Grønlandsposten - 01.11.1947, Blaðsíða 7

Nr. 5
GRØNLANDSPOSTEN
95
Grønland, alle de mange Løfter, der er givet, og
alle de mange Forslag, der er fremme, har den
jævne Mand her i Landet formentlig Ret til at
forestille sig Grønland om fem Aar som et Land
med straalende oplyste Smaabyer, bestaaende af
beboelsesværdige Huse og med Vej-, Vand- og
Renovationssystemet i Orden, paladsagtige Hospi-
taler giver Patienter en Super-Service, Fattigdom
vil være et næsten ubekendt Begreb, Sult og Nød
vil man i 'alle Fald ikke komme til at lide, for
kan mar) ikke klare sig selv, spæder Staten eller
en eller anden Forening i Danmark til, i alle By-
erne kan Skibene lægge til Kaj, og Losning og
Lastning foretages af et Faatal af Fastansatte
ved Hjælp af mekanisk Arbejdskraft. Enhver vil
i sin Ferie kunne foretage en Rundrejse i Landet
og være sikker paa at være tilbage i ordentlig
Tid, idet Rutebaade og eventuelt nogle Ruteflyve-
re farer op og ned langs Kysten med præcis Over-
holdelse af de udfærdigede Fartplaner, lokalt har
man Cykler og Biler og maaske endda nogle Spor-
vogne ved de større Pladser. Butikkerne er over-
alt velforsynede og med saa mange forskellige
Varer, at Sears, Eaton, Daells Varehus og Can-
dor ikke længere kan gøre sig Haab om at faa
flere Kunder heroppefra. Produktionen er i fuldt
Sving, der er ikke noget, der [hedder Salt- eller
Pladsmangel, Produkterne leveres uforarbejdede,
saa Producenten kun behøver at beskæftige sig
med selve Erhvervet, Behandlingen foretages af
Maskiner, og endelig er naturligvis Restauranter,
Biografer, Teatre og andre Forlystelsesetablisse-
menter parat til at modtage Kutter- eller Trawl-
fiskeren, naar han med Penge paa Lomme vender
hjem fra sine Togter.
Aug. Lynge har ikke kunnet drømme bedre i
sin 300-ngornerat.
Men Rom blev ikke bygget paa een Dag, og
denne Ønskedrøm vil ikke blive Virkelighed i Lø-
bet af 5 Aar, maaske aldrig. Noget mindre vil
vel ogsaa kunne gøre det, og alligevel er den
Maalet, vi bør stræbe hen imod. Saafremt vi di-
sponerede over en »Lampens Aand« eller en »Bord-
dæk-dig-Dug«. skulde vi snart faa ordnet Para-
grafferne, men det gør vi desværre ikke. Det
ser næsten ud til, at nogle dog alligevel tror,
vi gør det, tror, at Bevillinger er det samme,
men de vil hurtigt blive klar over, at dette ikke
er Tilfældet. Bevillingerne er- nødvendige, for
uden Penge er det haabløst, men det mest be-
tydende er dog Arbejdets Udførelse, og det er
/her, vi ganske givet under de nuværende For-
hold kommer tilkort. Udviklingen i Grønland bli-
ver ikke hindret af Landets Embedsmænd, men
af Manglen paa Arbejdskraft og i Særdeleshed
habil Arbejdskraft. Grønland er et stort Land med
en lille Befolkning, altfor lille til at kunne klare
den projekterede Udvikling indenfor en blot nogen-
lunde overskuelig Fremtid. Situationen vilde have
været noget lysere, hvis den lille Befolkning ikke
havde været saa spredt, som den er, og en Sam-
ling af hele Landets Befolkning paa nogle faa
større Pladser maa derfor være det første Led i
Udviklingen. Grønlænderne vil. være imod dette,
men vil de opnaa noget, maa de ogsaa yde noget
til Gengæld. Fordelene ved en Sammenflytning
maa være indlysende. At det blandt andet øko-
nomisk vil betyde en Besparelse, der, hvis Lan-
dets Økonomi skal hvile i sig selv, vil være nød-
vendigt, ser vi her bort fra. Det er den Mæng-
de Arbejdskraft, der vil blive frigjort derved,
jeg ønsker at henlede Opmærksomheden paa.
Det næste Skridt maa efter min Mening væ-
re, at man mekaniserer og moderniserer Skibs-
ekspeditionerne, Transport, Bygningsarbejdet,
Produktbehandlingen og lignende Arbejder for og-
saa her at spare Arbejdskraft, der kan komme
den øvrige Udvikling tilgode. Jeg ved, at det
vil blive svært for andre Institutioner at forstaa,
at Handels-Institutionen maa være den første,
der »udvikles«, men mon det dog ikke alligevel
vil kunne lade sig gøre. Bygger man et Hus, begyn-
der man jo dog med Grunden og fortsætter opefter,
det grove laves først, og Udsmykningen kommer i
sidste Række, ganske vist erindrer jeg, at R. Storm-
Petersen begyndte en Skyskraber foroven ved Hjælp
af en fritsvævende Krog, men det var ogsaa Storm-
Petersen. Det kan vist ikke benægtes, at Handels-
Institutionen endnu er »Grunden« i Kolonierne
heroppe, lettes Arbejdet for den, vil der blive be-
tydeligt større Muligheder for Assistance herfra
til andre Institutioner, og det er den Assistance,
det i Øjeblikket kniber mest med overalt.
Det vil sikkert være for haardt at beskylde
Styrelsen for med Femaarsplanen at bygge storm-
pedersensk, men det er dog noget i den Ret-
ning. Lidt af Grunden lægges, og saa fortsættes
der straks med Bygning i Højden og Indretning
af Værelser længe før, disse er færdige, og Taget
er lagt, Bygningen kommer til at ligge aaben
for Vind og Vejr. Mon den nogensinde bliver
fuldendt, og hvordan kommer den i saa Fald til
at se ud?
Vi er i fuldt Sving med at udvikle og moder-