Grønlandsposten - 16.05.1945, Síða 2

Grønlandsposten - 16.05.1945, Síða 2
110 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 10 — 1945 DANMARK BEFRIET. De tyske tropper i Danmark kapitulerer betingelsesløst. Danmark er frit igen — leve konge og fædreland! Det lød først som et fjernt og uvirkeligt ek- ko, som vi maatte have gentaget endnu engang for at tro det — og gradvis maatte vi vænne os til denne nye tanke for rigtigt at fatte den. Danmark fri — alle tyske styrker i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har kapituleret be- tingelsesløst til feltmarskal Montgomery —, lød det over Londons danske radio fredag den U- maj klokken 15,36 grønlandsk tid. Som en lynild spredtes nyheden over Godt- haab, og flagene gik til tops overalt, hundreder af flag, store og smaa, og hvor flagstængerne var blæst omkuld under vinterstormene, blev flagene hængt uden paa husene. Man saa straks folk strømme hjem fra arbejdet for at fejre dagen, og der var smil paa alles kinder og en inderlig glæde i øjnene, grønlænderes og danskes. Der var straks fyldt med mennesker paa koloniens veje, folk lo og græd og faldt hinanden om hal- sen, og mange varme haandtryk blev udvekslet. Hvor grønlændere og danske mødtes, kom grøn- lænderne hen og ønskede ti) lykke »med det ube- sejrede og befriede Danmark«. Der var en spon- tan glæde og hjertelighed i deres haandtryk, som rørte alle danske hjerter dybt. Denne dags store glæde var fælles i de videste kredse. Straks nyheden var rygtedes, samledes man spontant hos landsfoged Eske Brun. Det var, som om vi alle stiltiende følte trang til at trykke den mand i haanden, der gennem alle disse tunge aar med fast og sikker haand havde ført Grønland frelst igennem hjemløshedens svære tid. Og det var kun naturligt, at danske søgte sammen i den- ne stund, glæden var for stor til at bære den alene. Og ligeledes gik man uvilkaarligt ned paa sygehuset og hilste paa inspektør Ejnar Mik- kelsen, hvis glæde ikke var mindre end vor. Han havde jo selv oplevet den sværeste tid hjemme og været midt i kampen. Paa Godthaabs sygehus havde kredslæge Saxtorph straks arrangeret fest for patienterne, der iklædte sig deres fineste stads og sang de danske og grønlandske nationalsange af hjertens lyst og med genvunden livsglæde. Paa seminariet var sysselraadet netop samlet til møde, som en mand pludseligt aabnede døren og raabte nyheden ind i salen — og forsvandt i- gen omgaaende uden at give nogen fyldestgøren- de besked. Og der sad man da og vidste ikke rigtig, hvad man skulde tro: der var jo hørt saa rigeligt med rygter i de sidste dage. Men om- gaaende styrtede et par af sysselraadsmedlem- merne til en radio og kom straks efter tilbage med nyheden bekræftet, og nu blev meddelelsen hilst med klapsalver og hurraraab, og der blev udbragt et leve for Grønlands og Danmarks gen- forening. Og frem fra et hjørne blev hentet en kognakflaske, som et forudseende sysselraadsmed- lem havde sneget sig til at liste ind i salen til brug, ifald noget uventet skulde ske — det hang jo i luften, at det var de store begivenheders tid, der nærmede sig fra dag til dag, fra time til time. Og her en lille solstrålefortælling, som maa- ske mere end noget andet viser grønlændernes reaktion, da den tunge nyhed om Danmarks be- sættelse rygtedes i Grønland den 9. april 1940. Da man nu blev klar over, at meddelelsen om Danmarks frigørelse var rigtig, tog kommune- raadsformanden fra Fiskenæsset, Apollus Noassen, en cigar frem og tændte den — og straks brød forsamlingen ud i klapsalver, for det var almin- delig kendt, at manden den 9. april 1940 havde smidt sin cigar fra sig og lovet sig selv, at han ikke vilde ryge igen, før Grønland og Danmark var genforenet og baandet igen knyttet med moder- landet — og det havde han holdt. Vejret var pludseligt blevet mildere, skønt endnu sne overalt, men den dag var der mildning i luften, og snespurvene sang for første gang. Folk færdedes frem og tilbage paa vejene, og børnene bar smaa dannebrogsflag, mens Godthaabs kirkeklokke kimede i den lyse aften. Om aftenen bragte Grønlands Radio de store nyheder ud til udsteder og bopladser paa baade grønlandsk og dansk efterfulgt af vagtparadens klingende spil, der tvang taarerne frem i manges øjne. Et øjeblik standsede speakeren og bad lytterne i dette øjeblik i taknemlighed sende tankerne hjem til dem derhjemme, der i hold- ning og gerning, med aandens vaaben og under- grundsbomberne havde kæmpet for denne dag, og i taknemlighed mindes de danske helte, hvem denne dag havde kostet livet. De har givet det

x

Grønlandsposten

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.