Grønlandsposten - 01.07.1948, Síða 6
150
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 13
i moderne stil (NarssaK), — det aar, skolevæse-
net blev reorganiseret, ved at man tog det store
skridt, det afgørende skridt, at indføre den tve-
sprogede skole, — det aar, man bevidst begyndte
at arbejde henimod at samle befolkningen paa
færre pladser i de fiskerige omraader af landet,
— det aar, tanken og kravet om en kommission
for Grønland blev fremsat — det aar, det gamle
Grønlands store digter, Henrik Lund, døde, — det
aar,--------ja, man kunde nævne mere endnu.
Hvis alt dette — og maaske endnu mere —
engang kan henføres til 1948, da vil man med
rette kunne sige:
»Ja, det var aanden fra 48«.
Saa faar Grønland ogsaa sit 48.
Men det er ikke alle, der ser perspektivet.
Ikke alle landsraadsmedlemmer heller. Nogle af
dem gaar med de hjemlige briller — dem med de
sorte glas — naar større spørgsmaal er paa tale,
men som har grønne glas, naar lokale forhold skal
drøftes.
At være stærkt lokalt præget i sit syn paa
tingene er ikke saa godt for en politiker, der er
med til at varetage hele landets vel.
Det er ikke om saadanne »politikere«, man
engang vil sige:
»De havde aanden fra 48«!
Men hvordan er egentlig aanden i 48?
Vi er mange, der er spændte!
Egm. Juni 48.
M. Garn.
Den sidste Udbygning inden Fiskeriets Centralisering.
Handelsinspektør Malmquist om Lynfrysningsanlæg og Udvidelser af Fiskehuse og
Salterier langs Grønlands Vestkyst.
Med »Disko« kom paa anden Rejse Handels-
inspektør Axel Malmquist, i Aar ledsaget af As-
sistent O. Brun de Neergaard, for at begynde
Inspektionen af Fiskeriet og Erhvervene i Som-
merhalvaaret. Der er sket meget i Danmark i
Vinterens og Foraarets Løb. Nye Forsyninger af
alle Slags skaffes, der lægges Planer for Fiskeriet,
Fisk sælges og Varer købes. Det er ikke ringe
Forsyninger, der i Aar igen kommer til Grønland.
Og det er i meget vidt Omfang Varer, som efter-
haanden er aldeles ukendte paa det almindelige
danske Marked. Men Forsyningerne er nødvendige
for Grønland — og de bliver skaffet.
Handelsinspektør Malmquist fortalte under sit
Ophold i Godthaab paa Vej til Nordgrønlands Fi-
skepladser blandt andet om det Besøg, som Re-
præsentanter for Grønlands Styrelse har aflagt
paa forskellige Fiskerivirksomheder i Jylland.
Formaalet med Besøget var blandt andet at un-
dersøge Mulighederne for en eventuel Oprettelse
af Lynfrysningsanlæg i Grønland. Malmquists
Beretning om dette Besøg vil utvivlsomt vække
Interesse hos alle, der har med det grønlandske
Fiskeri at gøre.
Den 10. Maj rejste Selskabet til Fredericia.
Deltagerne var Vicedirektør Eske Brun, Handels-
chef S. Lyngbæk, Handelsinspektør A. Malmquist,
Ingeniør K. Fæster, Kontorchef Magnus Jensen,
Kolonibestyrer E. Vedel, Overassistent H. Ny-
strøm, Assistent Brun de Neergaard, Fiskemester
Martin Hansen og Fiskerikontrollør Nielsen fra
Fiskeridirektoratet.
Fredericia og Lunderskov.
I Fredericia besøgte Selskabet A/S Martin
Nielsens Filetfabrik, som fremstiller Torskefileter,
der lynfryses i Lunderskov inden de eksporteres.
Om denne Virksomhed fortæller Malmquist:
— Det var en meget praktisk indrettet Fa-
brik. Under vort Ophold behandlede man smaa
Torsk, hvis Vægt var indtil halvandet Kilo. Fisken
blev taget sprællevende fra Hyttefade og ført ind
i Slagteriet, hvor der var fire Mand beskæftiget.
To bedøvede Fisken, skar Pulsaaren over paa den
og lod den derefter gaa videre til de to andre,
der skar Bugen op, tog Hovedet af og fordelte
Indvoldene saadan, at Torskeleveren gik for sig
til senere Leverudsmeltning. Derefter blev den
slagtede Fisk hældt i store Vaskekar og gik ind
i et tilstødende Lokale til de Kvinder, der skar
Fileterne af. Naar Fileterne var pakket i Pakker
paa 2 og 7 Ibs. gik de omgaaende i Kølerum. En
Kvinde kunde afskære indtil 15 kg Filet i Timen
for de mindre Torsk, og for de større laa Ydelsen