Grønlandsposten - 01.07.1948, Blaðsíða 4

Grønlandsposten - 01.07.1948, Blaðsíða 4
148 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 13 Mennesker, der har uddannet sig til at udøve en Gerning for deres Landsmænd, har røgtet deres Livsopgave med Flid og Interesse, udvikles deres Aandsevner utroligt. Den Skole, der havde den største Betydning for IndaléraK, var Livets Skole. Af de Elever, der er udgaaet fra Godthaab Semi- narium, hørte han ikke til de største Kanoner. Men ved sin Død var han den, der ragede højest. Den Position naaede han ikke ved blot at have medfødte Evner. Det var hans stadige Higen ef- ter gøre noget for sit Land, hans altid vaagne Interesse for alt, der vedrørte hans Arbejde, der satte ham i Stand til at naa det, han naaede. Ved at arbejde sammen med IndaléraK, blev man hurtigt klar over, at han var en Kirkens Tjener og at han ansaa dette som den vigtigste Del af sit Arbejde. Man fik det Indtryk, at han lige fra de unge Aar ansaa det som sin Pligt at blive en Kirkens Tjener. En medvirkende Faktor hertil var utvivlsomt den Kendsgerning, at han allerede som Seminarieelev blev opfordret til at blive Missionær, en Opfordring, som han straks sagde Ja til. Fra den Tid satte han alt ind paa at opdrage og dygtiggøre sig . selv til dette Ar- bejde. At hans Barndomshjem fik stor Betydning for hans Missionsarbejde, kan der ikke herske Tvivl om. Hans Far, Overkateket Isak Lund, var en fremragende Kateket. Hans Mor Thale var en ældre Søster til Overkateket Johannes Hansen, »HånséraK«. Hun var en evnerig og from Kvinde. Man genkender hendes Aand i IndaléraKs stærke Tro og i hans hele Liv, der var gennemtrængt af Kristendommen. Han læste Bibelen overmaade meget og filosoferede meget over det han læste. Og dette havde til Følge, at han kastede sig over alle de danske Bøger, der vedrørte hans kirkelige Arbejde. Til Trods herfor havde han en forbav- sende selvstændig Forstaaelse af mange Passager i Biblen. Dette blev man klar over, naar man snakkede med ham om Biblen. Saa blev han nem- lig somme Tider saa ivrig, at han lod haant om andres Argumenter uden selv at være klar over det. Til Trods herfor var han aldrig trættende, da han altid havde nye originale Tanker at frem- føre. Hans Prædikener var altid klare i Tanken, nærmest barnlige. Efter hans egen Mening skyld- tes det hans tidligere Missionsvirksomhed. Da han var Digter, var hans Prædikener aldrig trættende, og det gjorde ham afholdt overalt, hvor han kom. IndaléraKs Forfremmelse fra Overkateket til Præst var en af de store Milepæle i hans Liv. Han havde altid næret et stærkt Ønske at blive Præst, hvilket Ønske langtfra blev dikteret af Udsigten til bedre økonomiske Forhold, men Sand- heden var, at IndaléraK ønskede at kunne gøre hele det kirkelige Arbejde, han vilde gerne høre til dem, der foretter Sakramenterne. Og som vi allesammen ved, har han udøvet sin Præste- gerning lige til sin Død. IndaléraK var den første Grønlænder, der rejste ud til Østgrønland som Missionær, og for dette staar hele den grønlandske Menighed i Gæld til IndaléraK, fordi vi Grønlændere gennem ham ogsaa har ydet det lille første Bidrag til dette ægte Menighedsarbejde. Naar man erindrer, hvordan Forholdene var dengang IndaléraK og hans Kone Malit rejste ud til Østgrønland, kan man ikke andet end beundre det Vovemod, de udviste. Og hvor stor en Betydning, deres Arbejde deroppe havde, kan man læse om i Pastor Riittels Dag- bøger. Vor sidste Tak gaar ikke blot til den af- døde, men ogsaa til hans Hustru, der i al hans Gerning var ham saa trofast og udmærket en Hjælper. Som Menneske var han rigt og alsidigt ud- rustet. Og hvis alle de Mennesker, høje og lave, der har kendt ham, skulde komme frem med deres fælles Oplevelser med IndaléraK, vilde det blive en lang Historie. Moderlandet forstod i Tide at belønne ham med den sjældne Udmærkelse, som han fuldt ud fortjente. Glemselen vil sent slukke hans Minde, som for kommende Slægter vil betyde en Ære ikke blot for den lille grønlandske Nation, men ogsaa for Moderlandet Danmark. Gerhard. Egede. Organist Jonathan Petersen om Henrik Lund som Skaberen af nye Tanker i det grønlandske Folks Liv. IndaléraKs Bortgang følte vi, der hørte til hans omfattende Venskabskreds, som et smerte- ligt Tab. Det var jo ikke blot hans Liv, men og- saa hans Arbejde, der derved pludseligt var ble- vet afbrudt. Jeg hørte til dem, han ved sit Ar- bejde stod nærmest, og ved det Arbejde, han holdt mest af, Komponist- og Digtervirksomhe- den, var han en Slags Broder til mig. Da Meddelelsen om hans Død naaede mig, kom jeg til at tænke paa en af hans Salmer: »Skønt jeg hører til Faderens velsignede, længes jeg undertiden hjem til Aandernes Verden, der staar man Frelseren Kristus nærmere«. Og han fortsætter i 4. Vers: »Og skal jeg være sammen

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.