Grønlandsposten - 01.01.1945, Blaðsíða 12

12
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 1 — 1945
Apparater paa Grønland og forstod Engelsk, lyttede til
amerikanske Stationer, men de skulde alligevel ogsaa kunne
have Udbytte af, hvad man fra Reykjavik kunde fortælle
dem paa Dansk.
I de forløbne Aar, siden den danske Grønlandsradio be-
gyndte, har den udviklet sig Skridt for Skridt. Man havde
sit Kvarter, og man fik i Begyndelsen sit Stof fra den is-
landske Radios Telegramtjeneste og fra FRIT DANMARK
i London. Nyhederne kunde være en Smule forældede,
men Grønlænderne og de Danske i Grønland takkede hver
Jul for den daglige Udsendelse og bad Danmarks Gesandt i
Island om at give de kvindelige Speakere Chokolade fra de-
res Lyttere i Grønland. De skrev, at de glædede sig over
den danske Tone.
Da denne Udsendelse startedes, talte Fru Legationsraad
Brun og Kancellist Frk. Edith Nielsen skiftevis. Fru
Legationsraaden er siden flyttet til Washington sammen
med sin Mand, men Frk. Nielsen taler stadig og har nu
som Medspeakere Frk. Truelsen, der ved Danmarks Besæt-
telse maatte blive i Island, og Frk. Søster Jessen, som er
ansat i Legationen. Disse Stemmer har holdt Grønlænderne
i Kontakt med Begivenhederne i Danmark. Og de har ef-
terhaanden givet Nyhederne Kulør, men naturligvis kunde
de ikke altid se Baggrunden for de korte Depecher, der
naaede frem fra Danmark.
Hvis det er lykkedes i Sommeren 1944 at give denne
Baggrund, har FRIT DANMARK ved at udsende sin Med-
arbejder til Reykjavik og laane ham ud til Radioudsendel-
sen bragt Grønlænderne endnu nærmere til det Danmark,
de elsker, og givet dem en Glæde, som næppe kan overvur-
deres. Det kan man læse ud af, hvad Grønlænderne selv
har skrevet om deres Følelser og Tanker i Adskillelsens Aar.
Ved tre Lejligheder har Grønlandsradioen i Reykjavik
været Formidler af Danskernes Følelser i begivenhedsrige
Øjeblikke. Den 5. Juni 1944, som vi alle tror og haaber,
blev den sidste Grundlovsdag under tysk Besættelse, brag-
tes et Foredrag om Grundlovsdagen i Danmark i Krigsaare-
ne, hvori det blev skildret, hvordan Danskerne kæmpede for
Frihed, Retfærdighed og Menneskelykke, de Idealer og
Principper, som hvilede fast i Danmarks Grundlov, til Ty-
skerne kom med den Hensigt at rive det altsammen i Stykker.
Den 16. Juni, Aftenen før Island højtideligt udraabte
Republikken, fortalte den danske Grønlandsradio til Grøn-
land, og hvor man ellers hørte og forstod den danske Ud-
sendelse, hvad det var, der skete i Island, og hvorledes vi
Danske kunde og burde forstaa Islændernes Følelser, da de
genindførte Republikken, som havde været islandsk Stats-
form ved Grundlæggelsen af det islandske Folkesamfund for
godt 1000 Aar siden. Vanskelighederne ved Kommunikatio-
nerne under Krigen maa for Grønlænderne have bevirket en
vis Usikkerhed overfor Begivenhederne i Island. De havde
jo hverken nøjere Føling med Island eller med Danmark, og
de maa derfor naturligt have spurgt sig selv: Hvorfor gør
Islænderne egentlig det, og hvad siger man hjemme i Dan-
mark? Hvad siger Kongen? Den danske Grønlandsradio be-
svarede disse Spørgsmaal og tjente forhaabentlig dermed
den fælles nordiske Sag, der ogsaa indbefatter det lille
Samfund i Grønland.
Endelig mindedes den danske Grønlandsradio den 29.
August de Begivenheder, som har gjort denne Dag til en
Højtidsdag for alle Danske. Foruden at skildre Dagen, spil-
lede Grønlandsradioen danske Sange og gengav Digte af
Kaj Munk.
Danske skylder Island Tak for Grønlandsradioen.
Men ellers var den til daglig, og er det endnu, en Bud-
bringer. Nyhederne fra Danmark hentes i FRIT DAN-
MARK og i Radioudsendelser fra Kalundborg og Stockholm,
fra London og New York. Ogsaa Islændinge, for ikke at
tale om Danske i Island, og de danske Søfarende, som sej-
ler frem og tilbage over Atlanterhavet — undertiden ogsaa
Færinger, naar de atmosfæriske Forstyrrelser tillader det,
lytter om Aftenen til det danske Kvarter fra Utvarp Rey-
kjavik.
Det var oprindelig Landsfogederne paa Grønland, som
fik Idéen til denne Udsendelse, og det var den danske Ge-
sandt i Reykjavik, Minister de Fontenay, som realiserede
den, efter at det islandske Radioraad havde stillet sig vel-
villigt.
For os Danske, som naar vi kan det, lytter med Vemod
til vor egen Kalundborg Radio, der er kontrolleret af Ty-
skerne, har det været af den største Betydning, at vi midt
i Krigsstormene har haft vor egen danske Stemme i Æte-
ren, en Stemme, som utaalmodigt gengav Udviklingen i
Verdenskrigen, og som i de store Begivenheder ogsaa fandt
frem den lille Tone, der var dansk. Grønlandsradioen har
været Bindeled og et frit dansk Ord, alle, der var beskæf-
tiget med denne Radio, har givet det bedste, de kunde, i
Kærlighed til Danmark og med det brændende Ønske at
binde Danske, som i mere end geografisk Forstand var
fjernt fra hinanden, saa tæt sammen, som Ord kunde gøre
det.
Der kan ikke være Tvivl om, at Grønlandsradioen, naar
Historien om Danmark under denne Verdenskrig skal skri-
ves, ogsaa maa nævnes som et af de frie Danskes Bidrag
til Hævdelsen af Danmarks Frihed og Selvstændighed. Vi
Danske skylder ikke mindst Islands Radio Tak for, at det
kunde lade sig gøre.
Hamar.
Ogsaa her fra Grønland vil vi gerne paa grønlænde-
res og danskes vegne rette en varm tak til den danske stem-
me fra Reykjavik, som vi under hele krigen, saa længe den
har eksisteret, har lyttet til med stor interesse og glæde,
ikke alene pressen og nyhederne fra Danmark, men ogsaa
de særlige festudsendelser og de danske sange og melodier,
der saa ofte har lydt over Reykjavik radio. Hele vinteren
igennem har Reykjavik været klar og tydelig herovre, om
sommeren har den kunnet svigte visse steder, men desto
større har glæden været, naar den paa ny er naaet igennem.
Island saavel som Sverige har for os været broen til Dan-
mark i disse aar — hvor meget ensommere vilde vi mon
ikke have følt os uden disse to bindeled gennem æteren.
Abonnement tegnes paa kolonikontorerne og løber,
til det atter opsiges. Pris 20 øre pr. eksemplar.
Annoncer 25 øre pr. linie.
Redaktion og adresse: »Grønlandsposten«, Godthaab.
Ansvarshavende redaktør: Magister Chr. Vibe.
Godthaab — Sydgrønlands Bogrtrykkeri.
Statsbiblioteket