Grønlandsposten - 01.07.1948, Qupperneq 5

Nr. 13
GRØNLANDSPOSTEN
149
med ham i hans Boliger efter at han har lukket
op for mig gennem Døden. Hvor herligt er ikke
Fortsættelsen af Livet for de velsignede; men din
Naade, Herre, kan ikke maales.« Lad os ved
disse Ord prøve at finde den røde Traad i hans
Digtning.
Gennem sine mange Digte viste IntaléraK, at
det jordiske Liv ogsaa spiller en Rolle. Han
vilde ogsaa gerne have os til at indse, at der er
et Liv efter Døden, et Liv, som han kaldte
»Aandernes Verden«. Det er ikke alene det syn-
lige, der eksisterer, men han ser ogsaa det usyn-
lige gennem sin Tro. IndaléraK fastholdt Guds
Ord som Rettesnor i Livet.
IndaléraK tænkte ikke blot paa det hinsidige,
og ved dette bekræfter han sin ægte Kristendom.
Han har meget vel indset, at Mennesket først
skal leve Livet her. Derfor opfordrede han gen-
nem mange af sine Digte sine Landsmænd til at
arbejde for Fremgang. Tænk blot paa dette: »At
leve som Mennesker, — det er godt; — begynd at
tro, at I kan!« Det Digt, fra hvilket de to Strofer
er taget, hører til en af vore bedste nationale
Sange; man kunde ønske, at den hver Dag blev
spillet i Radioen.
»At leve som Menneske« er ikke blot knyttet
til det menneskelige Legeme, men ogsaa til den
menneskelige Sjæl. Mod, der kun er knyttet det
Ydre, er ikke den eneste Kraft, et Menneske kan
have, men et Menneske, der ansporer sin Sjæl til
det yderste, ejer en Kraft, der ikke er ringere.
Det er paa høje Tid, at der blandt os dukker
Personligheder af IndaléraKs Format op. Men vi
maa ikke sidde med Hænderne i Skødet og vente
paa, at Gud selv skal sørge for det; I unge Men-
nesker, læg jer det paa Sinde, naar I paabegyn-
der Arbejdet for Jeres Landsmænd. Jeg mener
ikke, at saadanne førende Grønlands Sønner een-
sidigt skal hellige sig den kristelige Del af Ar-
bejdet, men jeg efterlyser viljestærke, ansvarsbe-
vidste, uselviske og kloge Personligheder, som ved
at tage os i Haanden kan føre os paa den rigtige
Vej. I skal ikke nøjes med at eje vor store Dig-
ters Værker, men arbejde for Virkeliggørelsen af
hans Tanker. Det er Ungdommens Opgave efter
IndaléraKs Død at virke for, at hans Arbejde
kommer til at bære Frugter.
Vi, der nu er gamle, betragter vor Ungdoms-
tid som Begyndelsen til det Tidsafsnit, der ikke
er afsluttet endnu. Dengang blev Grunden til
det nationalt-aandelige Arbejde, der endnu er i
fremadskridende Udvikling, lagt.
Gennem en af sine Sange raaber IntaléraK til
os: »En Mand med aandeligt Mod — en Mand med
ukuelig Myndighed — hvem er han og hvor er
han? — Det bliver godt, om vi faar flere af dem
i vort Land. — Lad os Grønlændere veje os selv
— om vi allesammen har aandeligt Mod; — vi
finder os ofte for lette — fordi værdiløse Tradi-
tioner ofte bremser os. — Det nye fanger vor
Interesse — som noget værdifuldt bliver det hæn-
gende iblandt os — skønt det ikke er af det gode
hvis det optages uden at blive tilpasset. — Saa
suger det Kraften af Folket.« Gennem disse Li-
nier giver IndaléraK os noget at tænke paa; og
hvordan skal vi svare paa hans Spørgsmaal?
Endnu et Citat fra et Digt af IndaléraK: »Lad
os bortkaste Betænkelighederne og vove os fra
Nyt til Nyt uden at staa stille, mens vi bruger
Fødder, Arme og Tunger og tager det bedste af
det gamle«.
Nu er IndaléraK død, men hans Livsværk vil
leve videre. Vi maa derfor ikke nøjes med at
synge hans mange Sange, men stadig prøve at
lære noget af dem. Historien vil bevare hans
Navn i de kommende Slægter. Æret være Inda-
léraKs Minde!
Jonathan Petersen.
»Aanden fra 48t(.
Med »Aanden fra 48«' mener man den gæring
og afklaring i det danske folk, der indledtes med
aaret 1848. Et nyt Danmark blev født.
Skulde man om andre 100 aar kunne sige, at
i 1948 blev det ny Grønland født? — Det aar, de
danske fiskere kom til Grønland, — det aar,
kvinderne fik valgret, — det aar, Danmark viste
sin vilje til at bevare Grønland for Danmark ved
at anlægge en række store og dyre radio- og
vejrstationer langs hele Grønlands kyst, — det
aar, det fælles landsraadsmøde slog fast, at grøn-
lænderne ønsker, at deres land skal være eet
land, ikke to dele, der hver trækker sin vej i vis-
se tilfælde og maaske netop, naar de skulde træk-
ke i fælleskab, — det aar, da tanken om en gu-
vernør i Grønland og grønlandsk repræsentation i
rigsdagen rigtig [tog form, — det aar, der blev
lagt grund til en straffelov i Grønland, — det aar,
opmaalinger og ékspeditioner fra dansk side var
større end nogensinde, — det aar, det første spa-
destik til en virkelig by blev gravet, en fabriksby