Grønlandsposten - 16.10.1946, Blaðsíða 8

Grønlandsposten - 16.10.1946, Blaðsíða 8
218 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 9 — 1946 Der gaar al for megen Hvalkød til Spilde, naar man lægger det i Tønder eller Stenkamre, hvor Fluerne kan ødelægge det. Ligeledes smides altfor mange Un- dermaalsfisk og beskadigede Fisk i Strandkanten til ingen Nytte og til Fare for Sundheden. Og ligeledes sænkes meget Hajkød i Havet, som kunde være kom- met til Nytte. At hænge Hajkød op, hvor Skindet er taget af er vanskeligt, da det let gaar i Stykker, men lægger man det i nogle Dage fladt ud paa tværs af 4 eller 5 af Granstagerne og lader det tørre lidt ind først, plej- er det at kunne hænge uden at skilles ad, da det ikke er saa tungt længer. Enhver Fanger eller Fisker bør derfor bygge sig et stærkt og bærekraftigt Stillads som dette. Det vil kunne staa i mange Aar og blive det, hvortil han' tyer i den trange Aarstid. Rejs det i god Tid inden Hvalfangerdamperne kommer til Eders Plads, saa I har det klar. Det er muligt, at dette Stillads ogsaa kan bruges i Sydgrønland til Tørring af Hvalkød ved saadanne Steder, hvor Sonja kommer saa sent paa Efteraaret, at Flueplagen er ved at ophøre. Men i hvert Fald kan det bruges til Tørring af Fisk om Vinteren, og maaske ogsaa nogle Sydgrønlændere vil forsøge at drive Hajfangst om Vinteren og tørre Kødet til Salg til Kulbrudet og andre Steder i Nordgrønland til Hundefoder. Kan den paagældende ikke skaffe Penge til Stil- ladset, f. Eks. fordi han er gammel eller fattig, vil han sikkert kunne faa Laan af Sysselkassen.« Ph. Rosendahl. Det danske Styre af Grønland 1825-1850. Medd. om Grl. Bd. 145 Nr. 1 af P. P. Sveistrup & Sune Dalgaard. 419 S. Illustreret. Kbhvn. 1945. I »Meddelelser om Grønland« foreligger nu en hi- storisk-statistisk Behandling af alle grønlandske For- hold i Perioden 1825—1850 af P. P. Sveistrup og Sune Dalgaard. Af Forfatterne vil Sveistrup være et grøn- landsinteresseret Publikum velkendt. Sune Dalgaard er en ung stud. mag. med Geografi som Speciale. Den behandlede Periode er en af de interessanteste i Kolonisationens yngre Historie, særlig fordi det var indenfor dette Spand af Aar, at de første Forslag i Retning af Afløsning af Monopolhandelen begyndte at komme frem jævnsides med Rørelser, som arbej- dede for friere Næringsforhold herhjemme. Forfat- terne gennemgaar i omhyggelige Redegørelser, ba- seret paa indgaaende Studier over et righoldigt Ar- kivmateriale, alle Foreteelser i Forbindelse med Grønland, baade i København og oppe i Landet. Det behandlede Stof omfatter de administrative Organer i København og Grønland, Landets Besejling, Han- delens mangfoldige Virksomheder, de grønlandske Erhverv og Befolkningens Forhold paa alle Felter. Med særlig Interesse læses Redegørelsen for Dati- dens store Reformkrav og den Indflydelse, de fik paa Styret af Grønland. Fremstillingen er helt igennem ledsaget af omhyggelige Bearbejdelser af det talmæs- sige Materiale, som Regnskaber og Indberetninger frembyder, saaledes at direkte Sammenligninger med Nutidens Forhold lettes. I det hele taget er en af de interessanteste Foreteelser, som man bliver opmærk- som paa ved Læsningen af denne Bog, det dybe Ind- tryk man faar af hvad man kunde kalde »Problemer- nes Konstans« i Grønland. Gang paa Gang undrer man sig over, hvor nøje Datidens Problemer svarer til dem, man den Dag i Dag tumler med. Bogen er smukt illustreret, væsentligst med samti- dige Billeder. Selvom Tilbagevendelsen til normale Tilstande nu har medført Bortfaldet af de Forhold, som gjorde det muligt, at et saa tidskrævende Arbejde kunde udføres af en af Styrelsens Embedsmænd i Køben- havn, maa det dog meget haabes, at der ogsaa i Fremtiden vil blive Mulighed for, at tilsvarende Be- handlinger af andre Perioder i Grønlands Historie kan fremkomme fra dette saa vel spillende Makker- par. Eske Brun.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.