Grønlandsposten - 01.07.1948, Síða 7

Nr. 13
GRØNLANDSPOSTEN
151
helt oppe omkring 60 kg. Fire Slagtere kunde
holde 16 Kvinder i Arbejde.
Lynfrysningsanlægget i Lunderskov, som ude-
lukkende arbejdede med Lynfrysning af Torske-
filet fra hele Jylland, havde en Kapacitet paa 7
Tons i Døgnet. Prisen paa Lynfrysningen var 6
Øre pr. kg Filet, og for Opbevaringen i de tilstø-
dende Lagerrum en halv Øre pr. kg pr. paabe-
gyndte Uge. Tunnelfryseanlægget i Lunderskov
var til grønlandsk' Brug det mest formaalstjen-
lige, som Selskabet saa paa hele Rejsen.
Virksomhederne i Esbjerg.
I Esbjerg traf vi Venø-Konsortiet, overværede
Fiskeauktionen i den store Auktionshal og besøgte
T. H. Jensens nyoprettede Filetfabrik og Torske-
røgeri i Nyhavn. Der blev Torsken efter een
Nats Saltning røget i store Rygeovne og var der-
efter klar til Eksport til den engelske Zone i
Tyskland.
Direktør Claus Sørensens Lynfrysningsanlæg
var af saa store Dimensioner, at vi praktisk ikke
har nogen Interesse i det. Der blev foruden Fisk
ogsaa lynfrosset Kød.
Fischer Jensens Filetfabrik, der ogsaa ligger
i Esbjerg Nyhavn, adskilte sig fra de tidligere,
vi havde besøgt, ved Anvendelsen af den ameri-
kanske Kontakt - Frysning. Den friske Fisk blev
først ført direkte fra Lastbilerne ind i Husets
Underetage, hvor den blev skyllet, slagtet og ren-
set. Derefter blev den ført til 1. Sal, hvor Filet-
teringen og Pakningen foregik. Der var ca. 50
Arbejdere og Arbejdersker beskæftiget. Før Frys-
ningen blev Fisken pakket omhyggeligt i lufttæt
Cellofan for at forhindre Svind ved Oplagringen
— og saa blev endelig den pakkede Fisk lynfros-
set ved ca. minus 40 Grader Celcius.
Turen gik viderg, til Esbjerg Konservesfabrik,
der ejes af Rederiet Lauritsen. I de lyse Ovenlys-
lokaler bliver Produkterne — Rejer, Makrelfilet,
Fiskeboller o. s. v. — fyldt i Daaser, som bliver
lukket af automatiske Maskiner, der præsterer
6000 Daaser i Timen. Hvad der gjorde et særligt
Indtryk paa os var Virksomhedens gode Plads og
velindrettede Arbejdsforhold.
Skagen og Sæby.
Rejsen gik videre over Aalborg til Skagen,
hvor vi først besøgte Henkogningsfabrikken A/S
»Skagfisk«. Der blev pillet Rejer, som Fabrikken
betalte med 8,50 Kr. pr. kg paa Fiskeauktionen.
Pilningen var Akkordarbejde, som gav Arbejder-
skerne en ugentlig Fortjeneste paa mellem 60 og
70 Kroner foruden Overtidsbetalingen.
Fiskemelsfabrikken »Nordjylland« er Dan-
marks største Anlæg for Behandling af Fiskeaf-
fald og Skidtfisk. Gennem mange forskellige Pro-
cesser blev Raamaterialet tørret samtidig med at
Fiskeolien blev udvundet. Efter vor Opfattelse
kunde alene Fiskeolien gøre Anlægget rentabelt.
A/S »Fin-Fisk«, som for nylig er taget i Brug,
maa uden Tvivl betragtes som det førende inden-
for Fryseindustrien af Fisk. Ogsaa her blev Tun-
nelfrysningen anvendt. Fabrikkens daglige Kapa-
citet er for Tiden paa 25.000 Pakker Fisk paa
hver et Kilo, og man kommer i nær Fremtid op
paa 40.000 Pakker. Hele Anlægget har kostet 3
Millioner Kr.
Fra Skagen kørte Selskabet til Sæby, hvor vi
besøgte »Kold-Fisk«s Filetfabrik og Lynfrysnings-
anlæg. Produktionen af frosne Fiskefileter var
her paa ca. 2 Tons om Dagen. Fabrikken blev
opført i 1944 og kostede dengang 200.000 Kr.
Og med Opholdet i Sæby var Turen tilende-
bragt.
Stemning for Lynfrysning i Grønland.
— Hvilke konkrete Resultater fik saa Delega-
tionen fra Grønlands Styrelse ud af disse Besøg?
Er der Mulighed for, at der i Grønland med no-
get Udbytte kan drives en Lynfrysningsanstalt?
— Jeg er ikke i Stand til at opgive konkrete
Resultater, Turen blev gjort for Orienterings Skyld.
Men den overvejende Del af Repræsentationen
mente, at man udmærket godt kan lægge en Lyn-
frysningsanstalt i Grønland.
— Hvordan med Transporten hjem til Danmark
af de lynfrosne Produkter?
— Det vil være nødvendigt at have et Skib,
der har Kølerum. Men man kan anvende Styrelsens
Nyerhvervelse »Kaskelot« som Fryseskib. Det
kunde sejle direkte fra Grønland til Af tagerlandet
— der er ingen, der siger, at det absolut skal
være Danmark. Dette Lynfryseri skulde saa natur-
ligt ligge ved NarssaK — og frosne Lammekroppe
kan man jo ogsaa eksportere fra Grønland . . .
— Har De »Karakterbogen« med i Aar — de
Lister, hvori den grønlandske Saltfisk bedømmes
heroppe?
— Ja, naturligvis. Og det viser sig, at det er
en god Ting at have den. Nu erklærer Køberne,
at de aldrig har faaet saa fin en Saltfisk.