Grønlandsposten - 01.01.1945, Blaðsíða 7

Grønlandsposten - 01.01.1945, Blaðsíða 7
1. Jan. GRØNLANDSPOSTEN 7 »Beretninger og Rundkørsler« øges aar for aar, med blød og nænsom haand reguleres vore kaar. Eksport og rationering og fisk og fodtøjsnød og tyttebær og krigstillæg og røget lammekød, det hele ordnet biir med bunker af papir, hvis læsning og forstaaelse vor evne oversti’r! I foredragsudvalget man nu har slaaet fast, at oplysning blandt danske, det har slet ingen hast; hvis vi blev alt for kloge, det kunde farligt bli’, derfor uvidenheden holdes skal vi nede i; »Avisen skal t faa, men andet selv I maa i andre ætermarker holde søndagsklapjagt paa!« E. V. Nordgrønlands kolonier maa i afsondrethed sig finde. Sic transit gloria mundi — altsaa via Egedesminde. I radioen paa kongens fødselsdag var baade programmet og koret ved siden af. Da der ikke var mere rugmel tilbage, maatte hver mand mele sin egen kage. I Grønlandsposten romersk stædighed udklækkes: Forøvrigt mener vi, at Upernavik bør øde udlægges! Saa længe der kommer tilstrækkelig med salt, vi oporto-torsk-tusker ikke helt portu-galt. Ved hjælp af spærre, søvs eller stæng skal savssat nu søvses, stænges og spærres ude som afsat. Ved materialsalget købes petroleum paa dunk, kul, brænde, søm, brædder og digte af Kaj Munk. Grunden til, at juletræerne ikke var pænere, er, at naale og grene sendes senere. Med efteraarstorden og lynglimt i zigzag gaar aaret paa hæld i sikre tiktak. Vi sukker for det, som vi ikke fik, ak. Dog for, at det hele nu gik, som det gik, tak: at Hitler sig bort til stjernekig trak, at Festung Europa med lydeligt knik knak. Her afsondrethed, is og andet mikmak og enkelte forholds irriterende hikhak — vel, vi kløjs i det sentimentale sniksnak. Ind i femogfyrre med frejdigt blik gak! mens verden slaar sine vældige flikflak. Gid nytaar det allersidste trumftrick trak. Vi venter ihvertfald en saadan taktik, tak! Den danske Akvavit. Mel.: Jeg elsker de grønne Lunde. Af alle de gamle Sæder er den med en dansk Akvavit dog den, der mest mig glæder, det har jeg erfaret tit. Thi vel er det skønt at æde, mens Talen bevæger sig frit, men Bor’ets sande Glæde er Glasset med klar Akvavit. Af alle de gamle Skikke er denne en ren Juvel: en Kornblomst først at drikke, en halv kun, nej, helst en hel. Thi først da kan Tungen føle, thi først da er Maden tilpas. Hvorfor skulde vi da nøle, men gribe et iskoldt Glas?!! I Sverrig man ser dem tumle med »helan« og »halvan« saa bra; som Dansk du bør ej fumle, men vise, du ogsaa ka’. Forlængst er forbi de Dage med Snapsen i mægtige Horn, dog endnu vi ikke bage og fodrer med alt vort Korn. Engang gik den kære Flaske paa Rejse i Øst og Vest, og Landsmænd gæve og raske den skabte saa mangt en Fest. Gid snart maa komme de Dage, hvor Snapsen igen er til fals, thi det er en grusom Plage med Snapsen i gale Hals. Naar atter du os tilflyde befriet for Tyskernes Prop et Hurra og Skaal skal lyde fra Gjedser til Thule op. Og Dannebrogs gamle Fane vi hejser i Firkant og Split, thi det er de Danskes Vane, at alt er reelt og frit! L. Lamberth. F. G.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.