Grønlandsposten - 01.09.1944, Blaðsíða 5

Grønlandsposten - 01.09.1944, Blaðsíða 5
Nr. 17 GRØNLANDSPOSTEN 197 bevisnings Tjeneste, blev Rømer efter sin Hjem- komst betroet Løsningen af de mangfoldigste Op- gaver for vort Samfunds Behov, der i den Grad lagde Beslag paa hans enestaaende Evner, at man først i vor Tid har faaet Kendskab til mange af de vigtige videnskabelige Undersøgelser, han si- den naaede at udføre. Efterhaanden formede Udviklingen i Danmark sig saaledes, at Forholdene ogsaa paa Videnska- bens Omraade ikke længere adskilte sig saa me- get fra dem, der herskede andetsteds; men sta- dig var man naturligvis her hjemme, ligesom i vore Dage, i langt højere Grad end i de større Kulturlande henvist til at søge Forbindelse med Udlandet. Til Gengæld gav den udbredte For- staaelse af, hvor nødvendigt og vanskeligt det under de mindre Forhold var at holde Skridt med Udviklingen i Verden, sig Udtryk i de Mulighe- der, som den enkelte Banebryder paa Videnska- bens som paa andre af Aandslivets Omraader be- sad for at hæve vor hele Kultur og styrke vor Samfølelse. Det store Eksempel herpaa er jo H. C. Ørsted, der ikke alene bidrog saa overor- dentligt til Udbredelsen af Kendskabet til Natur- videnskaben og dens Anvendelsesmuligheder, men hvis Indflydelse paa alle Kulturlivets Omraader var af en Art og et Omfang, som det i større Lande næppe vilde være tænkeligt. Hvor for- skellige Udgangspunkt og Virkningsmaade end var, tør Ørsted nævnes ved Siden af Grundtvig som Folkeopdrager, medens hans Opdagelser kom til at spille en Rolle for Videnskabens Stilling her hjemme, der minder om den Maade, hvorpaa H. C. Andersens og Thorvaldsens videnom beundre- de Værker bragte Følelsen for Kunstens Betyd- ning ud til alle Kredse af vort Folk. Om end ethvert Bidrag til den Sandhedens Erkendelse, som Videnskaben stræber efter, vel som intet andet er alment menneskeligt Eje, gæl- der det for Videnskaben som for Kunsten, at dens Trivsel hvert enkelt Sted er betinget af mange særlige Forhold. Saaledes er det ikke uden For- bindelse med den af hele Folket delte Interesse for vor Historie, at Udforskningen af de Oldtids- minder, hvorpaa vor Jordbund er saa rig, har faaet Betydning langt ud over vore egne Græn- ser ved at klarlægge fælles Udviklingstrin hos menneskelige Kulturer. Ligeledes er det næppe nogen Tilfældighed, at netop vort lille Land, med dets snævre Sprogomraade, lige siden Rasmus Rasks Dage har spillet en saa betydningsfuld Rolle i den sammenlignende Sprogvidenskabs Ud- vikling. Endvidere var den Omstændighed, at vore Retstraditioner vel var dybt paavirkede, men aldrig, som andetsteds, helt fortrængte af Romer- retten, Grundlaget for den af Anders Sandøe Ør- sted skabte danske Retsvidenskab, der har bety- det saa meget for Antagelsen af fælles Grund- synspunkter for Lovgivningen i alle de nordiske Lande. De heldige Bestræbelser her hjemme for Lægevidenskabens Anvendelse til Forbedring af Sundhedstilstanden beror jo ogsaa foruden paa saadanne Opdagelser som den, til hvilken Finsens Navn er knyttet, paa den vaagne Interesse for humane og sociale Spørgsmaal, der har givet sig Udslag saavel i Statsforanstaltninger som i uaf- hængig Medvirken fra Befolkningens egen Side. Ved Siden af Deltagelsen i den Uddannelse og det Samarbejde, der tilbydes os i Udlandet, er der i vor egen Tid i stadig stigende Grad skabt Vilkaar for, at ogsaa fremmede kan søge Belæring her i Landet og sammen med os deltage i Forsk- ningen paa Felter, hvor der her er gunstige Be- tingelser til Stede. For saadan Deltagelse i det mellemfolkelige og kulturelle Samarbejde giver vor almindelige Indstilling os jo ogsaa særlige Forudsætninger. Denne gør det ikke alene lettere for Danske, der faar Lejlighed til at komme ud i Verden, at finde sig til Rette, men bevirker tilli- ge at fremmede her modtages paa en naturligere Maade end mange andre Steder. Videnskabsmænd fra de fjerneste Dele af Verden, der har deltaget i Forskningsarbejdet her hjemme, har saaledes Gang paa Gang givet Udtryk for deres Taknem- melighed over, at de af alle her, til Trods for en- hver ydre Fremmedartethed, er blevet betragtet som Medmennesker, der bragte velkomment Bud om Kulturer, fra hvilke man ventede ny menne- skelig Belæring. løvrigt danner netop denne Ind- stilling Baggrunden saavel for Behandling fra dansk Side af den indfødte Befolkning paa Grøn- land som for den lykkelige Maade, hvorpaa For- bindelsen med denne har beriget vor Kultur og skænket os Mænd som Knud Rasmussen, hvis straalende Opdagerfærd for altid har indskrevet Danmarks Navn i Polarforskningens Historie. Hvor mange forskellige Sider end Digtning og Videnskab omfatter af Menneskets Stræben for at erkende sig selv og Verden, vilde uden To- ne- og Billedkunsten Kulturen være langt fattige- re selv paa sine Højdepunkter. Det maatte natur- ligvis være begrænset, hvad et lille Land, der al- tid har ligget fjernt fra Kulturens Hovedveje, har kunnet bidrage til de Rigdomme, som disse Kunst-

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.