Grønlandsposten - 01.11.1947, Blaðsíða 6

94
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 5
Grøften. Foreløbig ligger dette Problem lidt i
Baggrunden, tror jeg da. Er der virkelig Livs-
kraft i det, vil det som Lyngen gro i det stille,
men alligevel til sidst blomstre. Den, der lever,
vil se!
Det dansk-grønlandske Samarbejdes Grundlag.
— Men hvad vil der ske, hvis alt dette for-
udsættes at træde i Kraft og Betænkningens fem
Prøveaar er gaaet og Landsraadene igen rejser
Spørgsmaalet om Indførelse af Centralstyre i Grøn-
land?
— Det er nemt at svare paa: Saa maa man
selvsagt paany tage Stilling til Problemet ved
Forhandling paa Baggrund af den mellemliggende
Udvikling og de Erfaringer, man har indhøstet
under den. Det er ikke utænkeligt at helt andre
Synspunkter i Mellemtiden kan have arbejdet sig
frem og kræve Opmærksomhed. Det er aldrig
klogt at agere Profet eller lege Spaamand angaa-
ende den skjulte Fremtid, der rummer mange
Muligheder, som ikke nu er til at overse. Det
vigtigste og afgørende vil selvsagt være Grøn-
lændernes Smidighed saavel i Nord som i Syd.
Gaar Strømmen hen mod Centralisering tager vi
direkte Stilling derefter. Gaar den omvendt imod,
ligger Sagen til Diskussion paa nyt Grundlag.
Jeg kunde godt sige' meget om dette, men ærlig
talt er det bedre at vente. I min Redegørelse
»Tilstandene i Grønland« kan jo læses en Del her-
om. Saa lad os nu slutte her. Jeg har været glad
for denne Samtale og haaber, den kan gøre no-
gen Gavn som et positivt Indlæg til Orientering.
Lad mig dog for en Sikkerheds Skyld gentage,
paany udtrykkeligt pointere, at det foreløbig kun
er Planer, som mange andre skal tage Stilling til,
før de kan realiseres. Jeg haaber det bedste.
Vanskelighederne er som bekendt til blandt andet
for at overvindes. Og de rette Synspunkter vinder
nu til sidst altid igennem. Det er min Erfaring,
som det har været mange andres før i Tiden.
Det vigtigste af det hele er, at det dansk-grøn-
landske Samarbejde — netop SAMarbejde — faar
det bedst mulige og i hvert Fald det absolut for-
nødne praktiske Grundlag at udvikle sig paa.
Til allersidst ønsker jeg »Grønlandsposten« en
god Fremtid under de nye Forhold, hvorunder
den nu udkommer. Jeg tvivler ikke om hverken
Redaktionens gode Vilje eller om Bladets ærlige
og loyale Indstilling og Hensigt. Spalternes Ind-
hold vil jo med al ønskelig Tydelighed tale for
sig selv, og enhver kan dømme, baade heroppe
og hjemme i Danmark, hvor mange Øjne vil væ-
re rettet paa Kurs og Tendens. • Lev vel og god
Vinter!
Saadan sagde Direktør Oldendow altsaa sidst
i Oktober. Der er ingen Tvivl om, at disse Ud-
talelser vil vække berettiget Opsigt og Haab hos
alle Embedsmænd og Tjenestemænd i Grønland.
Realiteter er der ingen af endnu. Skærsilden,
navnlig den finansministerielle Skærsild skal over-
staas. Men der er ved at være en rigtig Udvik-
ling under Opsejling. Lad os endnu engang un-
derstrege, hvad Direktør Oldendow allerede har
sagt: Fremtiden ligger i Samarbejde, Samarbejde
og Samarbejde. Stadig mere intenst, stadig me-
re maalbevidst. Samarbejde og Sammenhold skal
være Fundamentet — hvad hjælper ellers Alver-,
dens Organisationer og Rationaliseringer.
Kjeld R. Therkilsen.
Femaarsplan, Femhundredeaarsplan eller ingen Plan?
Der skal gøres noget, der skal gøres meget,
der skal, er jeg bange for, gøres for meget paa
een Gang i Grønland umiddelbart efter Krigen.
Lidt Besindighed vil være paa sin Plads, eller det
hele ender i Kaos. Saa er vi igen i den gamle
Gænge, er der nogle, der vil sige, Embedsmæn-
dene i Grønland vil endnu engang sætte en Kæp
i Hjulet og forsinke Udviklingen, men er dette
rigtigt? Har man læst Ole Vindings Bog og fulgt
lidt med i Pressekampagnen om Grønland, vil
man hurtigt have opdaget, at en stor Del af Kri-
tiken af Tilstanden i Landet kommer fra Embeds-
mændene, det er i mange Tilfælde disses Menin-
ger, man har bygget Udkastene til Fremtidens
Grønland paa, de er ikke imod Udviklingen, men
de er heller ikke blinde for, at der er en Grænse
for, hvad der kan overkommes i alle Fald saa
længe, det hovedsagelig er grønlandsk Arbejds-
kraft, Udviklingen skal baseres paa.
Efter al den megen Talen og Skriven om