Grønlandsposten - 16.05.1945, Side 6
114
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 10 — 1945
gen. Vi ser med ro, tillid og fortrøstning paa
fremtiden. Jeg bringer hilsen fra alle her, fra
styrelsen, handelen og skibsinspektionen, fra bi-
skop og lektor og alle andre. Vi længes efter at
se vore skibe stævne mod nord under vort gamle
harpunflag. Herværende grønlændere og grøn-
lænderinder sender under smil og taarer læng-
selsfulde hilsener til deres paarørende. En lang
og trang tid ligger bag os. Med et stærkt haab
gaar vi ind i den gryende dag.
Deres hengivne Oldendow.«
»Landsfoged Brun, Godthaab.
Hans kongelige højhed Prins Knud har i an-
ledning af forbindelsens genoptagelse bedt mig
sende hans hjerteligste hilsener til alle venner
nær og fjern i Nord- og Sydgrønland. Prinsen
ønsker alt godt i kommende dage for Grønland,
grønlænderne og den grønlandske etat og hylder
Dem alle for Deres trofaste og varme danske sin-
delag. Det er mig en ære at overbringe dette
budskab.
Deres hengivne Oldendow.«
Det er vist unødvendigt at fortælle om den
glæde, disse første, hjertelige telegrammer udlø-
ste efter saa lang tids tavshed og uafhængig
virken heroppe og hjemme. Vi ved nu, at begge
steder er der arbejdet for Grønlands sag, og med
gensidig og usvækket tillid vil arbejdet blive fort-
sat med god vilje og i samarbejdets bedste aand.
Med disse glade budskaber gik lørdag den 5.
maj til ende. Foruden de officielle telegrammer
var ogsaa et par private telegrammer blevet mod-
taget fra Lyngby radio til stor glæde for modta-
gerne i Grønland.
Den 5. maj var selvfølgelig fridag overalt i
Grønland, undtagen for radio- og telegrafpersona-
le, der i stedet for fik en travl, men ogsaa spæn-
dende tid.
Flagning er blevet paabudt overalt i Grøn-
land dagligt fra eftermiddagen den 4. maj til søn-
dag den 13. maj, og lørdag den 5. maj blev der
saluteret ved alle flagbatterier kysten langs. Alle
steder i Grønland, hvor man ønskede at arran-
gere fester i anledning af Grønlands genforening
med Danmark, stillede administrationen udenom
rationeringen varer til raadighed fra butikkerne
til et beløb af 1 kr. pr. individ. Alle steder er
der blevet afholdt store fester, hvorom der efter-
haanden vil indløbe meddelelser.
Sejrens dag — krigen i
Europa endt.
Søndag den 6. maj fejredes i stilhed i hjem-
mene i Godthaab. Om formiddagen afholdtes fæl-
les dansk-grønlandsk gudstjeneste med fælles al-
tergang.
Mandag den 7. maj oprandt med nye store
nyheder over radioen: Tysklands betingelsesløse
kapitulation og Norges befrielse.
Reception hos iandsfoged Brun.
Om eftermiddagen indbød landsfoged Brun
og frue danske og dansk-talende grønlændere til
en festlighed i deres hjem for at fejre Danmarks
og Norges befrielse og krigens afslutning i Europa.
Personligt oplæste landsfogeden herunder kon-
gens telegram og udbragte et nifoldigt leve for
kongen, hvorefter forsamlingen staaende sang
kongesangen, og landsfogeden tog ordet, først
henvendt til landsraadsmand Jørgen Chemnitz:
»Jeg har bedt Dem være til stede i dag for at
høre denne hilsen fra vor konge. Kongen sendte,
som vi hørte, en speciel tak til tjenestemændene
for det gode arbejde, der er udført i de tunge
aar. Jeg beder hr. Chemnitz som formand for de
grønlandske tjenestemænd bringe denne hilsen vi-
dere til Deres kolleger.«
Og herefter henvendt til hele forsamlingen:
»Imorgen den 8. maj vil blive en dag, som i
verdenshistorien vil faa en klang som kun de al-
lerstørste dage for menneskehedens fremadskriden.
En klang som den 4. juli, den 14. juli, som den
11. november, selvom den 4. maj for os danske
specielt vil blive dagen, den store, dag, da alt
blev godt.
Lad os da først sende vore tanker hjem i glæ-
de over, hvor godt vore forhaabninger gik i op-
fyldelse. Vi hørte med knugende smerte om det
onde, der skete derhjemme, vi vidste, det maatte
virke som gift paa sind og tanke, atter og atter