt. Hvor for-
skellige Udgangspunkt og Virkningsmaade end
var, tør Ørsted nævnes ved Siden af Grundtvig
som Folkeopdrager, medens hans Opdagelser kom
til at spille en Rolle for Videnskabens Stilling her
hjemme, der minder om den Maade, hvorpaa H.
C. Andersens og Thorvaldsens videnom beundre-
de Værker bragte Følelsen for Kunstens Betyd-
ning ud til alle Kredse af vort Folk.
Om end ethvert Bidrag til den Sandhedens
Erkendelse, som Videnskaben stræber efter, vel
som intet andet er alment menneskeligt Eje, gæl-
der det for Videnskaben som for Kunsten, at dens
Trivsel hvert enkelt Sted er betinget af mange
særlige Forhold. Saaledes er det ikke uden For-
bindelse med den af hele Folket delte Interesse
for vor Historie, at Udforskningen af de Oldtids-
minder, hvorpaa vor Jordbund er saa rig, har
faaet Betydning langt ud over vore egne Græn-
ser ved at klarlægge fælles Udviklingstrin hos
menneskelige Kulturer. Ligeledes er det næppe
nogen Tilfældighed, at netop vort lille Land, med
dets snævre Sprogomraade, lige siden Rasmus
Rasks Dage har spillet en saa betydningsfuld
Rolle i den sammenlignende Sprogvidenskabs Ud-
vikling. Endvidere var den Omstændighed, at
vore Retstraditioner vel var dybt paavirkede, men
aldrig, som andetsteds, helt fortrængte af Romer-
retten, Grundlaget for den af Anders Sandøe Ør-
sted skabte danske Retsvidenskab, der har bety-
det saa meget for Antagelsen af fælles Grund-
synspunkter for Lovgivningen i alle de nordiske
Lande. De heldige Bestræbelser her hjemme for
Lægevidenskabens Anvendelse til Forbedring af
Sundhedstilstanden beror jo ogsaa foruden paa
saadanne Opdagelser som den, til hvilken Finsens
Navn er knyttet, paa den vaagne Interesse for
humane og sociale Spørgsmaal, der har givet sig
Udslag saavel i Statsforanstaltninger som i uaf-
hængig Medvirken fra Befolkningens egen Side.
Ved Siden af Deltagelsen i den Uddannelse
og det Samarbejde, der tilbydes os i Udlandet, er
der i vor egen Tid i stadig stigende Grad skabt
Vilkaar for, at ogsaa fremmede kan søge Belæring
her i Landet og sammen med os deltage i Forsk-
ningen paa Felter, hvor der her er gunstige Be-
tingelser til Stede. For saadan Deltagelse i det
mellemfolkelige og kulturelle Samarbejde giver
vor almindelige Indstilling os jo ogsaa særlige
Forudsætninger. Denne gør det ikke alene lettere
for Danske, der faar Lejlighed til at komme ud i
Verden, at finde sig til Rette, men bevirker tilli-
ge at fremmede her modtages paa en naturligere
Maade end mange andre Steder. Videnskabsmænd
fra de fjerneste Dele af Verden, der har deltaget
i Forskningsarbejdet her hjemme, har saaledes
Gang paa Gang givet Udtryk for deres Taknem-
melighed over, at de af alle her, til Trods for en-
hver ydre Fremmedartethed, er blevet betragtet
som Medmennesker, der bragte velkomment Bud
om Kulturer, fra hvilke man ventede ny menne-
skelig Belæring. løvrigt danner netop denne Ind-
stilling Baggrunden saavel for Behandling fra
dansk Side af den indfødte Befolkning paa Grøn-
land som for den lykkelige Maade, hvorpaa For-
bindelsen med denne har beriget vor Kultur og
skænket os Mænd som Knud Rasmussen, hvis
straalende Opdagerfærd for altid har indskrevet
Danmarks Navn i Polarforskningens Historie.
Hvor mange forskellige Sider end Digtning
og Videnskab omfatter af Menneskets Stræben
for at erkende sig selv og Verden, vilde uden To-
ne- og Billedkunsten Kulturen være langt fattige-
re selv paa sine Højdepunkter. Det maatte natur-
ligvis være begrænset, hvad et lille Land, der al-
tid har ligget fjernt fra Kulturens Hovedveje, har
kunnet bidrage til de Rigdomme, som disse Kunst-