Grønlandsposten - 01.07.1948, Qupperneq 5

Grønlandsposten - 01.07.1948, Qupperneq 5
Nr. 13 GRØNLANDSPOSTEN 149 med ham i hans Boliger efter at han har lukket op for mig gennem Døden. Hvor herligt er ikke Fortsættelsen af Livet for de velsignede; men din Naade, Herre, kan ikke maales.« Lad os ved disse Ord prøve at finde den røde Traad i hans Digtning. Gennem sine mange Digte viste IntaléraK, at det jordiske Liv ogsaa spiller en Rolle. Han vilde ogsaa gerne have os til at indse, at der er et Liv efter Døden, et Liv, som han kaldte »Aandernes Verden«. Det er ikke alene det syn- lige, der eksisterer, men han ser ogsaa det usyn- lige gennem sin Tro. IndaléraK fastholdt Guds Ord som Rettesnor i Livet. IndaléraK tænkte ikke blot paa det hinsidige, og ved dette bekræfter han sin ægte Kristendom. Han har meget vel indset, at Mennesket først skal leve Livet her. Derfor opfordrede han gen- nem mange af sine Digte sine Landsmænd til at arbejde for Fremgang. Tænk blot paa dette: »At leve som Mennesker, — det er godt; — begynd at tro, at I kan!« Det Digt, fra hvilket de to Strofer er taget, hører til en af vore bedste nationale Sange; man kunde ønske, at den hver Dag blev spillet i Radioen. »At leve som Menneske« er ikke blot knyttet til det menneskelige Legeme, men ogsaa til den menneskelige Sjæl. Mod, der kun er knyttet det Ydre, er ikke den eneste Kraft, et Menneske kan have, men et Menneske, der ansporer sin Sjæl til det yderste, ejer en Kraft, der ikke er ringere. Det er paa høje Tid, at der blandt os dukker Personligheder af IndaléraKs Format op. Men vi maa ikke sidde med Hænderne i Skødet og vente paa, at Gud selv skal sørge for det; I unge Men- nesker, læg jer det paa Sinde, naar I paabegyn- der Arbejdet for Jeres Landsmænd. Jeg mener ikke, at saadanne førende Grønlands Sønner een- sidigt skal hellige sig den kristelige Del af Ar- bejdet, men jeg efterlyser viljestærke, ansvarsbe- vidste, uselviske og kloge Personligheder, som ved at tage os i Haanden kan føre os paa den rigtige Vej. I skal ikke nøjes med at eje vor store Dig- ters Værker, men arbejde for Virkeliggørelsen af hans Tanker. Det er Ungdommens Opgave efter IndaléraKs Død at virke for, at hans Arbejde kommer til at bære Frugter. Vi, der nu er gamle, betragter vor Ungdoms- tid som Begyndelsen til det Tidsafsnit, der ikke er afsluttet endnu. Dengang blev Grunden til det nationalt-aandelige Arbejde, der endnu er i fremadskridende Udvikling, lagt. Gennem en af sine Sange raaber IntaléraK til os: »En Mand med aandeligt Mod — en Mand med ukuelig Myndighed — hvem er han og hvor er han? — Det bliver godt, om vi faar flere af dem i vort Land. — Lad os Grønlændere veje os selv — om vi allesammen har aandeligt Mod; — vi finder os ofte for lette — fordi værdiløse Tradi- tioner ofte bremser os. — Det nye fanger vor Interesse — som noget værdifuldt bliver det hæn- gende iblandt os — skønt det ikke er af det gode hvis det optages uden at blive tilpasset. — Saa suger det Kraften af Folket.« Gennem disse Li- nier giver IndaléraK os noget at tænke paa; og hvordan skal vi svare paa hans Spørgsmaal? Endnu et Citat fra et Digt af IndaléraK: »Lad os bortkaste Betænkelighederne og vove os fra Nyt til Nyt uden at staa stille, mens vi bruger Fødder, Arme og Tunger og tager det bedste af det gamle«. Nu er IndaléraK død, men hans Livsværk vil leve videre. Vi maa derfor ikke nøjes med at synge hans mange Sange, men stadig prøve at lære noget af dem. Historien vil bevare hans Navn i de kommende Slægter. Æret være Inda- léraKs Minde! Jonathan Petersen. »Aanden fra 48t(. Med »Aanden fra 48«' mener man den gæring og afklaring i det danske folk, der indledtes med aaret 1848. Et nyt Danmark blev født. Skulde man om andre 100 aar kunne sige, at i 1948 blev det ny Grønland født? — Det aar, de danske fiskere kom til Grønland, — det aar, kvinderne fik valgret, — det aar, Danmark viste sin vilje til at bevare Grønland for Danmark ved at anlægge en række store og dyre radio- og vejrstationer langs hele Grønlands kyst, — det aar, det fælles landsraadsmøde slog fast, at grøn- lænderne ønsker, at deres land skal være eet land, ikke to dele, der hver trækker sin vej i vis- se tilfælde og maaske netop, naar de skulde træk- ke i fælleskab, — det aar, da tanken om en gu- vernør i Grønland og grønlandsk repræsentation i rigsdagen rigtig [tog form, — det aar, der blev lagt grund til en straffelov i Grønland, — det aar, opmaalinger og ékspeditioner fra dansk side var større end nogensinde, — det aar, det første spa- destik til en virkelig by blev gravet, en fabriksby

x

Grønlandsposten

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.