Grønlandsposten - 16.10.1946, Blaðsíða 14

Grønlandsposten - 16.10.1946, Blaðsíða 14
224 GRONLANDSPOSTEN Nr. 9 — 1946 fernes side er stærk efterspørgsel efter selv ældre film. Derfor kan man glæde sig over filmsselskabernes tilbud, og det er naturligt at nære taknemlighed for den forstaaelse og imødekommenhed, selskaberne hermed har givet bevis paa. Vedrørende gennemsyn af filmene, forinden de ud- sendes til Grønland, er det maaske ikke uden inter- esse at oplyse, at det for tiden baade er vanskeligt at finde et sted, hvor et saadant ønskeligt eller endog paakrævet gennemsyn kan ske, og tillige at finde et firma, der foranstalter særfremvisning for en over- kommelig pris. Det koster i øjeblikket op til 40 kr. at faa en normalfilm demonstreret. Regner man med et gennemsyn af blot 50 film, betyder det dog en an- tagelig sum, og tilmed maa man regne med, at en del af de sete film ikke egner sig til udsendelse til Grønland. Fra mange sider lyder spørgsmaalet: hvorfor gaar man i Grønland ikke over til anvendelse af smalfilm? Fordele ved at benytte denne filmsform er saa aaben- bare, at de ikke skal omtales her. Sagkundskaben paa dette omraade udtaler, at det i bedste fald vil vare 5 å 6 aar, før film og apparatur findes blot nogenlunde normalt paa det danske marked. Det er idag umuligt her at finde spillefilm til Hbg. biograf, der benytter et 16 mm toneanlæg. Ja, men Amerika og evt. England og Sverige? Spørg varedirektoratet, og hør, om valutapuklen er skrumpet ind! Der er intet som helst om, at biograferne overvejer at gaa over til brugen af smalfilm, og saalænge det ikke er tilfældet, tror jeg, man skal bevare normalfilmen i Grl. til stationær fremvisning. Et normalfilmsappa- ratur kan købes for ca. 8000 kr. i nær fremtid. Dertil kommer installation og anskaffelse af elektricitets- kilde. Ialt bliver anlægssummen da ikke uoverkom- melig for en grønlandsk biograf, rent bortset fra til- bud fra Statens Filmcentral om at medvirke til Grøn- lands forsyning med filmsanlæg. Der knytter sig endnu mange problemer til films- virksomheden i Grønland. Egnede lokaler, forskrifts- mæssige operatørrum, uddannede operatører, billet- ordning, opbygning af en forsvarlig privatdrift, fremføring af kulturfilm og agitationsfilm, særlige børnefilm m. m., ambulant filmsforevisning med tone-smalfilmsmaskiner og endelig et rimeligt og forsvarligt tilsyn med hele virksomheden. Udfra den overbevisning, at film er en kulturfaktor og kan være god underholdning, og med den anskuelse, at netop film er velegnet, naar de udvælges med omtanke, i Grønland medvirkende til en ønskelig hurtigere kul- turel udvikling, er det paakrævet at finde proble- mernes løsning hurtigst muligt. Hertil er sagkund- skab og samarbejde nødvendigt. Forevisning af film bør kun ske i forsamlingshuse, og disse maa rejses af og ejes af befolkningen. I pa- rentes være det sagt, at offentlige forestillinger i gymnastiksale o. lign. er forkasteligt, sundhedsfarligt for børn, der maaske dagen efter har næsen i gulvet, ødelæggende for inventar og oftest forstyrrende for salens regelmæssige brug i undervisningsøjemed. Hvor hyggeligt det end kan være, maa forsamlings- huse i Grl. ikke være smaa lavloftede skure. Der kan nemt skrives et helt kapitel for sig om indretningen af et hensigtsmæssigt forsamlingshus. Endnu findes i landet ikke eet, der er ideelt. Men opførelsessum- men er afgørende, og her sættes nu ind for planen, at befolkningen maa indsamle Vs af summen, Vs op- naas som langfristet laan og ‘/s modtages i tilskud. Det er maaske ikke helt overflødigt at anføre to forhold vedrørende opførelse af forsamlingshuse i Grønland, da der vist findes flere komitéer, der i øje- blikket arbejder paa at skaffe midler til rejsning af saadanne bygninger. Hvis man tænker sig at vise film i forsamlingshusene, maa der ikke blot indrettes et særligt operatørrum, for hvilket der gælder ufra- vigelige brandforsikringsregler, men der stilles ogsaa krav til tilskuerrummet om reserveudgange, brand- slukninganordninger, lysinstallation, anbringelse af siddepladser og særlige Bestemmelser for antallet af personer, som maa befinde sig i rummet. Derfor bør forsamlingshuse ikke rejses uden medvirken af en arkitekt; at lade koloniens tømrer —■ hvor dygtig han ellers end er — tegne og opføre huset er ikke til- strækkeligt, og det koster mere at foretage ændringer, naar huset er opført. Det andet at bemærke i denne sammenhæng er, at man ikke maa forestille sig, at man ved at vise film i et forsamlingshus kan indtjene formuer. Det maa planlægges saaledes, at filmsvirksomheden til dels kan yde nogen økonomisk støtte for husets drift, men det er ikke og bliver ikke heller gratis at faa films- forsyninger og der er store udgifter forbundet med selve driften til elektricitetsfremstilling, vedligehol- delse af maskineri, anskaffelse af reservedele, løn til operatør, billetkontrol, rengøring og opvarmning. Be-

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.