Grønlandsposten - 01.11.1947, Blaðsíða 5

Nr. 5
GRØNLANDSPOSTEN
93
ningskommissionen af 1946. Personligt tror jeg
ikke, at det er nogen god Udvej. Der er kun faa
Lighedspunkter mellem vore Organisationer og
andre danske statslige Forretningsomraader; Der-
for vil jeg foreslaa, at man søger Samarbejde med
et anerkendt dansk Rationaliseringsinstitut. Naar
en Rationaliseringsekspert arbejder sammen med
Eksperter fra Styrelsens og Handelens forskellige
Afdelinger, saa er der ingen Tvivl om, at det Sam-
arbejde vil være frugtbart og give et sundt Resultat.
— Har man tænkt paa hvilket Firma, der skul-
de foretage Undersøgelserne og angive Retnings-
linierne for selve Rationaliseringen?
— Ja, det har jeg ganske vist, men der er jo
flere at vælge imellem. Der er blandt andre et
Firma, der hedder »Nordisk Rationalisering«. Det
har just i disse Dage foretaget Undersøgelser ved
Indenrigsministeriets Foranledning af nogle af de
. danske Hospitaler, hvor Rationalisering ogsaa skal
gennemføres. Dette Firma har ^afsluttet Arbejdet,
og saa vidt vides er Ændringerne for Hospitals-
væsenet ikke overvældende dyre. Dertil kommer,
at Rapporten, som er afgivet til Indenrigsministe-
riet, synes at ville blive fulgt i stor Udstrækning.
— Er det ikke enestaaende, at Grønlands Sty-
relse henter Hjælp udefra paa denne Maade?
Det er slet ikke første Gang. Allerede i
1916 blev der offentliggjort en Betænkning vedrø-
rende Indførelsen af et nyt Regnskabssystem i
Styrelsen. Arbejdet blev dengang foretaget af et
københavnsk Revisionsfirma paa en særlig tilstaaet
Bevilling. løvrigt tror jeg nok, at Rationalise-
ringsinstitutter har omorganiseret Statsbanerne og
visse Ministeriers Forretningsomraader.
— Man kan forstaa, at der skal gøres noget
effektivt nu. Vil der være Mulighed for en snar-
lig Paabegyndelse af Drøftelserne med Finansmi-
nisteriet og de øvrige Ministerier, der skal spørges
og informeres?
- Jeg har allerede nogen Føling med Finans-
ministeriet, hvis Departementschef, K. H. Kofoed,
altid har vist stor og god Interesse for vore grøn-
landske Forhold og Problemer. Jeg haaber, at
han ogsaa nu vil finde, at mine Ønsker er baade
berettigede og velfunderede. Ikke alene for Ar-
bejdets nødvendige Udførelse, men ogsaa for at
vi derigennem kan vise, at vi effektivt magter
det daglige Samarbejde mellem Danmark og Grøn-
land i alle dets forskellige Omraader. De er jo
efterhaanden baade talrige og nye, saaledes at
dette Faktum i sig selv kræver en slagkraftig Or-
ganisation med det fornødne Personale. Finans-
ministeriet viser os en Goodwill, som jeg ogsaa
her vover at trække paa, selv om Tiderne finan-
cielt vitterligt er meget vanskelige og Statskassen
haardt belastet — hvad man forøvrigt, undskyld
jeg siger det, ofte synes at tage stort paa her-
oppe! Men jeg er selvfølgelig ikke saa blaaøjet, at
jeg tror, at de financielle Myndigheder med Begær-
lighed springer til, blot fordi jeg kommer med en
Anmodning. Det er jo afgjort betydelige Krav,
der her er Tale om. Det maa ikke glemmes. Men
nu faar vi se.
Ikke slaa større Brød op i Grønland, end vi kan bage.
Alt dette vedrører Grønlands Styrelse i Kø-
benhavn. Men saa stor en Udvidelse af Admini-
strationen hjemme maa vel bevirke, at Arbejdet
i • Grønland ogsaa bliver mere differentieret og
omfangsrigt. Det synes umiddelbart at maatte
kræve mere Mandskab ogsaa heroppe, og hvor-
dan faar man det?
Det kommer selvfølgelig efterhaanden af
sig selv. Det vordende Arbejde i Grønland for-
drer stadig nye Rekrutteringer for at følge Trop.
Vi kan jo ikke være bagefter heroppe, selv om
vi faar aldrig saa godt et »Hovede«" derhjemme.
»Lemmerne«, de udøvende Organer, skal fungere
lige saa præcist, fyldigt og kyndigt, ellers gaar
vi i Staa. Og det er jo netop Hensigten af faa
endnu mere Løb i Tingene heroppe. Dog ikke
saa meget, at Forholdene ikke kan svare dertil.
Jeg mener her, at Landets Befolkningsantal, den
spredte Bebyggelse og den saare knappe Arbejds-
kraft selv sætter visse Grænser, der ikke kan,
rent faktisk ikke kan overskrides. Det er allerede
tydeligt ved mange Kolonier i denne Sommer.
Saa sinne, saa sinne, som det hedder paa jydsk.
Det er uheldigt rent byggepolitisk at slaa større
Brød op, end bages kan.
Ikke køre løbsk . . .
Virkeliggørelsen af en saadan Plan eller
blot tilnærmelsesvis Realisering af den betyder,
at Diskussionen om et tillempet Centralstyre i
Grønland maa skrinlægges. Man kan jo ikke gø-
re baade det ene og det andet — ?
- Maaske! Men da ogsaa selve Grønland skal
have Staben udvidet — som lige bemærket — saa
kan det Spørgsmaal vist ogsaa godt vente lidt.
Hvad er der forresten i Vejen for at rationalisere
ogsaa heropre? Lad os nu blot se Tiden lidt an.
Det gælder om ikke at løsk, heller ikke i