Grønlandsposten - 01.01.1945, Blaðsíða 5

1. Jan.
GRØM LANDSPOSTEN
5
Jeg lader mig ikke blænde, vi lever ikke i ab-
solut overflod og luksus — men hvor mange af os
har nogensinde gjort det? Med fare for at blive
anset for imbecil, tilstaar jeg, at jeg ikke inter-
esserer mig et slag for nogensinde at komme til
at leve i luksus.
Hvad angaar det aandelige tryk, er det rig-
tigt, at vi ingen veje og ingen tog har, men vi har mo-
tor og robaade og hundeslæder, der engang imellem
fører os til andre udsigtspunkter. Og tænk paa,
hvormange, der hjemme ikke kan rejse fra Jylland
til Sjælland osv. Vi kan ikke flytte til steder, der
vil passe os bedre, vi bliver ofte »placeret« uden
fjerneste forespørgsel, om det passer os eller ej,
men jeg ser hellere min mand »placeret« og pak-
ke for 4. eller 5. gang, end at jeg ser ham drage
af sted til en eller anden front eller koncentrati-
onslejr og ikke ved, om jeg nogensinde ser ham igen.
Dette prøver jeg ogsaa at trøste mig med, naar
jeg tænker paa, hvad vort formentlige aar i Grøn-
land er blevet til. Vi — min mand og jeg — ser
ogsaa vor fremtid hjemme som et stort spørgs-
maalstegn grundet vor indefrysning her, men hav-
de vi været hjemme, vilde livet maaske af andre
grunde, eventuelt deltagelse i undergrundsarbej-
det med mere, ogsaa have været et spørgsmaals-
tegn.
Endelig — vi pines af angst for fædreland og
familie; vi harmes over al den gemenhed, fjenden
behandler vore landsmænd og millioner af andre
mennesker med; og vi gyser over de bomber, der
regner ned. Ja, det gør de fleste folk ganske gi-
vet, men jeg vil bestemt hævde, at rædselen alli-
gevel ikke biir den samme, som hvis bomberne
hvinede ned over os i Kutdligssat, Godthaab eller
Ivigtut. Jeg er desværre selv i den situation at
have min mor og far i en by, der i perioder dag-
lig bombarderes af enorme flyvemaskinestyrker,
et faktum, der har forvoldt mig mange søvnløse
nætter med mere, og dog, det er alligevel ikke
det samme, som skulde jeg nat efter nat styrte
ned i kælderen med min familie. Vi tror, vi kan
sætte os livagtigt ind i vore nærmestes genvordig-
heder, men der er sat grænser for selv den mest
følsomme fantasi, naar selvoplevelsens opslidende
erfaring mangler.
Og derfor — trods alle forskelligartede be-
kymringer: vi har det godt!!
Ruth Mathiassen.
Ny fisk til Grønlands kyster.
Det er i de senere aar hyppigere og hyppige-
re sket, at fiskere her ved Godthaab og især i Fre-
derikshaab distrikt har faaet en kuller paa krogen
under torskefiskeriet. Kulleren (Gadus aeglefinus)
er en torskeart, hvis størrelse varierer mellem en
halv og een meters længde. Dens kød er et for-
trinligt næringsmiddel og en værdifuld eksport-
vare. Ved Europas kyster fangedes før krigen
for ca. 200 millioner kr. aarligt af denne fisk, og
fra Danmark eksporteredes aarligt henved 7 milli-
oner kg til en værdi af ca. 3 millioner kroner. I
selve Danmark er fisken ikke meget kendt, da det
hjemlige marked kræver levende fisk, og kulleren
dør meget hurtigt efter fangsten.
Kulleren, der paa engelsk kaldes »haddock«,
hører til i det nordlige Atlanterhav, hvor den fo-
retrækker den bløde havbunds omraade fra ca. 40
til 100 meters dybde. Der lever den af alskens
smaadyr, især slangestjerner, orme, muslinger og
krebsdyr, men den kan ogsaa træffes paa lavere
vand. Den kendes fra torsken paa et meget kraf-
tigt overbid, en lille stumpet skægtraad paa ha-
gen, en tydelig mørkfarvet sidelinie og en kraftig
mørk plet i sidelinieregionen under forreste ryg-
finne, der ogsaa er spidsere end hos torsken.
Kulleren blev første gang fanget i Grønland
i oktober 1929 ved Sydprøven og var da ganske
ukendt i Grønland. Senere er den blevet fanget
hyppigere og hyppigere helt op til Holsteinsborg.
Det vil være meget interessant og af betyd-
ning for fiskeriundersøgelserne at faa at vide, hvor
langt denne torskeart er truffet mod nord i de se-
nere aar, og hvor hyppig den er ved de for-
skellige fiskepladser. Jeg vil være fiskere og fan-
gere meget taknemlig for tilsendelse af oplysnin-
ger baade herom og ogsaa om andre nye forekom-
ster af fisk eller andre dyr. Saa vidt det er mu-
ligt, anmoder jeg om at faa materialet tilsendt.
Chr. Vibe.
Proklama.
Enhver, som maatte have noget at fordre i
Dødsboet efter den den 27. August 1944 afdøde
pensioneret Førstepræst Hans Christian Theodor
Rosing, Ritenbenk, og tidligere afdøde Ægtefæl-
le, i hvilket Bo Gældsansvaret ikke er vedgaaet,
opfordres herved til inden 6 Maaneder fra Dato at
anmelde deres Krav for undertegnede Skifteret,
som behandler Boet.
Skifteretten i Godthaab, den 1. Januar 1944.
Eske Brun.