Grønlandsposten - 01.11.1947, Síða 8

96
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 5
nisere Grønland, man er ikke kommet blot nogen-
lunde tilbunds i det, der er for Haanden, og dog
har man paabegyndt en Uendelighed af Nyt, og
meget mere kommer sikkert til i de nærmeste
Aar. Det er altsammen noget, der skal komme,
men behøver det nødvendigvis at komme paa een
Gang, og naar det kommer paa een Gang, hvad
bliver saa Resultatet?
Landet har i Aar været oversvømmet af Geo-
dæter, Geologer og andet farende Folk, der har
krævet en Stab af grønlandsk Arbejdskraft for
at kunne udføre det Arbejde, der er dem betroet.
Marinen har taget sin Del, den udvidede Vejrtje-
neste og Hvalfangsten sin.
De gamle Institutioner vil blive yderligere ud-
videt, og nye vil komme til, hvilket atter vil be-
tyde Tapning af den forhaandenværende lejede
Arbejdskraft, idet enhver Institution kræver sine
Fastansatte og ethvert Embedsmands- eller Bestil-
lingsmandshjem sin eller sine Kivfakker. Jeg ser
for mig en Hær af Officerer, men uden Menige.
Megen Slagkraft bliver der næppe i den.
Men, det gaar jo alligevel, vil der blive ind-
vendt. Det skal jeg ikke kunne benægte, men
hvorledes gaar det?
Produktionen ønskes holdt i Gang, skulde end-
og gerne stige betydeligt, men vil det være mu-
ligt, hvis Arbejdsmarkedet fortsat skal tappes.
Jeg tvivler paa det. Hvorledes er det gaaet ved
de større Kolonier med de mange Institutioner og
de mange kivf akholdende Husstande? Det er vel
ikke for meget at sige, at den er gaaet istaa,
men kan det være anderledes. Det er haardt,
men det er rigtigt, at Produktionen ikke er vel-
set paa Pladser, hvor der raabes paa Arbejdskraft
fra alle Sider. Den opmuntres ikke, — tværtimod,
og derfor sygner den hen. Resultatet vil blive det
samme overalt paa Grønland, hvor der kræves
mere Arbejdskraft end den, der er umiddelbart
for Haanden.
Hvad har man de fleste Steder gjort, naar
det kneb med at faa et Skib ekspederet paa
Grund af ringe Lejet-Tilslutning? Standset Ind-
handlingen, og man vil sikkert frem i Tiden gøre
det samme, ogsaa for at faa Mulighederne for
endnu større Indhandling, nemlig for at skaffe
Arbejdskraft til Bygning af større Fiskehuse, —
der er jo for Øjeblikket adskillige af disse paa
Ønskesedlen. Det kan endda gaa, men hvis Ind-
handlingen saa fortsat standses paa Grund af
Bygning af en ny Kirke, nye Sygehuse, Skoler
og Veje, som jo ogsaa er paa den samme Seddel,
— er det Slut med Fornuften i at standse Ind-
handlingen den første Gang, da der saa ikke læn-
gere vil være Brug for de forøgede og forbedre-
de Produktionsmuligheder. Man bør have Øjnene*
op for, at det er Enten Eller og ikke Baade Og,
medmindre man vil gaa over til at importere den
nødvendige Arbejdskraft, ikke alene Ingeniørerne,
Arkitekterne og Haandværkerne, men ogsaa deres
Haandlangere, og kun lade det daglige Arbejde
samt Erhvervet tilbage til Landets Befolkning.
Men vil man gøre det, og hvad vil det medføre?
En dansk Haandværkers Løn ligger betyde-
ligt over en grønlandsk Haandværkers, men i de
fleste Tilfælde er der ogsaa ganske givet en ret
stor Forskel mellem førstnævntes og sidstnævntes
Kvalitet som Arbejdskraft, Den danske Haand-
værker har almindeligvis en bedre Uddannelse
bag sig og følger bedre med i Tiden og han kan
derfor virke som Lærer for sine grønlandske Ar-
bejdskammerater, og det er kun rimeligt, at der
gives ham en vis Merløn herfor, hvilket jeg og-
saa vil tro, de fleste grønlandske Haandværkere
kan forstaa. Men faar vi danske Arbejdsmænd
og Haandlangere til Landet, tror jeg, Sagen vil
stille sig lidt anderledes. Jeg skal ikke kunne
udtale mig om hvor meget, man vil komme til at
betale dem for Arbejde heroppe, men jeg tvivler
paa, at det vil blive ret meget mindre end tre
Gange saa meget som det, der betales en almin-
delig grønlandsk Arbejder. Det vil ikke undgaa
at faa Følger, og det vil formentlig ikke være nød-
vendigt at drage Sammenligninger for at kunne
forstaa hvorfor.
Lad os imidlertid vende tilbage til Forholde-
ne, som de er. Vi ønsker alle af oprigtigt Hjer-
te en Udvikling til Gavn for Landet og dets Be-
folkning, men den skal ikke være noget Hast-
værksarbejde eller Reklamenumre. Lad os faa en
sund og fornuftig Udvikling, lad os se en Plan,
der viser hvad, der skal laves, hvorledes, det skal
laves og, at det kan laves. Ikke mindst det sidste
er paakrævet, for at man ikke skal føle sig for-
anlediget til at kaste et Blik ud gennem Vinduet
til de udenfor beskæftigede faa, smaa og forkrøb-
lede Lejede, som paa en almindelig Dag er den
hele Arbejdskraft, der ved Siden af de faste
Kivfat staar til Koloniens Disposition, og lægge
Hænderne i Skødet, ryste paa Hovedet og opgive-
det hele som paa Forhaand haabløst.
K. Brandt.