Grønlandsposten - 16.10.1946, Síða 14

224
GRONLANDSPOSTEN
Nr. 9 — 1946
fernes side er stærk efterspørgsel efter selv ældre
film.
Derfor kan man glæde sig over filmsselskabernes
tilbud, og det er naturligt at nære taknemlighed for
den forstaaelse og imødekommenhed, selskaberne
hermed har givet bevis paa.
Vedrørende gennemsyn af filmene, forinden de ud-
sendes til Grønland, er det maaske ikke uden inter-
esse at oplyse, at det for tiden baade er vanskeligt
at finde et sted, hvor et saadant ønskeligt eller endog
paakrævet gennemsyn kan ske, og tillige at finde et
firma, der foranstalter særfremvisning for en over-
kommelig pris. Det koster i øjeblikket op til 40 kr.
at faa en normalfilm demonstreret. Regner man med
et gennemsyn af blot 50 film, betyder det dog en an-
tagelig sum, og tilmed maa man regne med, at en
del af de sete film ikke egner sig til udsendelse til
Grønland.
Fra mange sider lyder spørgsmaalet: hvorfor gaar
man i Grønland ikke over til anvendelse af smalfilm?
Fordele ved at benytte denne filmsform er saa aaben-
bare, at de ikke skal omtales her. Sagkundskaben
paa dette omraade udtaler, at det i bedste fald vil
vare 5 å 6 aar, før film og apparatur findes blot
nogenlunde normalt paa det danske marked. Det er
idag umuligt her at finde spillefilm til Hbg. biograf,
der benytter et 16 mm toneanlæg. Ja, men Amerika
og evt. England og Sverige? Spørg varedirektoratet,
og hør, om valutapuklen er skrumpet ind! Der er
intet som helst om, at biograferne overvejer at gaa
over til brugen af smalfilm, og saalænge det ikke er
tilfældet, tror jeg, man skal bevare normalfilmen i
Grl. til stationær fremvisning. Et normalfilmsappa-
ratur kan købes for ca. 8000 kr. i nær fremtid. Dertil
kommer installation og anskaffelse af elektricitets-
kilde. Ialt bliver anlægssummen da ikke uoverkom-
melig for en grønlandsk biograf, rent bortset fra til-
bud fra Statens Filmcentral om at medvirke til Grøn-
lands forsyning med filmsanlæg.
Der knytter sig endnu mange problemer til films-
virksomheden i Grønland. Egnede lokaler, forskrifts-
mæssige operatørrum, uddannede operatører, billet-
ordning, opbygning af en forsvarlig privatdrift,
fremføring af kulturfilm og agitationsfilm, særlige
børnefilm m. m., ambulant filmsforevisning med
tone-smalfilmsmaskiner og endelig et rimeligt og
forsvarligt tilsyn med hele virksomheden. Udfra den
overbevisning, at film er en kulturfaktor og kan være
god underholdning, og med den anskuelse, at netop
film er velegnet, naar de udvælges med omtanke, i
Grønland medvirkende til en ønskelig hurtigere kul-
turel udvikling, er det paakrævet at finde proble-
mernes løsning hurtigst muligt. Hertil er sagkund-
skab og samarbejde nødvendigt.
Forevisning af film bør kun ske i forsamlingshuse,
og disse maa rejses af og ejes af befolkningen. I pa-
rentes være det sagt, at offentlige forestillinger i
gymnastiksale o. lign. er forkasteligt, sundhedsfarligt
for børn, der maaske dagen efter har næsen i gulvet,
ødelæggende for inventar og oftest forstyrrende for
salens regelmæssige brug i undervisningsøjemed.
Hvor hyggeligt det end kan være, maa forsamlings-
huse i Grl. ikke være smaa lavloftede skure. Der kan
nemt skrives et helt kapitel for sig om indretningen
af et hensigtsmæssigt forsamlingshus. Endnu findes
i landet ikke eet, der er ideelt. Men opførelsessum-
men er afgørende, og her sættes nu ind for planen,
at befolkningen maa indsamle Vs af summen, Vs op-
naas som langfristet laan og ‘/s modtages i tilskud.
Det er maaske ikke helt overflødigt at anføre to
forhold vedrørende opførelse af forsamlingshuse i
Grønland, da der vist findes flere komitéer, der i øje-
blikket arbejder paa at skaffe midler til rejsning af
saadanne bygninger. Hvis man tænker sig at vise
film i forsamlingshusene, maa der ikke blot indrettes
et særligt operatørrum, for hvilket der gælder ufra-
vigelige brandforsikringsregler, men der stilles ogsaa
krav til tilskuerrummet om reserveudgange, brand-
slukninganordninger, lysinstallation, anbringelse af
siddepladser og særlige Bestemmelser for antallet af
personer, som maa befinde sig i rummet. Derfor bør
forsamlingshuse ikke rejses uden medvirken af en
arkitekt; at lade koloniens tømrer —■ hvor dygtig han
ellers end er — tegne og opføre huset er ikke til-
strækkeligt, og det koster mere at foretage ændringer,
naar huset er opført.
Det andet at bemærke i denne sammenhæng er, at
man ikke maa forestille sig, at man ved at vise film
i et forsamlingshus kan indtjene formuer. Det maa
planlægges saaledes, at filmsvirksomheden til dels
kan yde nogen økonomisk støtte for husets drift, men
det er ikke og bliver ikke heller gratis at faa films-
forsyninger og der er store udgifter forbundet med
selve driften til elektricitetsfremstilling, vedligehol-
delse af maskineri, anskaffelse af reservedele, løn til
operatør, billetkontrol, rengøring og opvarmning. Be-