Grønlandsposten - 01.11.1947, Blaðsíða 8

Grønlandsposten - 01.11.1947, Blaðsíða 8
96 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 5 nisere Grønland, man er ikke kommet blot nogen- lunde tilbunds i det, der er for Haanden, og dog har man paabegyndt en Uendelighed af Nyt, og meget mere kommer sikkert til i de nærmeste Aar. Det er altsammen noget, der skal komme, men behøver det nødvendigvis at komme paa een Gang, og naar det kommer paa een Gang, hvad bliver saa Resultatet? Landet har i Aar været oversvømmet af Geo- dæter, Geologer og andet farende Folk, der har krævet en Stab af grønlandsk Arbejdskraft for at kunne udføre det Arbejde, der er dem betroet. Marinen har taget sin Del, den udvidede Vejrtje- neste og Hvalfangsten sin. De gamle Institutioner vil blive yderligere ud- videt, og nye vil komme til, hvilket atter vil be- tyde Tapning af den forhaandenværende lejede Arbejdskraft, idet enhver Institution kræver sine Fastansatte og ethvert Embedsmands- eller Bestil- lingsmandshjem sin eller sine Kivfakker. Jeg ser for mig en Hær af Officerer, men uden Menige. Megen Slagkraft bliver der næppe i den. Men, det gaar jo alligevel, vil der blive ind- vendt. Det skal jeg ikke kunne benægte, men hvorledes gaar det? Produktionen ønskes holdt i Gang, skulde end- og gerne stige betydeligt, men vil det være mu- ligt, hvis Arbejdsmarkedet fortsat skal tappes. Jeg tvivler paa det. Hvorledes er det gaaet ved de større Kolonier med de mange Institutioner og de mange kivf akholdende Husstande? Det er vel ikke for meget at sige, at den er gaaet istaa, men kan det være anderledes. Det er haardt, men det er rigtigt, at Produktionen ikke er vel- set paa Pladser, hvor der raabes paa Arbejdskraft fra alle Sider. Den opmuntres ikke, — tværtimod, og derfor sygner den hen. Resultatet vil blive det samme overalt paa Grønland, hvor der kræves mere Arbejdskraft end den, der er umiddelbart for Haanden. Hvad har man de fleste Steder gjort, naar det kneb med at faa et Skib ekspederet paa Grund af ringe Lejet-Tilslutning? Standset Ind- handlingen, og man vil sikkert frem i Tiden gøre det samme, ogsaa for at faa Mulighederne for endnu større Indhandling, nemlig for at skaffe Arbejdskraft til Bygning af større Fiskehuse, — der er jo for Øjeblikket adskillige af disse paa Ønskesedlen. Det kan endda gaa, men hvis Ind- handlingen saa fortsat standses paa Grund af Bygning af en ny Kirke, nye Sygehuse, Skoler og Veje, som jo ogsaa er paa den samme Seddel, — er det Slut med Fornuften i at standse Ind- handlingen den første Gang, da der saa ikke læn- gere vil være Brug for de forøgede og forbedre- de Produktionsmuligheder. Man bør have Øjnene* op for, at det er Enten Eller og ikke Baade Og, medmindre man vil gaa over til at importere den nødvendige Arbejdskraft, ikke alene Ingeniørerne, Arkitekterne og Haandværkerne, men ogsaa deres Haandlangere, og kun lade det daglige Arbejde samt Erhvervet tilbage til Landets Befolkning. Men vil man gøre det, og hvad vil det medføre? En dansk Haandværkers Løn ligger betyde- ligt over en grønlandsk Haandværkers, men i de fleste Tilfælde er der ogsaa ganske givet en ret stor Forskel mellem førstnævntes og sidstnævntes Kvalitet som Arbejdskraft, Den danske Haand- værker har almindeligvis en bedre Uddannelse bag sig og følger bedre med i Tiden og han kan derfor virke som Lærer for sine grønlandske Ar- bejdskammerater, og det er kun rimeligt, at der gives ham en vis Merløn herfor, hvilket jeg og- saa vil tro, de fleste grønlandske Haandværkere kan forstaa. Men faar vi danske Arbejdsmænd og Haandlangere til Landet, tror jeg, Sagen vil stille sig lidt anderledes. Jeg skal ikke kunne udtale mig om hvor meget, man vil komme til at betale dem for Arbejde heroppe, men jeg tvivler paa, at det vil blive ret meget mindre end tre Gange saa meget som det, der betales en almin- delig grønlandsk Arbejder. Det vil ikke undgaa at faa Følger, og det vil formentlig ikke være nød- vendigt at drage Sammenligninger for at kunne forstaa hvorfor. Lad os imidlertid vende tilbage til Forholde- ne, som de er. Vi ønsker alle af oprigtigt Hjer- te en Udvikling til Gavn for Landet og dets Be- folkning, men den skal ikke være noget Hast- værksarbejde eller Reklamenumre. Lad os faa en sund og fornuftig Udvikling, lad os se en Plan, der viser hvad, der skal laves, hvorledes, det skal laves og, at det kan laves. Ikke mindst det sidste er paakrævet, for at man ikke skal føle sig for- anlediget til at kaste et Blik ud gennem Vinduet til de udenfor beskæftigede faa, smaa og forkrøb- lede Lejede, som paa en almindelig Dag er den hele Arbejdskraft, der ved Siden af de faste Kivfat staar til Koloniens Disposition, og lægge Hænderne i Skødet, ryste paa Hovedet og opgive- det hele som paa Forhaand haabløst. K. Brandt.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.