Grønlandsposten - 16.10.1946, Blaðsíða 13

16 Oktober
GRØNLANDSPOSTEN
223
Øjne, han gaar ikke ud fra, at det er »primitive« eller
»barnlige« Folk eller overhovedet ud fra nogen som
helst Kliché. Og ganske særlig er han kemisk fri for
den sentimentale Betragtningsmaade, som synes at
være den eneste autoriserede i Hundredvis af de se-
nere Aar s Bøger, hvorefter Grønlænderne forekom-
mer at være en Slags lydefri Overmennesker uden
Laster eller Fejl. Han ser, hvad han har for sine
Øjne, og meddeler sine nøjagtige Indtryk i sin Bog.
Han ser et Folk som alle andre Folk bestaaende af
alle Slags Mennesker, onde og gode, dovne og flittige,
fremskredne og tilbageblevne. Han ser ikke paa de
Særegenheder, som Racen efter fastslaaede Klichéer
skal medføre. Han ved, at dette Racespørgsmaal er
underordnet, og for øvrigt at Racen er for stærkt op-
blandet med vor egen til at Forskellighederne kan
understreges for stærkt. Og det, han beskriver, bliver
da: Et Folk af jævne Mennesker, som ethvert andet
Folk i Verden præget af sine Omgivelser. Præget af
den Isolation, som Landets Beliggenhed og Mangelen
paa sproglig Kontakt med Omverdenen er ensbety-
dende med. Og først og fremmest præget af den
Fattigdom, som er en Følge af de ringe økonomiske
Muligheder, som staar til Raadighed for dem. Han
ser ikke Folk, der »er som De og jeg«. Langt snarere
ser han Folk, der er som De og jeg vilde have været,
hvis vi havde været fysisk og aandeligt afspærret af
en Bopæl uden Forbindelse med Omverdenen, paa et
Sted hvor Antallet af de Foreteelser, vi her til daglig
ser om os og har vænnet os til at betragte som givne,
var reduceret til det Minimum, Grønland frembyder,
hvis vi var henvist til kun at benytte et Sprog, som
ud fra en rent praktisk Betragtning maa siges ikke
at have nogen Litteratur, ingen Presse, ingen faglige
Skrifter, ingen Radio. Som vi vilde have været, hvis
vi var opvokset og udviklet under det Tryk af Fat-
tigdom, som Grønlands økonomiske og naturlige Mu-
ligheder frembyder. Han ser et Folk, som mere end
til Forsorg og Understøttelse trænger til at faa sin
Selvagtelse fremhjulpet, til at faa Troen paa sig selv
gengivet.
Værdien af Vindings Bog ligger i, at den giver den
danske Offentlighed en hidtil ukendt Mulighed for
virkelig at faa en Forstaaelse af, hvad det drejer sig
om i Grønland. For at forstaa, at Problemerne i
Grønland er af en rent menneskelig Karakter, af
samme Natur som i Danmark eller hvor som helst
ellers i Verden. At Grønlændernes Væsen er almen-
menneskeligt og ikke noget fra vort eget Væsen for-
skelligt. At Grønlænderne blot er fattige Danske.
Hvis det kan opnaas, at alle Problemerne kan blive
betragtet under disse Synsvinkler, vil et meget be-
tydningsfuldt Resultat være vundet. Det er derfor en
Bog om Grønland, som fortjener større Interesse end
maaske nogen anden Bog, der er skrevet om grøn-
landske Forhold, siden Rinks Skrifter.
Eske Brun.
Fremtidig filmsvirksomhed i Grønland.
Den 20. august d. aar er afholdt et møde i Statens
Filmcentral med det formaal at naa til en overens-
komst mellem de største filmsproducenter og udlej-
ningsselskaber i Danmark og Grønlands Styrelse ved-
rørende fremtidige retningslinier for filmsforsyning
til grønlandske biografer.
Mødet var tilrettelagt og blev ledet af direktør Th.
Hejle, Statens Filmcentral. For selskaberne deltog
direktørerne for Palladium, Asa Film og Nordisk
Film. Styrelsen var repræsenteret ved udsendings-
konsulent P. Ibsen og V. Borum. Yderligere deltog
direktør Schnedler-Sørensen som Styrelsens fagkyn-
dige raadgiver.
Resultatet af dette møde blev, at grønlandske bio-
grafer (5 incl. Frh.) eet aar frem i tiden kan leje
film for en pris af 75 kr. pr. program. Der kan dispo-
neres indtil et aar over filmene, og biograferne kan
udveksle programmerne, dog saaledes at lejen, 75 kr.
erlægges for hvert sted, filmen forevises.
Herefter kan forudses, at eventuelle andre selska-
ber vil indgaa paa samme vilkaar, og med 1. skib
1947 vil der til samtlige biografer i Grl. kunne sendes
rigelige, udvalgte forsyninger.
Det er indlysende, at lejen, 75 kr. pr. program, ikke
staar i nogetsomhelst rimeligt forhold til den leje,
en film indbringer ved udlejning blot een enkelt
aften til et dansk biografteater. I øjeblikket er films-
forsyningen i Danmark saaledes, at der fra biogra-