Grønlandsposten - 16.04.1945, Qupperneq 5

Grønlandsposten - 16.04.1945, Qupperneq 5
16. April. GRØNLANDSPOSTEN 89 ste, at meget mørke stunder maatte gennemleves, inden Danmark igen blev frit. Den 9. april 1944 var vi alle klar over, at Danmark var i krig med Tyskland, ikke erklæret paa konstitutionel vis, men af folket selv. Kongen var fange paa Sorgenfri slot. En re- gering havde vi ikke haft i maanedsvis, vor flaa- de var sænket og hæren opløst, vore jøder var hjulpet til Sverige og var næsten alle som een undsluppet den tyske drage, der nu og da skulde fodres med jødeblod. Sabotørernes bomber bragede ved dag og nat. Stolte fabrikskomplekser forsvandt, og Yachtpa- villonen ophørte at eksistere. Skud knaldede paa Københavns gader, og stikkere sank sammen paa gaden mens forbipasserende roligt fortsatte deres vandring, som om intet var hændt. Det var jo dog kun en stikker, et foragteligt kryb, som man kun ofrede en kugle paa, for at han ikke skulde gøre mere fortræd. Overalt i gadebilledet saa man sabotagens og Schalburg-tagens resultater, det første med glæde og de sidste med had og foragt for de usle danske, der gik tyskernes ærinder. Det var haarde tider for Danmark, men det tog man med ro. Vore butikker var tomme, fortrins- vis plyndrede af tyskerne, men man klarede sig endda: damerne gik barbenede paa Strøget, og der var kommen en ny klang ind i gadens lyd- billede: klapren af træsko, som havde afløst de sko, der ikke længere kunde købes. Mændene vendte deres tøj. Vore levnedsmiddelforsyninger var smaa, que’erne udenfor butikkerne lange og jernbanerejserne næsten umulige og livsfarlige. Automobilerne rullede rundt paa gaderne med et paamonteret kakkelovnslignende stavær og med brændesække paa taget i stedet for benzin i tan- kene. Danmark var blevet fattigt og luvslidt - men det var de tyske soldater ogsaa. De havde stadig deres sømbeslaaede støvler, der larmede mod gaderne, men det var ogsaa alt, der var til- bage af fortidens herlighed: deres uniformer var gamle, forslidte og lappede — og mændene i uni- formerne var kun sølle og ofte defekte erstatnin- ger for de stramme tyske soldater, som fem aar i forvejen havde overfaldet et uforberedt Dan- mark. Mens Danmark tog sin fattigdom med oprejst pande og i sikker vished om, at vi nok skulde komme op paa ny, saa havde man indtryk af, at tyskernes haab til en menneskeværdig fremtid var svunden. De saa efter os med spørgende, næsten bedende øjne, tryglende om lidt sympati. Og ikke saa sært: i Rusland var nederlaget en kendsger- ning, og i Italien stod de allierede udenfor Rom, nu var der ingensomhelst tvivl om, at det bar mod et knusende tysk nederlag. Og danske medløbere havde travlt med at manøvrere sig over paa den rigtige side: de gav penge til undergrundsarbejdet og støttede de fald- ne patnoters familier med store beløb; de talte højt om Tysklands kommende fornedrelse og led af hukommelsestab, naar man mindede dem om deres nazistiske fortid. Men deres navne og ger- ninger staar opførte i patrioternes kartoteker — og den mand, hvis omvendelse kom efter Stalin- grads fald, kom under alle omstændigheder for sent til at faa syndsforladelse. Stalingrad blev skillelinjen imellem dem, der kan taales i et frem- tidigt Danmark, og dem, som ikke har noget at gøre der. Den 9. april 1944 var ikke en trist dag, som af danske blev brugt til at beklage fortids undla- delsessynder — tværtimod! Det var trods al barsk- hed en glad dag. Der var skabt rene linjer i Dan- mark, som forjættede en snarlig oprejsningens dag. Oprejsningen kom dog ikke saa hurtigt, som vi havde ventet hin skønne foraarsdag. Fristen var bleven sat til den kommende sommer, deref- ter til efteraaret — sikkert til jul, og nu er det igen den 9. april — uden at dagen er kommen. Der er vel nok bleven endnu vanskeligere forhold i Danmark siden den sidste 9. april: poli- tiet er borte, voldshandlingerne er tiltaget i en foruroligende grad, og flygtningestrømmen fra Tyskland truer med at løbe alt over ende. Vi ved, at afslutningen paa det tyske herrevælde i Dan- mark kan blive svær og ødelæggende, og at den sandsynligvis vil kræve tunge og materielle og menneskelige ofre, men i de foregaaende fem aar har Danmark lært til gavns, at intet opnaas uden, at der betales derfor — og vi er rede til at be- tale. Og Danmark er parat til selv at kaste tysker- ne ud, eller i det mindste til at yde en kraftig bistand. I Danmark staar en stor underjordisk hær af menige parat til at gribe ind, naar friheds- raadet giver det længselsfuldt ventede startsignal, og i udlandet findes et ypperligt uddannet officers- korps, som er rede til med faa timers varsel at overtage ledelsen af denne mægtige folkehær, der har midler nok til at knuse al tysk modstand. Men ofre vil det kræve — og i dag, den 9. april 1945, vil man i København med 2 minutters

x

Grønlandsposten

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.